Læsetid: 3 min.

Tysk atomlobby sejrer i politisk kompromis

Nyt tysk energiudspil gavner energikoncernerne og antyder, at den tyske kanslers politiske råderum er begrænset af en magtfuld tysk atomlobby med enorme finansielle interesser i at udskyde Tysklands omstilling til vedvarende energi
I lang tid har der været protesteret over den indflydelse, de store energiselskaber har haft på de tyske politikere.

I lang tid har der været protesteret over den indflydelse, de store energiselskaber har haft på de tyske politikere.

AFP Photo

8. september 2010

BERLIN - Politikere, lobbyister, eksperter og medier har diskuteret i månedsvis, og kansleren har med stigende uro kunnet observere sine ministre skændes for åben mikrofon. Men for en stund kan kansleren ånde lettet op. Med et nyt politisk kompromis har den tyske regering lukket efterårets hede politiske spørgsmål ved at forære landets 17 atomkraftværker yderligere 12 års gennemsnitlig levetid. I praksis kan det betyde, at atomkraftværker vil præge det tyske landskab frem til midten af dette århundrede.

Og kansleren fremstiller kompromiset som den altoverskyggende politisk sejr, hun har så hårdt brug for efter et slidsomt år ved magten. Ifølge Merkel er der tale om intet mindre end en »revolution«, der vil placere Tyskland i front på listen over miljøvenlige lande. Også Merkels regeringsmakker Guido Westerwelle (FDP) jubler over det såkaldte atomkompromis, som han kalder et »epokegørende« resultat. I FDP er der også brug for politiske sejre.

Men de store ord er politisk blændværk, der dækker over en beklagelig udvikling, som hverken er i den tyske regerings eller befolknings interesse, hævder en ekspert i energipolitik ved Freie Universität i Berlin. Ifølge Lutz Mez river regeringens udspil nemlig tæppet væk under investeringer i grønne teknologier i en grad, der sætter den langsigtede omstilling til vedvarende energi på spil. »Tyskland er bundet til EU-direktiver om vedvarende energi. Den største omstilling skal ske i el-sektoren, men det kan ikke lade sig gøre, når man på denne måde fjerner sikkerheden fra dem, der investerer i vedvarende energi. 860 lokale værker har allerede protesteret, fordi de ikke føler, at deres investeringer i et nyt energisystem bliver påskønnet,« siger Lutz Mez, der også peger på, at en fortsat satsning modsat regeringens forsikringer ikke vil betyde en reduktion af det samlede tyske CO2-udslip.

Fire store styrer tysk el

Selv om den tyske regering fremlægger atomkompromiset som en sejr for både miljøet og den tyske befolkning, tyder flere forhold dog på, at de egentlige sejrherrer i det nationale atomkompromis er de fire store energikoncerner EON, RWE, ENRW og Vattenfall, der står til at høste gevinster i milliardklassen. »Det er de fire store, der behersker el-produktionen i Tyskland« siger Lutz Mez.

Også Hans-Christian Ströbele fra partiet De Grønne vurderer over for Information, at regeringen er under stærkt pres fra atomlobbyen. »Det handler om en uendelig stor mængde penge. For hver en milliard der bliver strøget, må man stå til regnskab for aktionærerne. Også regeringens enkelte medlemmer står til regnskab for de enkelte lobbygrupper. Der er et uhyre tryk.«

Og trykket har gran- giveligt givet bonus. Alt afhængig af udviklingen i strømpriser regner uafhængige eksperter med, at regeringens udspil vil indbringe energikoncernerne mellem 76 og 127 mia. euro. Dertil kommer, at regeringens udspil allerede har medført en aktiestigning på fem procent for EON, RWE og ENRW.

Foruden den vedvarende energi har det nye atomkompromis også gjort de tyske skatteborgere til tabere, der ikke i det ventede omfang vil nyde godt af energikoncernernes overskud. Inden weekendens præsentation af det nye udspil havde økonomiminister Rainer Brüderle (FDP) tilkendegivet, at mindst halvdelen af energikoncernernes eventuelle indtægter ved en forlængelse hører til i skatteydernes lomme. Ifølge den nye aftale vil staten imidlertid nøjes med 30 procent, i omegnen af 30 mia. euro. Medregnes de offentlige tilskud og skattelettelser, som energikoncernerne igennem årene har modtaget, reduceres statens vinding yderligere.

Også den omdiskuterede skat på brændselstav-elementer, som i sensommeren fik energikoncernerne til at true med at bringe strømproduktionen til øjeblikkeligt ophør, er i det endelig udspil blevet tidsbegrænset til perioden 2011-2016 og samtidig mildnet af gunstige fradragsordninger.

Ifølge Lutz Mez fra Freie Universität i Berlin er der dog intet, der tyder på, at kansleren har fået lagt permanent låg på de energipolitiske problemer: »De fire store energiselskaber har bevist, at de kan få regeringen til at beslutte, hvad de gerne vil have. Og regeringen kan sige, at de har fået krydset et par punkter af i deres regeringsgrundlag. Men implementeringen af det hele udestår.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Atomkraft er da en nyttig energikilde - den er klimavenlig, og den kan relativt hurtigt løsne os fra den politiske afhængighed af oliestaterne .

Mon ikke oliestaterne og olieselskaberne lobbyer stærkt mod atomkraft ? - samt mod vindmøller o s v?

Der er enorme økonomiske interesser knyttet til olien - de olieproducerende lande, OPEC, olieselskaberne o s v. - de vil vist gøre meget, for at få alle energialternativer jordet effektivt.