21.000 angreb tvinger USA i dialog med Taleban

Frigiv 60 pakistanske fanger fra den amerikanske Guantanamo-lejr. Giv al-Qaeda frit lejde til at forlade Afghanistan.

Det skulle ifølge informerede kilder være to krav stillet af Taleban som forhåndsbetingelser for at indgå i realitetsforhandlinger med USA om ophør af krigen i Afghanistan. Vælger USA som tillidsskabende foranstaltning at komme Taleban i møde på disse punkter, kan man gå videre til et mere centralt krav fra den militante bevægelse: En tidsplan for de fremmede troppers fuldstændige tilbagetrækning fra Afghanistan. Og en indlemmelse af Taleban-repræsentanter i en kommende afghansk regering.

Om et afsæt i sådanne krav kan føre til en forhandlet løsning, aner ingen i dag. Hvad man ved er blot, at der er et skrigende behov for at komme ud af dødvandet i den krig, der i torsdags gik ind i sit 10. år uden udsigt til sejr på slagmarken for nogen af parterne.

USA og NATO kan registrere, at antallet af fjendtlige angreb i 2009 steg til 21.000 eller med 75 pct. i forhold til 2008. Og med 83 pct. fra september 2009 til marts 2010. I samme periode eskalerede angrebene på civile afghanere ifølge USA's generalinspektør for Afghanistan-genopbygningen med 72 pct. Den seneste månedsopgørelse fra juni 2010 viser en rekord med 1.319 angreb udført af væbnede oprørere. For 2010 til dato gælder ifølge websitet icasualties.org, at koalitionsstyrkerne har mistet 574 soldater, allerede 53 mere end i hele 2009 og næsten dobbelt så mange som i 2008. Ifølge den afghanske indenrigsminister kan kun ni af landets 364 distrikter i dag betragtes som sikre. Alt dette på trods af, at antallet af amerikanske soldater i landet er femdoblet siden 2005, til nu 150.000 mand.

Dette voksende pres på koalitionen og den afghanske regering kombineret med præsident Barack Obamas beslutning om at indlede en tilbagetrækning fra Afghanistan om godt otte måneder tvinger nu koalitionen og præsident Hamid Karzai til at søge en forhandlet løsning med Taleban, al-Qaedas allierede som man i sin tid gik ind i Afghanistan for at rydde af vejen. Tilskyndelsen til forhandlinger stimuleres formentlig også af, at 70-75 pct. af afghanerne i en ny meningsmåling fra International Council on Security and Development formulerer klar mistillid til koalitionsstyrkerne, mens 74 pct. af de adspurgte afghanere i en anden måling fra maj anbefaler forhandlinger med Taleban.

Forhandlingerne

Rygterne om de foreløbige følere og forhandlingers indhold er mange og ikke nødvendigvis pålidelige.

Den tyske Afghanistan-ekspert Thomas Ruttig fra det uafhængige Afghanistan Analysts Network siger, at der har været løbende kontakter mellem Taleban-budbringere og bl.a. CIA-folk gennem flere år, ligesom den tidligere leder af FN's Afghanistan-mission, nordmanden Kai Eide, har haft møder i Dubai med udsendinge fra Taleban-lederen Mullah Omar både sidste år og i begyndelsen af dette år.

Talebans oprindelige krav har været en genetablering af Afghanistans Islamiske Emirater fra tiden frem til krigsudbruddet i 2001, men den meget velinformerede pakistanske journalist Syed Saleem Shahzad, der rapporterer for Asia Times og har gode kilder blandt oprørerne, siger, at Taleban for første gang fraveg det krav under samtaler for nylig i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hvor sauderne modtog budskabet og formidlede det til USA.

Om de aktuelle, uformelle samtaler mellem præsident Karzai og Taleban-ledere siger Shahzad:

»De indledende drøftelser har omfattet to hovedemner: Spørgsmålet om 60 pakistanere i USA's tilbageholdelseslejr i Guantanamo samt al-Qaeda.«

Taleban forlanger de 60 pakistanere frigivet som en goodwill-tilkendegivelse fra USA, og pakistanske embedsmænd skal angiveligt nu til Guantanamo for at interviewe fangerne.

Når det gælder al-Qaeda, forlanger USA, at Taleban bidrager til at få terrornetværket smidt ud af Afghanistan. Ifølge Shahzads kilder blandt de militante »har al-Qaeda ingen indvendinger imod, at Taleban indgår en handel med Washington, der baner vej for en amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan.«

Terrornetværket er således allerede langt i en proces med at flytte sit fokus fra Af-ghanistan til lande som Pakistan, Indien, Yemen, Somalia, Irak samt de centralasiatiske republikker.

I forhandlingerne med USA vil Taleban således angiveligt stille sig tilfreds med, at al-Qaeda får en 'værdig behandling' i forbindelse med en exodus fra Afghanistan.

Kommer man så langt, nærmer spørgsmålet sig om USA's og Talebans roller i fremtidens Afghanistan. USA's krav er en afvæbning af Taleban samt formentlig en fortsat amerikansk tilstedeværelse i det nordlige Af-ghanistan mod en overladelse af den reelle kontrol med det sydlige Afghanistan til Taleban.

Over for det står Talebans tilsyneladende ultimative krav om, at USA helt forlader landet.

USA under tidspres

Den amerikanske Afghanistan-ekspert Anthony Cordesman, Center for Strategic and International Studies, påpeger i en ny analyse, at den ny amerikanske strategi med at optrappe den militære tilstedeværelse og forcere uddannelsen af afghanske sikkerhedsstyrker for at muliggøre en begyndende tilbagetrækning næste sommer ikke fungerer så effektivt, som Washington havde håbet. Det gør det også vanskeligt at forcere de nye, nødvendige tiltag for en politisk løsning med inddragelse af Taleban, fordi forhandlingspositionen afhænger af den sikkerhedsmæssige styrkeposition.

»Den politiske dimension af krigen er lige så kritisk som den militære, ledelsesmæssige og civile-økonomiske dimension, men det er for tidligt at sige, hvordan initiativer på dette område bør gribes an i detaljer, endsige om en bestemt strategi overhovedet kan lykkes,« siger Cordesman om de indledende bestræbelser på forhandling.