Nyhed
Læsetid: 5 min.

En dag på kanten af et kup

I Ecuador hersker stor forvirring. Hvad skete der? Var det et kup eller bare oprør? Præsident Rafael Correa er ikke i tvivl: 'Et kupforsøg,' siger han
Kaos i Ecuador, men hvad lå egentlig bag politiets oprør mod præsident Correa? - Et impulsivt oprør over dårlige forhold, eller et orkestreret angreb på landets legitime regering fra skumle bagmænd. Meningerne er delte.

Kaos i Ecuador, men hvad lå egentlig bag politiets oprør mod præsident Correa? - Et impulsivt oprør over dårlige forhold, eller et orkestreret angreb på landets legitime regering fra skumle bagmænd. Meningerne er delte.

Pablo COZZAGLIO

Udland
2. oktober 2010

Hvad der i første omgang blev udlagt som en strid om løn og arbejdsforhold blandt politiet, var torsdag ved at vælte hele det politiske system i det sydamerikanske land, Ecuador.

Kl. otte lokal tid besatte dele af landets politistyrke politistationer rundt om i hovedstaden og i landets andre større byer. En eskadron fra flyvevåbnet lukkede samtidig hovedstadens internationale lufthavn.

Landets præsident Rafael Correa reagerede prompte ved at konfrontere de utilfredse politifolk i styrkens eget hovedsæde. Fra politistationen, Regimiento Número 1, i hovedstaden Quito råbte præsidenten ud af vinduet til de demonstrerende politifolk: »De herrer, hvis I vil slå præsidenten ihjel, så er han her. Slå ham ihjel, hvis det er det I vil, hvis I har tilstrækkelig magt, hvis I har modet, men lad være at gemme jer som kujoner. Hvis I vil ødelægge landet, så er det nu. Men denne præsident giver sig ikke en tomme,« skreg præsident Rafael Correa af de demonstrerende. Og så begyndte dagens drama for alvor.

Angrebet

Da præsident Rafael Correa lidt over kl. 13 lokal tid ville forlade politiets hovedsæde og gruppen af stærkt ophidsede politifolk, blev han overfaldet. Under en byge af slag, spyt og fornærmelser forsøgte præsident Correa at bane sig vej igennem folkemængden og hen til det sted, hvor præsidentens helikopter forsøgte at lande. En tåregasgranat sprang mindre end meter fra præsidentens hoved. Med en gasmaske presset op mod ansigtet blev han støttet hen på Hospital Metropolitana, der oprindeligt er militær- og politihospital. Her blev han holdt tilbage af oprørsk politi, der nægtede at frigive præsidenten, før de havde forhandlet en løsning.

På Plaza Democrática - hovedstadens centrale plads - samledes hastigt tusinder af ecuadorianere i støtte for præsidenten. På opfordring fra flere af landets ministre, startede et optog fra centralpladsen og de 3-4 kilometer til Hospital Metropolitana, hvor de ville »befri præsidenten.«

Kort forinden havde præsident Rafael Correa fortalt sin sikkerhedsminister over telefonen, at politiet forsøgte at slå ham ihjel.

Samtidig indløb støtte- erklæringer fra alle sider til præsident Correa. Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, afholdt samme eftermiddag hastemøde i Washington, hvor samtlige 33 medlemslande bakkede op om præsident Correa. Uden dog at have klarhed over, hvad og hvem der præcist forsøgte at omstyrte præsidenten. Og hjemme i Ecuador var beskeden den samme. Hvad præsidenten end var oppe imod, så stod samtlige statens magter bag den folkevalget præsident. Både domstolene, parlamentet, valgrådet og ikke mindst landets væbnede styrker.

»Vi er tro mod præsidenten til det sidste,« lød det fra de væbnede styrkers øverstbefalende, Luis Gonzáles.

Kl. 19.00 sluttede det dødvande, der var opstået efter tilbageholdelsen af præsident Correa på Hospital Metropolitana.

Live på nationalt tv kunne hele befolkningen følge med i, hvordan specialstyrker fra landets militær åbnede ild mod politiet, der havde befæstet hospitalet. Ilden blev modsvaret, men efter godt en halv time kunne præsidenten ses flygte med en gruppe soldater til en ventede bil.

Kort efter befandt præsident Rafael Correa sig på Plaza Democrática, hvorfra han holdt en stærkt følelsesladet og triumferende tale.

»Dette var et kup. Men som jeg sagde til disse kupmagere, enten forlader jeg hospitalet som præsident for en stolt nation, ellers forlader jeg det som kadaver.«

Kup eller oprør

Men hvem er kupmagerne - altså foruden de politifolk, der helt tydeligt deltog? Og var det et kup, eller bare utilfredshed, der spinnede ud af kontrol? Det er spørgsmålene dagen derpå.

På CNN en Español var den mexicanske journalist Carlos Fazio fra dagbladet La Jornada i studiet. Carlos Fazio kunne straks trække sammenligninger til kuppet mod Venezuelas præsident, Hugo Chávez, i 2002 og kuppet mod Honduras daværende præsident Manuel Zelaya i 2008, »det er de samme kræfter bag,« sagde han.

Og Carlos Fazio kunne også hurtigt trække tråde hele vejen til Washington. En stor konspiration og et alvorligt forsøg på at destabilisere Ecuador var mislykkedes, mente han.

Spørgsmålet er sensibelt. Ecuadors præsident Rafael Correa er allieret med Venezuelas Hugo Chávez i den socialistiske blok, ALBA-landene. Og selvom Rafael Correa er populær hjemme, så er der også stærke kræfter, der ikke bryder sig om præsidentens forsøg på at føre socialistisk politik. Blandt andet landets ekspræsident, Lucio Gutiérrez. Han blev meget naturligt interviewet flere gange i løbet af dagen på grund af mistanke om, at han skulle have orkestreret kup-forsøget. En mistanke, som blev bestyrket, da flere demonstrerende politifolk blev hørt råbe »viva Lucio«.

»Den eneste kupmager her, er den siddende præsident Correa,« svarede Lucio Gutiérrez hver gang på spørgsmålet.

Hermed mener Lucio Gutiérrez, at Rafael Correa kuppede magten fra netop ham, da han i 2005 - som den tredje præsident på stribe i Ecuador - blev tvunget til at trække sig midt i politisk og økonomisk kaos.

Skepsis

Andre eksperter, der blev hørt dagen igennem, var meget mere forbeholdne.

Heriblandt politisk analytiker Roberto Izurieta, der mener, at torsdagens dramatiske tilfangetagelse af landets præsident er et udtryk for, at demokratiet er under pres. At mange grupper føler sig presset af præ-sidentens enerådige magt.

»Når rummet for demokratisk debat lukkes, så åbnes voldens døre desværre,« siger Roberto Izurieta, der tidligere har arbejdet for forskellige ecuadorianske regeringer, og som var kampagneleder for Guatemalas nuværende præsident, Álvaro Colón, da denne vandt magten i 2008. Præsidenten for Ecuadors handelskammer, Eduardo Peña, mener, at det stemningen taget i betragtning var en fejl af præsidenten at tage til politiets hovedkvarter.

»Præsidenten begik en strategisk fejl, og det fik fatale konsekvenser. Men sådan er præsidentens stil,« siger Eduardo Peña, der vurderer, at der var tale om et oprør fra en utilfreds og dårligt behandlet politistyrke.

»Der er en gruppe politifolk, mange politifolk, der føler sig dårligt behandlet. Men det har ikke meget med et kup at gøre, for der var ikke noget lederskab,« siger Eduardo Pena, der i stedet giver præsidentens økonomiske stil skylden for kaos.

»Intellektuelt set har vi historiens bedst kvalificerede præsident. Under de første fire år oplevede vi stabile vækstrater på 3,2 procent om året. Men nu falder produktiviteten, og store grupper i samfundet har ikke fået det bedre,« siger Eduardo Peña, og fortsætter:

»Sammenlignet med vores nabolande, Colombia og Peru, falder de udenlandske investeringer markant, og vores økonomi er gået i stå. Det skyldes, at præsidenten og regeringen konstant ændrer reglerne og landets love. Men konflikten med præsidenten er aftagende, og rent faktisk har vi også de seneste tre måneder arbejdet intensivt sammen med regeringen for at skabe en ny strategi for produktivitet og investeringer i landet. Kun kongressens godkendelse mangler, så der er håb forude,« slutter Eduardo Peña.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her