Analyse
Læsetid: 4 min.

Syrien udnytter kaos og øger indydelsen i Libanon

Hizbollah besatte Beiruts lufthavn og modtog en efterlyst eks-sikkerhedschef med militæreskorte og en pressekonference, mens samlingsregeringen går i opløsning
Demonstranter mødte op i Beiruts lufthavn fredag for at støtte Jamil al-Sayyed. Hans hjemvenden efter fire års fængsel i Paris trækker fløjene skarpt op i Libanon. Hvis fjendtligheder bryder ud, kan Syrien tilbyde at genoprette ro og orden - og Syrien er med andre ord tilbage som en afgørende faktor i libanesisk politik efter fire-fem års fysisk fravær.

Demonstranter mødte op i Beiruts lufthavn fredag for at støtte Jamil al-Sayyed. Hans hjemvenden efter fire års fængsel i Paris trækker fløjene skarpt op i Libanon. Hvis fjendtligheder bryder ud, kan Syrien tilbyde at genoprette ro og orden - og Syrien er med andre ord tilbage som en afgørende faktor i libanesisk politik efter fire-fem års fysisk fravær.

Hussam Shbaro

Udland
20. september 2010

Beirut- 17. september blev ikke nogen normal lørdag i Libanon. Ifølge Oqab Saqr, en politiker fra den vestligt orienterede 14. marts-alliance, markerede den »symbolet på fragmentering af staten«.

»I dag var Beirut lufthavn besat af en kriminel, beskyttet af grupper af kriminelle,« sagde Saqr ifølge hjemmesiden Naharnet.

Det, der foregik, var, at Libanons tidligere sikkerhedschef, general Jamil al-Sayyed, denne lørdag landede i Beiruts Rafik Hariri-lufthavn, hvor han blev modtaget af Hizbollahs milits, der eskorterede ham til hans hjem. Hizbollah truer med at »afskære enhver hånd, der rører Sayyed«.

Sayyed var blandt de fire generaler, der sad fængslet uden rettergang i fire år på ordre fra Detlev Mehlis, den første leder af FN's efterforskning af mordet på Rafik Hariri i 2005. De blev alle løsladt sidste år af den nuværende FN-anklager, Daniel Bellamare. Sayyed, der kom fra Paris, er nu efterlyst af Libanons chefanklager, Said Mirza, for trusler i sidste uge mod bl.a. Libanons premierminister, Saad Hariri. Men han blev ikke anholdt ved ankomsten fra Paris. Han holdt pressekonference i lufthavnen, hvor han erklærede, at han »stod til rådighed for myndighederne, men ikke Mirza«, som han anser for 'kriminel' i lighed med landets politichef, Ashraf Rifi og ovennævnte Detlev Mehlis.

På pressekonferencen gentog han truslerne om, at hvis de såkaldte 'falske vidner', der udtalte sig til FN's efterforskere efter mordet på Rafik Hariri, forbliver ustraffede, vil han tage »sagen i egen hånd«. Henvendt til premierminister Saad Hariri sagde han, at »denne sag vil ikke blive afsluttet for de kriminelle omkring dig er bragt for retten«.

En tom kulisse

Postyret udløste telefonkonsultationer mellem Libanons præsident, Michel Sleiman, og Syriens præsident, Bashar al-Assad. Ifølge det libanesiske nyhedsbureau er svaret fra Damaskus, at »optøjer ikke vil blive tålt«. Det er kun få uger siden, Assad og Saudi-Arabiens konge, Abdallah, var i Beirut for at tale gemytterne på hver side af den eskalerende politiske konflikt til ro. Men iagttagere i Beirut påpeger, at uden syrisk godkendelse, ville en den 'besættelse' af lufthavnen, som skete i lørdags, ikke finde sted.

Syrien er med andre ord tilbage som en afgørende faktor i libanesisk politik efter fire-fem års fysisk fravær. I takt med at interne konflikter reducerer samlingsregeringen til en tom kulisse, øges Syriens indflydelse. Hvis fjendtligheder bryder ud, kan Syrien tilbyde at genoprette ro og orden.

Bestemmer nu farten

Det var over en kop kaffe med en caféejer i Hamra, jeg blev gjort opmærksom på, at druserlederen Walid Jumblatt er en hyppig gæst i den nye syriske ambassade, der har lejet sig ind i nabolaget.

»Jumblatt?« spurgte jeg, »jeg troede han afskyede syrerne?«.

»Ikke længere,« lød svaret: »Nu er det jo dem, der igen bestemmer farten.«

Ordskiftet er typisk for Libanons bestandige balancegang mellem de kræfter udefra, der hver især vil øve indflydelse i det lille, svage land. Og nogle uger efter, nemlig i torsdags, blev caféejerens tese bekræftet: Walid Jumblatt erklærede i et talkshow på en af de libanesiske kanaler, at det var på tide at droppe parolen 'Libanon Først', som parlamentsgruppen af kristne og sunnimuslimer i '14. marts'-bevægelsen kaldes.

»Vi kan ikke svømme i havet og vi kan ikke rejse til Israel, vi er nødt til at gå via Syrien,« tilføjede Jumblatt, og kaldte det større naboland en 'uomgængelig' allieret.

Jumblatt, hvis far, Kamal, blev myrdet i 1977 af syriske agenter, fortsatte samarbejdet med Syrien som arvtager til klanleder-positionen. Han skiftede side i 2000 og var fra 2005 med to gange premierminister, Rafik Hariri, blandt de ledende i den '14. marts'-alliance af vestligt orienterede kristne, muslimske og drusiske partier, der vandt valgene i 2005 og 2009.

Syrien taget til nåde

Saad Hariri, søn af Rafik Hariri og i dag premierminister i en samlingsregering med deltagelse af oppositionen af Syrien-venlige partier, kaldet '8. marts', var indtil for to uger siden imod syrisk indflydelse, idet han mente, syrerne er meddelagtige i mordet på hans far. Men for to uger siden vendte han på en tallerken og kaldte det »en fejltagelse«, at han havde beskyldt syrerne for at stå bag attentatet.

»Det var en politisk motiveret beskyldning,« sagde han til bestyrtelse og forbløffelse for sit politiske bagland.

Denne udvikling har været på vej længe, bl.a. fordi USA og Frankrig, Saad Hariris oprindelige hovedsponsorer, efter 2005 glemte alt om Libanon. Som en delegeret ved FN's Sikkerhedsråd blev citeret for i avisen As Safir: »USA interesserer sig kun for Libanon i det omfang, det berører Israel.«

At der er noget om snakken viste sig for en måned siden, da den amerikanske kongres frøs våbenhjælp til Libanon på 100 mio. dollar efter en grænsetræfning i syd, hvor en israelsk officer blev dræbt.

Regering smuldrer

Men en gradvis optøning af relationerne kom med Frankrigs og USA's tilnærmelser til Syrien i 2008 i den hensigt at drive en kile ind i Syriens alliance med Iran - en følge konflikten om det iranske atomprogram - er taberen i spillet Beiruts '14. marts'-regering. Der da også reelt blev afsat i maj 2008 efter en væbnet Hizbollahopstand, hvorefter Saudi-Arabien, Frankrig, USA og Syrien dikterede en 'national samlingsregering', der sidder nu med Hizbollah og '8. marts' på en tredjedel af pladserne og med reel vetoret.

Denne regering er i færd med at smuldre efter godt to års relativ stabilitet som følge af Hizbollahs forsøg på at underminere det særlige FN-tribunal, der inden nytår ventes at sigte Hizbollah-medlemmer for mord i den endelige rapport om Hariri-attentatet.

I de første år efter mordet var det FN-efterforskernes teori, at Syrien og toppen af Libanons sikkerhedstjenester (herunder Jamil al-Sayyed) stod bag mordet, baseret på udsagn fra vidner, der siden har trukket deres forklaringer tilbage, og nu omtales som 'de falske vidner'.

En indikation på, hvad der venter, er den stigende disintegration i regeringen. Fredag nedlagde '8. marts'-parlamentsmedlemmer veto mod den bevilling til FN-tribunalet, som Libanon medfinansierer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her