Afghanistan og USA forhandler med oprørerne

Regeringerne i såvel Afghanistan som USA har for nylig været i kontakt med Haqqani-netværket, den mest frygtede oprørsgruppe i Afghanistan. Hamid Karzais regering har i løbet af sommeren haft direkte samtaler med ledende medlemmer af Haqqani-klanen, rapporterer velinformerede pakistanske og arabiske kilder. De amerikanske kontakter har været indirekte, gennem en vestlig mellemmand, men har stået på i mere end et år.

De afghanske og amerikanske samtaler beskrives som yderst tentative. Haqqani-netværket har ry for hensynsløshed, selv efter af- ghanske oprørsgruppers standarder, og er tæt knyttet til al-Qaeda. Men Kabul og Washington er nået til den konklusion, at de ikke kan udelukkes, hvis der skal skabes varig fred.

Da en højtstående pakistansk embedsmand, som har accepteret at udtale sig anonymt, blev spurgt, om der foregår samtaler mellem Haqqani, Karzai og USA, svarede han: »Du tager ikke fejl.« Men han nægtede med henvisning til emnets følsomhed at kommentere sagen yderligere.

En højtstående vestlig embedsmand siger, at USA nu betragter Haqqani-netværket som mere magtfuldt end Quetta Shura, det 15 mand store råd, der ledes af Talebans leder, mullah Omar:

»Quetta Shura har stadig stor indflydelse, men ikke så meget som folk mente for to år siden. Rådets prestige og indflydelse er aftaget, og de har stadig mindre gennemslagskraft på slagmarken. Nu kommer den største militære trussel fra Haqqani,« siger embedsmanden.

Modstridende oplysninger

Oprørets to vigtigste poler ligger med 400 kilometers afstand langs Durand-linjen, den lovløse grænse til Pakistan. Haqqani-klanen, som kommer fra Khost i Afghanistan, er forankret i det pakistanske stammeområde i det nordlige Waziristan. Washington Post rapporterede tirsdag, at der har været kontakter på højeste niveau mellem Kabul og Quetta Shura, men ikke med Haqqani-netværket. Såvel Kabul som Haqqani-klanen har også benægtet, at der har været nogen kontakter. CIA's chef, Leon Panetta, sagde i juni, at han ikke tror, at gruppen har nogen reel vilje til forsoning.

The Guardian har imidlertid fået bekræftet kontakterne af vestlige, arabiske og pakistanske embedsmænd. De siger alle, at Haqqani-netværket fornemmer, at en forhandlingsløsning er det mest sandsynlige udfald på konflikten, som nu er gået ind i sit 10. år, og at de er opsatte på ikke at blive holdt ude. Vedrørende Sirajuddin Haqqani, der har overtaget den militære ledelse af Haqqani-gruppen fra sin skrantende far, Jalaluddin, siger en diplomat, som har været inddraget i drøftelserne:

»Isen er blevet brudt. Han har indset, at han kan miste al indflydelse, hvis ikke han deltager i processen.«

Diplomaten drager en parallel til fredsprocessen i Nordirland:

»Haqqani-gruppen ved, at de er nødt til at gennemgå den samme transformationsproces, som da IRA blev til partiet Sinn Fein.«

Uforpligtende møder

Ifølge flere kilder har en delegation fra Haqqani-gruppen, der bl.a. omfattede Sirajuddins bror og onkel, besøgt Kabul ledsaget af officerer fra den pakistanske efterretningstjeneste, som har støttet gruppen siden konfliktens begyndelse, for at føre forhandlinger med afghanske embedsmænd. En diplomatisk kilde, som er bekendt med forhandlingerne, siger, at samtalerne med Haqqani-gruppen har været uforpligtende:

»Selv om de sad over for hinanden og talte sammen, blev der sagt: 'Hvad ville den politiske ramme være, hvis vi førte forhandlinger?'«

En kilde, som har været direkte involveret i forsoningsprocessen, siger, at der i foråret også har været et personligt møde mellem Karzai og Sirajuddin Haqqani på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, men det har ikke været muligt at få bekræftet denne oplysning. Tv-stationen al-Jazeera bragte et indslag om dette møde i juli, men historien blev benægtet af begge parter.

Vinterpause i krigen

De indirekte kontakter med amerikanerne er foregået gennem en ikke-statslig, vestlig mellemmand, der har mødt repræsentanter fra Haqqani-gruppen i Pakistan flere gange i løbet af de seneste 18 måneder, og som har sendt beskeder frem og tilbage. Forskellige diplomatiske kilder har divergerende udlægninger af Haqqani-gruppens villighed til at deltage i en indledende dialog. En af dem siger, at de amerikanske droneflys ubarmhjertige angreb på Haqqani-gruppen har knækket oprørskrigernes moral:

»Begge parter er trætte af krigen. Det gælder ikke kun i Vesten,« siger diplomaten.

En anden kilde siger, at det var den amerikanske præsident Barack Obamas meddelelse om, at tilbagetrækningen af de amerikanske tropper vil begynde i juli, der opmuntrede Haqqani-gruppen til at komme på banen.

»Der blev sendt et budskab om, at amerikanerne ikke vil være der til evig tid, og at de helt sikkert er parat til at føre forhandlinger. Det åbnede en dør,« siger kilden.

Han forudser, at forhandlingerne med såvel Haqqani som Quetta Shura for alvor vil begynde i december, når vinterens sne spærrer bjergpassene mellem Pakistan og Afghanistan og dermed gør en ende på kampsæsonen. I de kommende forhandlinger vil det afgørende krav fra både Kabul og Washington være, at Haqqani-gruppen skal kappe alle bånd til al-Qaeda, hvis ledere, deriblandt Osama bin Laden, menes at gemme sig i bjerghulerne i det nordlige Waziristan.

© The Guardian & Information Oversat af Mads Frese