Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sarkozys dør til helvede ligger i Sahara

Med den seneste kidnapning af syv udlændinge, herunder fem franskmænd, i det nordlige Niger er den franske præsident Sarkozy sat under pres af islamistiske grupper, der har erklæret krig mod Frankrig og den strategisk vigtige minedrift i Sahara
Al-Qaeda er meget aktivt i det kæmpe ørkenområde, der dækker Mali, Algeriet, Chad og Niger, og her har de i særlig grad udset sig Frankrig som fjende.

Al-Qaeda er meget aktivt i det kæmpe ørkenområde, der dækker Mali, Algeriet, Chad og Niger, og her har de i særlig grad udset sig Frankrig som fjende.

Jean-Philippe Ksiazek

Udland
22. september 2010

AGADES - De fleste franske statsborgere i det vestafrikanske land Nigers uroplagede Agades-region er enige om, at intet efterhånden kan overraske dem.

De har levet med fødevarekatastrofer og klimatiske katastrofer, Tuareg-oprør og senest et militærkup. Alligevel hersker der næppe tvivl om, at sidste uges bortførelse af fem franskmænd, en togoleser og en madagasker i minebyen Arlit, har skabt bekymring, selv blandt de mest hærdede nødhjælpsarbejdere.

Med bortførelsen af minearbejderne i det afsidesliggende Arlit i det nordlige Niger, som al-Qaeda i Nordafrika (AQIM) mistænkes for at stå bag, har de bevæbnede grupper vist, at de er klar til at gøre alvor af forårets voldsomme trusler mod Frankrig og præsident Sarkozy i det kolossale ørkenområde, der dækker Mali, Algeriet, Chad og Niger.

AQIM annoncerede i april, at de havde henrettet en 78-årig bortført franskmand, Michel Germeneau, i deres varetægt som svar på et fransk angreb på formodede terroristlejre i det nordlige Mali, hvor seks militante islamister skulle være omkommet. Den øverste leder af al-Qaeda i Sahara, kendt under navnet Amir Drukdal, udsendte efterfølgende en advarsel via Al-Jazeera om, at Sarkozy havde »åbnet en dør til helvede for sig selv, sit folk og sin nation«.

Franskmænd evakueret

Det franske udenrigsministerium har beordret alle franske statsborgere til at forlade regionen, og mange fastboende franskmænd, der før har stået landets urolige tider igennem, har denne gang valgt at følge opfordringen. En fransk dame, der står klar med kufferterne i den lille stegende hede lufthavn i ørkenbyen Agades, hvor fly efter fly letter mod hovedstaden Niamey, mener, at det er farligere at bo i Paris end her i Agades.

»Men denne gang er presset på mig hjemmefra for stort til, at jeg kan blive, tilføjer hun.

Mens alle venter på det chartrede fly fra hovedstaden, ankommer en karavane af tre skinnende hvide firehjulstrækkere med franske og tyrkiske minearbejderne fra Areva. Det store franske firma, der er en global aktør på kernekraftområdet, graver efter uranium i regionen og forsyner 75 procent af de franske atomkraftanlæg. Foran og bagved kører to nigerske militærjeeps med kraftige maskingeværer på ladet. Det er kolleger til minearbejderne, som er forsvundet i ørkenen, og der indfinder sig en kortvarig tavshed i den nedslidte afgangshal, mens mange synes at tænke over det passerede.

Denne gang har kidnapningen været voldsommere og mere omfattende, end man hidtil har set. De bevæbnede grupper, der beskrives som arabisk- og berbisktalende, trængte ind i minearbejdernes hjem midt om natten og hev dem ud af deres senge. Først havde de truet en lokal til at vise dem vej til deres boliger, hvorefter de kørte videre fra hus til hus og tog gidslerne og stjal deres attraktive firehjulstrækkere. Øjenvidner har siden set dem køre i høj fart mod grænsen til Mali, hvorefter de er forsvundet.

Frankrig afventer krav

De franske statsborgeres hjem har været bevogtet af lokale vagtmænd, men de har angiveligt ikke kunnet stille noget op mod de krigsvante militante islamister.

En af de evakuerede franskmænd forklarer, at man som regel har en dreng eller en gammel mand siddende udenfor porten om natten med en kæp.

»Hvad skulle sådan en vagt stille op mod en gruppe bevæbnede terrorister fra al-Qaeda?«

Men hvordan en gruppe militante bortførere uden videre kunne køre ind i den for franske interesser så vigtige mineby og tilsyneladende gøre, som det passede dem, uden at hverken politi eller militær opdagede noget som helst, inden det var for sent, vil utvivlsomt blive genstand for en diskussion om, hvorvidt nok er gjort for at sikre franske interesser og statsborgere i Sahara.

Militærregeringen i Niger synes at afvise at tage ansvaret for bortførelserne. En talsmand blev mandag citeret for at sige, at regeringen for knap par måneder siden tilbød sin militære assistance til de franske selskaber i regionen, men blev afvist.

Ikke gode udsigter

Nu venter man på, at der kommer et krav fra kidnapperne, så man ved, hvem man har med at gøre, og hvad de ønsker. Der er dog ikke alt for gode prognoser, hvis det er de islamiske terrorister fra AQIM, der står bag.

Patrick Seale, den engelske Mellemøsten-ekspert, beskriver i en analyse lederen af al-Qaeda i det nordlige Niger, kaldet Abu Zeid, som en »særdeles brutal og ukonventionel kommandant«. Abu Zeid er en krigshærdet veteran fra den islamisk fundamentalistiske kamp mod Algeriets regering i 1990erne, og det var også ham der holdt Michel Germeneau fanget indtil hans henrettelse i april. En franskmand, der beskriver sig selv som værende mellem jobs, og ikke vil lade sig evakuere, siger, at hele affæren ikke overrasker ham. Han havde ventet, at AQIM ville tage handsken op.

»Hvis de løslader togoleseren og madagaskeren, så står det klart, at det et anliggende mellem Frankrig og al-Qaeda,« siger han, mens han med hovedrysten følger evakueringen af sine landsmænd fra taget af sit hotel, snart alene med sine to bjæffende hunde.

Om det er nogen trøst eller ej, så forekommer det under alle omstændigheder vigtigt for præsident Sarkozy, ikke mindst politisk, hurtigt og effektivt at kunne leve op til sine offensive meldinger tidligere på året i Elysée Palace, hvor han lovede den franske offentlighed, at al-Qaedas »barbariske« handlinger i Sahara ikke ville passere ustraffet. Ifølge Reuters har franske militærfly med antiterroreksperter, da også fået tilladelse til at operere på jorden og i luften over Niger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Altså, hvis AQ tror, at franskmændene, som den danske højsøflåde vil sende terroristerne hjem med et motoreftersyn og frisk økologisk proviant samt en asylvejledning, tager de nok fejl. Frankrig som vi kender det, byggede sit land på frihed, og religiøs tvang er nok ikke lige det første, der ligger for.