Nyhed
Læsetid: 3 min.

Britisk pensionsalder hæves fire år før tid

Fra 2020 skal briterne arbejde et år længere, meddelte finansministeren , da han i går offentliggjorde den mest omfattende spareplan siden Anden Verdenskrig
Udland
21. oktober 2010
Fra 2020 skal briterne arbejde et år længere, meddelte finansministeren , da han i går offentliggjorde den mest omfattende spareplan siden Anden Verdenskrig

LONDON - Pensionsalderen for britiske kvinder og mænd vil stige til 66 år fra 2020 - fire år tidligere end planlagt - sagde den britiske finansminister, George Osborne, i går, da han ministerium for ministerium udpenslede, hvor han vil finde 83 mia. pund (700 mia. kr. )i besparelser over fire år.

En stigning i pensionsindbetalingerne for alle offentligt ansatte vil tilmed indbringe ham 1,8 mia. pund i kisten om året til nedbringelse af statens underskud, som han ønsker reduceret fra 11 til 2,1 procent inden 2015.

»I dag er dagen, hvor Storbritannien træder væk fra afgrunden; hvor vi konfronterer regningen fra et årti af gæld,« indledte han den længe ventede gennemgang af besparelserne.

Den største taber blev ministeriet for Kultur, Medier og Sport, der fik sit budget beskåret med 41 pct. over fire år. Erhvervsministeriet - herunder videregående uddannelser - blev beskåret med mere end 28 pct., og byrådene må ligeledes klare sig med et budget, der er 28 procent mindre. Finansministeriet selv skal spare 33 pct.

Ministerier, der skal spare mellem 20 og 24 procent, er bl.a. Justits-, Indenrigs-, Energi- og Klimaforandring og Udenrigsministeriet, mens Forsvarsministeriet slipper med otte procent over fire år.

Vinderne blev de allerede fredede ministerier: Sundheds- og Udviklingsministerierne samt Undervisningsministeriet. Koalitionsregeringen har besluttet ikke at skære i støtten til grund- og ungdomsuddannelserne, ligesom en række infrastrukturprogrammer fortsat vil blive gennemført.

Under 20 procent

Finansministeren drillede Labour med, at det er lykkes ham at holde den gennemsnitlige besparelse i hvert ministerium lavere end det, Labour havde foreslået - nemlig under 20 procent - ved at finde yderligere besparelser på pensions- og velfærdsbudgettet, der er særskilt fra resten af budgettet for Arbejds- og Pensionsministeriet. Udover de allerede annoncerede 11 mia. punds besparelser på velfærden, sagde Osborne i går, at han havde fundet en yderligere årlig besparelse på syv mia. pund. Konkret vil det bl.a. betyde, at der bliver sat et loft over, hvor meget en familie i alt kan modtage i overførselsindkomster. Og støtten til husleje for de mindrebemidlede vil blive beskåret fra 8,4 mia. pund til 4,4 mia. pund over de næste fire år. Det vil bl.a. få som konsekvens, at nye lejere selv skal betale 80 pct. af markedsprisen. Som på de andre områder var detaljerne dog sparsomme, og mange briter vidste i går fortsat ikke, hvad besparelserne vil komme til at betyde for dem.

Holder vejret

»Det er værd at huske på, at syv mia. pund svarer til 1.000 pund mindre til syv millioner mennesker, så det vil gøre ondt på en masse mennesker,« pointerede Nick Robinson, BBC's politiske redaktør. Labours finanstalsmand, Alan Johnson, kaldte nedskæringerne for »en opskrift på arbejdsløshed« med henvisning til regeringens egne tal, som forudser knap en halv millioner fyringer inden for den offentlige sektor.

»I dag bliver en abstrakt debat om regneark og tal til barsk virkelighed for menneskers job,« sagde Johnson og tilføjede: »For at reducere underskuddet må udgangspunktet være job, job, job«.

Rundt om i landet forsøgte almindelige mennesker såvel som professionelle iagttagere at finde detaljerne i gennemgangen: Politiet vil blive skåret med 16 pct., universiteternes undervisningsbudget vil blive reduceret med 40 pct., fængsler vil blive lukket og gratis retshjælp skåret væk. Mange detaljer er imidlertid endnu ikke besluttet, så millioner af arbejdsgivere og familier holder fortsat vejret, mens de venter på afklaring.

Fagforeningerne havde imidlertid hørt nok: »Vi bør kigge over Kanalen til den slags modstand, der bliver mobiliseret af de franske fagforeninger som eksempel på, hvordan man kan stå imod de barske nedskæringer og angreb på levestandarden,« sagde Bob Crow, generalsekretær for fagforeningen RMT.

Serie

Operation Red Europas Velfærd

En lang række europæiske lande planlægger drastiske spare- og reformtiltag for at nedbringe statsgælden oven på de voksende udgifter og dalende indtægter efter den økonomiske krise.

Kuren mod de magre statsbudgetter i Europas lande varierer, men fælles er, at der skal skæres i de offentlige udgifter for at sikre fremtidens velfærd. Information ser i denne serie på, hvad reformerne og nedskæringer betyder for euopæerne.

Vi begynder i Storbritannien, hvor en række historisk store nedskæringer på de offentlige budgetter i dag præsenteres.

Seneste artikler

  • En retfærdig redningsplan?

    22. oktober 2010
    Den britiske finansminister har opstillet to målestokke for de omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter: At de er retfærdige og redder landets økonomi. Men får han ret?
  • Lang vej endnu for Europas pensionistreformer

    21. oktober 2010
    En del europæiske lande har de senere år reformeret pensionssystemerne. Alligevel har mange lande langt igen, før økonomien er langtidsholdbar. De største problemer udestår i lande, som allerede har skåret hårdt i pensionerne
  • 'Strejker nytter jo alligevel ikke noget'

    21. oktober 2010
    Frankrigs senat tøvede i går og udskød en pensionsreform, som de demonstrerende på gader og i virksomheder er meget imod. Ganske vist er franskmænd ofte højtråbende og går i strejke, men måske har de mere grund til det, end andre europæere lige kan se
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her