Læsetid 3 min.

Bistandsstrategi lægger op til samarbejde med 'terrorister'

Det fremgår af et nyt politikpapir fra Udviklingsministeriet, at den danske indsats i skrøbelige stater forudsætter inddragelse af 'fjender' som Taleban, Hizbollah og Hamas
Det fremgår af et nyt politikpapir fra Udviklingsministeriet, at den danske indsats i skrøbelige stater forudsætter inddragelse af 'fjender' som Taleban, Hizbollah og Hamas
7. oktober 2010

Udviklingsminister Søren Pind (V) har netop været i modvind efter at have udtalt, at Taleban ikke modtog danske penge for derefter at indrømme, at en entreprenør havde udbetalt beskyttelsespenge til bevægelsen i forbindelse med et dansk byggeri i Afghanistan. Men nu kan han læse sort på hvidt, at det kan være nødvendigt at samarbejde med folk, der i andre sammenhænge opfattes som terrorister, hvis verdens skrøbelige stater skal på fode. Bevægelser som Hamas, Hizbollah og Taleban er godt nok udnævnt til terrorister og fjender af Danmark. Alligevel må Danmark nødvendigvis inddrage sådanne organisationer i udviklingsindsatsen i verdens skrøbelige stater.

Det kan man læse i et politikpapir om dansk bistand til skrøbelige stater, som blev lanceret ved et arrangement på Københavns Universitet den 17. september med tilstedeværelse af både udenrigsminister Lene Espersen (K) og udviklingsminister Søren Pind. I papiret under overskriften »Risikovillighed« står blandt andet, at bistanden »risikerer at blive brugt af konfliktparter eller ekstremistiske grupper«, men at man fra dansk side er »villig til at acceptere en større risiko på grund af de potentielle gevinster«. I samme afsnit understreges vigtigheden af at vise en øget 'fleksibilitet'.

»Fleksibiliteten indebærer også, at der skal arbejdes sammen med utraditionelle partnere, herunder også med fjendtligt indstillede grupper, hvis vi skal bidrage til en fredelig løsning på konflikter,« hedder det.

Kovending

»Det er nye toner« og »en klar kovending,« mener Stig Jensen, leder af center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

»Da den nuværende regering kom til magten, var tonen jo, at nu måtte det være slut med at samarbejde med banditter, og at bistanden skulle handle om menneskerettigheder og god regeringsførelse.«

Den strategi har ifølge Stig Jensen også udsat Danmark for en del kritik i internationale udviklingsmiljøer, hvor vi har haft et image som et land, der ikke ville have beskidte hænder og derfor kun samarbejdede med 'de gode' i 'nemme lande'.

»Det, man nu signalerer, er, at man er mere risikovillig,« siger Stig Jensen.

Christian Friis Bach, tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp, mener, at det nye politikpapir afspejler et skred i den danske opfattelse af, hvordan man tackler grupper, man ønsker at skade, i lande, som man ønsker at hjælpe.

»Bush-doktrinen har fået et gevaldigt skud for boven, og ingen tror længere på, at man kan dele en befolkning op i fløje og afvise den ene.«

Han mener, at særligt erfaringerne fra Afghanistan har skubbet på den opfattelse.

»Vi har de seneste 400 år forsøgt at bekæmpe dem, vi ikke kunne lide i Afghanistan, og fejlet. Nu ligner det, at vi har indset, at vi må søge dialog med alle grupper, hvis vi skal have fred og økonomisk udvikling. Den erkendelse smitter af på andre områder,« vurderer han.

Vigtige aktører

Og samarbejde med grupper som f.eks. Taleban, Hamas og for den sags skyld krigsherrer i Somalia, er ikke kun af hensyn til nødhjælpsarbejdernes sikkerhed. Det er også i en erkendelse af, at disse grupper ofte har en vigtig plads i de skrøbelige økonomier, understreges det i politikpapiret.

»I mangel af en effektiv og legitim stat kan uformelle strukturer, som oftest er religiøst eller etnisk organiserede, have en stor betydning for basal overlevelse og beskyttelse, ikke mindst i forhold til de fattigste dele af befolkningen,« hedder det.

Christian Friis Bach er enig i, at når det kommer til at sikre de fattige adgang til mad, skolegang og andre fornødenheder, er det lige så ofte vores fjender som vores venner, der gør en forskel lokalt.

»På det område er teksten forfriskende, realistisk og ærlig,« siger han.

Ros til Pind

Også Stig Jensen mener, det er banebrydende synspunkter. Han er begejstret for, at disse grupper også anerkendes som aktører, der træder til, når staten fejler.

»Man har f.eks. alt for længe afvist de islamiske domstole i Somalia som de værste fundamentalister, der gik rundt og skar hænderne af folk, mens virkeligheden faktisk er, at de dybest set forsøger at få et lokalsamfund til at fungere,« siger Stig Jensen, der derfor sender ros til udviklingsminister Søren Pind.

»Lige så ideologisk han kan fremstå i sit frihedsprojekt, lige så pragmatisk kan han faktisk være, når det kommer til arbejdet på jorden. Faren er, at man kan komme til at have forskellige standarder, afhængig af vores egne interesser. Og det er da klart også tilfældet,« beklager Stig Jensen.

»Når vi løber risikoen for at arbejde i Somalia, er det jo, fordi vi har egne sikkerhedspolitiske dagsordner. Det er ikke for at hjælpe den enkelte somalier ud af fattigdom. Det er for at levere sikkerhed til Kurt Westergård og Jyllands-Posten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Knus

Det bliver spændende, at se Pinden forklare den, da det ligesom underminerer grundlaget for det af Pinden skabte luftkastel "Frihedsministeriet".

Men han har jo lige fået en kommunikationspris og sammen med den generelle servilitet fra medierne overfor regeringen, går det nok upåagtet hen.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Det er altså ikke nok med en ('pletfri') vandel for at blive politiker. Man må faktisk gerne gerne sætte sig ind i stoffet. Og det kniber for Pinden. Der er jo en helt anderledes alvor med anliggenderne ude i den store verden end i andedammens prime time serier. Jeg tror faktisk ikke, at f.eks Social-antropoligien har haft så dårlig en kontakt med en minister længe. Det skulle da være Beskæftigelses-ministeren...

Men hvad ved jeg?...

Med venlig hilsen