Note
Læsetid: 1 min.

Blød aftale om fly og CO2

Udland
12. oktober 2010

To ugers forhandlinger i FN’s luftfartsorganisation ICAO er sluttet med en aftale, der fra 2020 sætter loft over CO2-udledningerne fra flytrafikken og samtidig pålægger flyselskaberne at forbedre brændstofeffektiviteten med to pct. pr. år. Dertil kommer, at aftalen ikke som frygtet spænder ben for EU’s plan om at inddrage flytrafik til og fra Europa i EU’s CO2-kvoteordning med virkning fra 2012. Det vurderer EU’s klimakommissær Connie Hedegaard.

»Målet er ikke så ambitiøst, som Europa mener, det bør være, men ICAO anerkender, at nogle lande kan tage mere ambitiøse skridt før 2020. Afgørende er, at aftalen giver et godt grundlag for hurtigt at gå videre mod inddragelse af flytrafik i EU’s kvotehandelssystem fra 2012,« siger Hedegaard.

Indtil nu har ICAO blokeret ved at tale om, at andre lande skulle godkende, at deres flyselskaber blev omfattet af EU-systemet, men det tales der ikke om i den ny tekst. Den amerikanske luftfartsindustris brancheorganisation ATA siger imidlertid i en kommentar, at ICAO-aftalen på ingen måde bremser det sagsanlæg, ATA har anlagt mod EU ved EF-Dom-stolen for at få kendt kvoteordningen for luftfarten ulovlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her