Splittelse hos Wikileaks bremser nye offentliggørelser

15.000 fortrolige militærdokumenter fra krigen i Afghanistan. Hundredetusinder fra krigen i Irak. Begge filer er i Wikileaks' besiddelse, men igennem flere måneder har whistleblower-organisationen ikke offentliggjort et eneste af de længe ventede dokumenter.

Forklaringen er ifølge det amerikanske magasin Wired, at Wikileaks er ved at falde fra hinanden. Nøglepersoner skal have forladt organisationen i vrede over, at den australske talsmand Julian Assange har givet en række internationale medier priviligeret adgang til Irak-dokumenterne og aftalt en snarlig dato for offentliggørelsen uden at give Wikileaks tid nok til at fjerne navne på det amerikanske militærs kilder og samarbejdspartnere.

Mest prominent blandt udbryderne er tyskeren Daniel Domscheit-Berg, der under pseudonymet Daniel Schmitt var Wikileaks' tyske talsmand.

»Wikileaks har et strukturelt problem,« sagde han mandag til det tyske magasin Spiegel. »Jeg kan ikke længere tage ansvaret for det, derfor forlader jeg projektet.«

Om aftenen samme dag kunne Wired så gengive en privat chat mellem Daniel Domscheit-Berg og Julian Assange, der skal have fundet sted sidst i august.

»En leder kommunikerer og udvikler tillid til sig selv. Du gør det præcis omvendte. Du opfører dig som en slags hersker eller slavehandler,« skrev Daniel Domscheit-Berg i chatten, som han ifølge Wired ikke selv har lækket, men hvis autencitet han har bekræftet over for magasinet.

»Du er suspenderet i en måned, med øjeblikkelig virkning,« svarede Julian Assange tilbage. »Hvis du ønsker at appellere, vil du blive hørt på tirsdag.«

Nok kompetente folk?

Daniel Domscheit-Bergs appel blev aldrig hørt, og lørdag valgte han altså at forlade Wikileaks. Men forinden havde flere betydningsfulde medlemmer allerede bakket op om tyskeren. Det satte gang i en intern diskussion, som ser ud til at have flyttet organisationens fokus væk fra udgivelsen af de dokumenter, som alverdens journalister og efterretningstjenester venter på i spænding, og da flere programmører har forladt Wikileaks sammen med Daniel Domscheit-Berg, går spekulationerne nu på, om der overhovedet er nok kompetente folk tilbage i organisationen til at kunne opretholde hjemmesiden og facilitere tilgangen af nye dokumenter.

Assange: Karaktermord

Centralt i striden står altså Julian Assange, der i løbet af sin tid som frontfigur for Wikileaks er gået fra en anonym tilværelse til ifølge The New Statesman at være et af de 50 mest magtfulde mennesker i verden. Han har en fortid som hacker, er kendt for at være hemmelighedsfuld og ifølge fortællingen viderebragt af medierne, bevæger han sig konstant over hele verden og sover ikke det samme sted flere nætter i træk.

Med andre ord opfylder Julian Assange alle forventninger til en frontfigur for en organisation som Wikileaks.

Efter offentliggørelsen af de fortrolige filer fra Afghanistan forlød det, at han ikke længere ville kunne vise sig i USA uden at risikere en anholdelse. Verdenspressen fulgte hans mindste skridt. I Sverige blev han efter et offentligt oplæg sigtet for voldtægt, som siden blev ændret til chikane og derefter tilbage til voldtægt. Anklager, som Assange nægter sig skyldig i og kalder et forsøg på karaktermord.

»Det er en smædekampagne. Det eneste spørgsmål er, hvem der er involveret. Vi kan have vores mistanker om, hvem det vil gavne, men uden direkte beviser vil jeg ikke komme med direkte beskyldninger,« sagde Julian Assange til Al-Jazeera. »Jeg ved ikke, hvem der er bag det, men vi er blevet advaret om, at for eksempel Pentagon planlægger at bruge beskidte tricks for at ødelægge det for os,« uddybede han over for Aftonbladet.

Mens internettet flød over af spekulationer om et amerikansk kontrolleret angreb på Assange, svækkede anklagerne ham internt i Wiki- leaks. Ifølge Newsweek krævede medlemmer af organisationen, at han skulle indtage en mere tilbagetrukket position i organisationen. Assange blev ifølge Wired rasende og mistænkte Daniel Domscheit-Berg for at have lækket informationerne om den interne kritik af hans position.

Prioriteret dødsliste

Da Wikileaks i juni offentliggjorde mere end 75.000 fortrolige Afghanistan-dokumenter fra det amerikanske militær, skabte det store overskrifter. Dokumenterne afslørede, hvordan den hemmelige amerikanske specialstyrke Task Force 373 dræber oprørsledere ud fra en prioriteret dødsliste. De viste omfanget af den pakistanske efterretningstjenestes forbindelser til Taleban. Og de afdækkede, hvordan vestlige styrker systematisk underrapporterer aktioner, hvor civile bliver dræbt af koalitionen.

Julian Assange forklarede på et pressemøde, at de sidste 15.000 dokumenter i det samlede Afghanistan-materiale, som Wikileaks er i besiddelse af, i første omgang blev holdt tilbage, da de indeholdt personfølsomme oplysninger og først skulle redigeres. Den redigeringsfase er nu ifølge det amerikanske magasin Wired færdig, efter frivillige igennem de sidste måneder har gennemgået materialet og fjernet navne på koalitionens kilder fra dokumenterne.

Både den afghanske og amerikanske regering tog skarpt afstand fra offentliggørelsen af de fortrolige dokumenter.

»Wikileaks' offentliggørelse af et stort antal af vores dokumenter har allerede truet sikkerheden for vores tropper, vores allierede og de afghanske borgere, der samarbejder med os,« sagde Pentagon-talsmand Geoff Morrell en uge efter offentliggørelsen og tilføjede med direkte henvisning til de sidste 15.000 filer: »Offentliggørelsen af yderligere fortrolige dokumenter vil kun gøre skaden værre.«

Han supplerede med i skarpe vendinger at opfordre Wikileaks til at levere dokumenterne tilbage til forsvaret. Et krav der synes håbløst, da filerne allerede på det tidspunkt var spredt på hundreder af servere og harddiske verden over.

Efter redaktionens slutning skrev Wikileaks følgende statusmeddelelse på Twitter:

WikiLeaks remains strong, financially and in terms of human resources. No resignations have been tendered. One suspension-a month ago.