Nyhed
Læsetid: 3 min.

Briter overvejer frit marked på uddanelsesområdet

Den offentlige støtte til videregående uddannelse i Storbritannien skal ifølge nyt forslag skæres 80 procent ned. Britiske universiteter skal i stedet have frihed til at opkræve brugerbetaling
Udland
18. oktober 2010

LONDON - Brugerbetaling frem for statsstøtte til de videregående uddannelser i Storbritannien kan blive til virkelighed, hvis den britiske koalitionsregering vælger at gennemføre et forslag om en fundamental omlægning af måden, højere uddannelse finansieres på.

Forslaget blev offentliggjort forleden i en rapport udarbejdet af den tidligere BP-chef lord Browne. I rapporten forslår han, at staten skærer 80 procent af støtten til bl.a. de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Kun prioritetsområder såsom naturvidenskabelige fag og sundhedsvidenskabelige uddannelser skal i fremtiden modtage statsstøtte. Følges anbefalingerne vil statens regning blive reduceret fra 3,5 mia. pund om året til kun 700 mio. pund. I stedet skal universiteterne - ifølge Browne - have frie hænder til at opkræve brugerbetaling.

»I vores forslag reducerer vi de offentlige udgifter ved at fjerne den omfattende statsstøtte som offentligheden i øjeblikket tildeler alle kurser og målretter investeringen på prioritetsområder snarere end at sprede den tyndt,« skriver lord Browne i rapporten.

»Det vil udsætte institutionerne for mere konkurrence« og sikre, at upopu- lære kurser reelt ville få lov til at bukke under, fortsætter han.

Rasende reaktioner

Foreløbigt er der kun tale om forslag, men fjernelsen af statsstøtten falder fint i hak med koalitionsregeringens jagt på nedskæringer, så målet om at fjerne statens underskud over kun fire år kan realiseres.

Erhvervs- og videnskabsminister Vince Cable har i overordnede vendinger forsvaret rapporten, men sagde torsdag, at regeringen i øjeblikket »ser grundigt på forslagene og overvejer en brugerbetaling på ca. 7.000 pund om året« - ca. en fordobling sammenlignet med i dag. Han kommenterede imidlertid ikke forslaget om at skæ- re undervisningsbudgettet med 80 procent og sagde heller ikke, om eliteuniversiteter kan få lov til at opkræve mere. De 7.000 pund om året vil nemlig kun dække det nuværende niveau og ikke give mulighed for de forbedringer, som universiteternes higer efter.

Forslagene - og Cables reaktion - har skabt frustration og vrede blandt både universitetslektorer og studerende. Begge mener, at rapportens forslag om, hvordan man undgår, at omlægningen går ud over de økonomisk svageste i samfundet, er helt utilstrækkelige. Og de er rasende over, at det er dem, der kommer til at betale regningen.

Fordel for de rige

Hundredvis af studerende demonstrerede efter offentliggørelsen af rapporten og krævede, at Liberaldemokraterne holdt deres valgløfte om at stemme imod stigninger i brugerbetalingen og at udfase brugerbetaling helt over seks år - løfter, der gav dem stærk støtte i mange universitetsbyer.

»Adgangen til universiteterne vil komme til at handle mindre om akademiske evner og mere om evnen til at betale. Folk fra fattigere familier vil blive tvunget til at vælge, hvor de vil studere, ud fra prisen, mens de rige vil få mulighed for at studere på eliteinstitutioner rundt om i landet,« sagde præsidenten for studentersamfundet på Sheffield University, Josh Forstenzer, til Yorkshire-avisen The Star.

Robin Jackson, øverste leder at Det Britiske Akademi, sagde til samme avis, at forslagene, hvis de blev gennemført, vil »skade den akademiske kvalitet og livskvalitet.«

Generalsekretær for Universitets- og College Fagforeningen, Sally Hunt, sagde, at »lord Brownes anbefalinger, hvis gennemført, repræsenterer det sidste søm i kisten for højere uddannelse til en overkommelig pris.«

»Hans forslag vil gøre vores uddannelser til de dyreste i verden og sikre, at den næste generation ikke har råd til at tage en høje- re uddannelse,« fortsatte hun.

Lord Browne hævder selv i rapporten, at hans forslag vil resultere i et progressivt system, som vil føre til, at de 20 procent lavestlønnede vil betale mindre end i det nuværende system - bl.a. fordi mange reelt ikke vil ende med at tilbagebetale hele deres lån.

Mens de nyere universiteter er bekymrede for, om deres studerende - ofte fra mindrebemidlede familier - vil kunne betale, er gruppen af eliteuniversiteter, kaldet Russell Gruppen, imidlertid begejstrede.

»Vores studerende skal kunne konkurrere med de bedste i verden, og vi ville svigte dem, hvis vi ikke sikrede, at de fik den allerbedste uddannelse,« skriver gruppen i en udtalelse.

Det forventes at stå klart i løbet af nogle uger i hvor høj grad regeringen vil gennemføre Browne-forslagene. Hvis regeringen accepterer forslagene, kan de træde i kraft fra 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her