Læsetid: 2 min.

Stor miljørisiko ved arktisk olieeventyr

Udsigten til et russisk olieeventyr i Polarhavet rejser spørgsmål om myndighedernes evne til at forebygge og bekæmpe oliekatastrofer i stil med BP-ulykken. Verdens-naturfondens russiske afdeling advarer om store miljøkonsekvenser og efterlyser global regulering af olieindustrien
28. september 2010

MOSKVA - Midt i olieselskabet Lukoils olie- og gaschef Vladimir Mulyaks powerpointshow høres pludselig en blid klimpren. Samtidig toner en video med en lidt kluntet sæl frem bag ham.

Videosekvensen, som Mulyak afspiller ved en konference om Arktis afholdt i Moskva i sidste uge, er optaget under opførelsen af Luk-oils Varandey-terminal - en gigantisk, orange oliehane til tankskibe installeret 22 kilometer ud for Ruslands kyst i det sydlige Barentshav. Og sælen ser helt ubekymret ud.

»Hvilket beviser, at det her projekt er meget miljøsikkert,« siger Vladimir Mulyak og fremhæver, at den issikrede pumpestation også klarede sig igennem en orkan i 2007 med »12 meter høje bølger«, helt uden skrammer.

Andre er mere bekymrede for det olie- og gaseventyr i havet omkring Nordpolen, som Ruslands regering håber at gøre til virkelighed i de kommende år og årtier. I forrige uge enedes Rusland og Norge efter 40 år om grænsedragningen mellem de to lande i Barentshavet, og dermed er der åbnet op for snarlig olieudvinding. Men Verdensnaturfonden mener, at der ikke bør bores efter olie i Polarhavet, før en international traktat regulerer miljøbeskyttelsen i hele det arktiske område, og at ingen bør få lov at bore uden at kunne håndtere et olieudslip.

»I Arktis vil konsekvenserne være langt værre end i Den Mexicanske Golf,« siger Igor Tjestin, direktør i Verdensnaturfondens russiske afdeling, med henvisning til BP-ulykken i foråret.

Oliens nedbrydningstid vil på grund af det kolde vand i Arktis skulle tælles i århundreder frem for årtier, og der vil være langt færre mennesker og fartøjer til rådighed til at kontrollere et udslip, påpeger han.

»En af de vigtigste erfaringer fra finanskrisen i 2008 var det dårlige kontrolsystem. Vi burde drage den samme lære af udslippet i Den Mexicanske Golf,« siger han.

Også andre end Verdensnaturfonden bekymrer sig: »Der er brug for en økosystemisk tilgang til olie- og gasproduktion, ellers kan de langsigtede skadevirkninger være større end den mulige profit,« siger Vjatjeslav Rozhnov, professor og vicepræsident i det biologiske forskningscenter Severtsov-Instituttet.

Ansvarlig stormagt?

Under konferencen om Arktis, hvor Lukoils Vladimir Mulyak forsikrer om, at man kan håndtere arktisk olie sikkert og miljøvenligt, gør repræsentanter fra de russiske myndigheder sig store anstrengelser for at understrege landets fokus på miljøbeskyttelse.

Premierminister Putin lover sågar at rydde op efter tidligere tiders miljøsvineri på militære og industrielle anlæg, og at »antallet af nationalparker vil øges«.

Men kan russerne leve op til løfterne og afløse årtiers forurenende industri i med miljøvenlig råstofudvinding i harmoni med, mikrober, isbjørne og skrøbelige planter?

Lars Kullerud, leder af det panarktiske universitetssamarbejde University of the Arctic - og en meget berejst herre i russiske polarregioner - peger på et muligt russisk motiv til at øge miljøbeskyttelsen: Ønsket om international anerkendelse som en ansvarlig, arktisk stormagt.

»Rusland ønsker at være et moderne land, som ikke roder sig ud i flere skandaler end for eksempel USA eller Norge, når de udvinder ressourcer,« siger han.

»Det er en politisk forsikring ikke at lave skandaler. Det er måske ikke af godhjertethed, men de anser det formentlig for den bedste strategi.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu