Nyhed
Læsetid: 2 min.

Britisk regering svinger sparekniven

De nedskæringer, som den britiske regering i dag præsenterer, vil påvirke såvel hele landets som de enkelte familiers økonomi i årevis
Udland
20. oktober 2010

LONDON - Millioner af britiske familier sidder i dag med tilbageholdt åndedræt forud for finansminister George Osbornes offentliggørelse af, præcis hvor han vil finde 83 mia. pund i besparelser på de offentlige budgetter.

I månedsvis er der blevet gættet, lækket og diskuteret nedskæringer - de største siden Anden Verdenskrig og voldsommere end Margaret Thatchers nedskæringer i 1980'erne. En kurs, som den britiske koalitionsregering står fast på ikke er ideologisk, men nødvendig for at redde landet, som er »tæt på at gå bankerot«.

»Vores plan vil genskabe troen på de offentlige finanser. Det er, hvad den Internationale Valutafond, OECD og internationale iagttagere siger er nødvendigt. Det er, hvad britisk erhvervsliv siger er nødvendigt,« sagde finansminister George Osborne forud for offentliggørelsen i dag.

Frygt for rødt

De drastiske nedskæringer på gennemsnitligt 25 procent i ministeriernes budgetter over de kommende fire år vil komme til at forme såvel hele Storbritanniens økonomi som de britiske familiers privatøkonomi i de næste mange år. Og langtfra alle er overbevist om, at koalitionen har fundet den rette opskrift.

»Det ligner hasardspil med en økonomi, som er blevet smadret totalt af den længste og dybeste lavkonjunktur siden Anden Verdenskrig. Osborne planlægger trods alt de mest drastiske nedskæringer siden først i 1920'erne,« skriver Larry Elliott, økonomiredaktør for The Guardian.

Det, mange frygter, er, at økonomien igen går i rødt - en såkaldt 'double dip recession'.

»De konservatives synspunkt er, at hvis det sker, så sker det. Det vil vi vide næste december - i 2011,« siger Tony Travers, direktør for forskningscentret LSE London under London School of Economics .

Privatøkonomien

Hvad der imidlertid ikke er nogen tvivl om, er, at hovedparten af briterne kommer til at mærke nedskæringerne. Ifølge regeringens egne beregninger vil der forsvinde 490.000 job i den offentlige sektor og endnu flere i den private. Regeringen forventer imidlertid, at der vil blive skabt endnu flere nye job i den private sektor, når der kommer gang i væksten igen - en forudsigelse, mange betvivler.

For en familie på overførselsindkomst vil nedskæringer i velfærdsbudgettet betyde, at der bliver indført et loft over, hvor meget de i alt kan modtage. Det nye loft vil blive 26.000 pund om året svarende til det beløb, en gennemsnitlig familie tjener.

For middelklassefamilier, hvor én forælder betaler topskat, ryger børnechecken på 1.700 pund om året for to børn. Ansatte i den offentlige sektor har allerede måttet acceptere en fastfrysning af deres løn i to år, og de skal fremover betale mere ind til deres pension.

Skulle familierne have voksne børn, kan de se frem til en stigning i brugerbetalingen på universiteterne - sandsynligvis til ca. 7.000 pund om året.

Den samlede 'familiepakke' - som først bliver helt klar i dag - har fået utilfredse vælgerne til at true med en 'middelklasserevolte', men eksperterne forventer ikke omfattende strejker foreløbig.

»Næste jul vil de flestes løn være ca. 10 procent mindre værd. Jeg forventer, at fagforeningerne holder sig tilbage indtil da,« siger Patrick Dunleavy, professor i politik ved London School of Economics.

Serie

Operation Red Europas Velfærd

En lang række europæiske lande planlægger drastiske spare- og reformtiltag for at nedbringe statsgælden oven på de voksende udgifter og dalende indtægter efter den økonomiske krise.

Kuren mod de magre statsbudgetter i Europas lande varierer, men fælles er, at der skal skæres i de offentlige udgifter for at sikre fremtidens velfærd. Information ser i denne serie på, hvad reformerne og nedskæringer betyder for euopæerne.

Vi begynder i Storbritannien, hvor en række historisk store nedskæringer på de offentlige budgetter i dag præsenteres.

Seneste artikler

  • En retfærdig redningsplan?

    22. oktober 2010
    Den britiske finansminister har opstillet to målestokke for de omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter: At de er retfærdige og redder landets økonomi. Men får han ret?
  • Lang vej endnu for Europas pensionistreformer

    21. oktober 2010
    En del europæiske lande har de senere år reformeret pensionssystemerne. Alligevel har mange lande langt igen, før økonomien er langtidsholdbar. De største problemer udestår i lande, som allerede har skåret hårdt i pensionerne
  • Britisk pensionsalder hæves fire år før tid

    21. oktober 2010
    Fra 2020 skal briterne arbejde et år længere, meddelte finansministeren , da han i går offentliggjorde den mest omfattende spareplan siden Anden Verdenskrig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her