'Fangeskandale må ikke blive gentaget i Afghanistan'

Informations afdækning af den danske Irak-styrkes medvirken til at tilfangetage mennesker, som efterfølgende er blevet overladt til det irakiske politi, får nu menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre til at komme med klare råd til den danske regering.
»Først og fremmest må vi se på, om man i Afghanistan følger samme princip, som man gjorde i Irak, nemlig at man skyder nogen ind mellem sig selv og dem, der bliver tilbageholdt, og dermed tror, at man kan fraskrive sig ansvaret for, hvad der sker de pågældende. Og hvis det forholder sig sådan, er vores krav, at den ordning skal stoppes med det samme,« siger generalsekretær i Amnestys danske afdeling Lars Normann Jørgensen.
Han pointerer, at forholdene i det afghanske efterretningsvæsens fængsler er »forfærdelige og dybt uacceptable«, mens justitsministeriets fængsler er lidt bedre.
»Men vi mener kun, Danmark bør overgive fanger til justitsministeriets varetægt, hvis der bliver indgået monitoreringsaftaler, så Danmark kan holde øje med fangerne, og Afghanistans egen menneskerettighedskommission, Røde Kors og så videre har ret til uanmeldt at besigtige fængslerne, så man på den måde kan sikre, at fangerne ikke bliver udsat for tortur og mishandling. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, må Danmark selv tage vare på fangerne.«
- Er det ikke en meget dyr ordning?
»Tortur skal forhindres, og det kan man ikke prissætte. Men vi kan konstatere, at der bliver brugt 1,4 milliarder kroner om året på indsatsen i Afghanistan, og i det perspektiv er der tale om småpenge. Nogle vil måske sige, at krig altid er beskidt, men det her handler ikke om, at folk dør og kommer til skade under krigshandlinger, men om at fanger, som er blevet afvæbnet, ikke skal udsættes for tortur.«
Regler skal overholdes
Også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) mener, Danmark bør oprette egne fangelejre i lande som Irak og Afghanistan.
»Og de skal bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner,« siger jurist i RCT Therese Rytter.
Hun erkender, at der kan være praktiske problemer og økonomiske udgifter forbundet med en sådan ordning, men ligesom Lars Normann Jørgensen understreger hun, at ordningen ikke vil koste meget af det samlede budget for en krig.
- Er det ikke naivt at tro, at krig kan føres på en pæn måde?
»Det er klart, at der vil ske krænkelser i en krig. Men formålet med reglerne er netop derfor at sige, at vi sætter en standard for, hvad vi i hvert fald slet ikke vil tolerere. Formålet med den humanitære folkeret er jo at beskytte ofrene mod krænkerne, og hvis man går i krig, må man som udgangspunkt forsøge at overholde de gældende regler.«
- Ville denne konstruktion ikke være en umyndiggørelse af de lokale myndigheder?
»Det kan man sige, men det var jo også en umyndiggørelse, da man invaderede Irak og fjernede Saddam Hussein, og det gjorde man jo blandt andet netop, fordi man mente, landet var udemokratisk og uden basale menneskerettigheder. Det vigtigste hensyn må nu engang være at undgå menneskerettighedskrænkelser.«
The War Logs: Irak-krigen
Seneste artikler
Soldater fralægger sig ansvar for lovbrud
23. december 2011De menige soldater kan ikke forventes at vurdere juraen under tilfangetagelser, siger konstabelforeningen.Danskere tog flere Irak-fanger end oplyst
19. april 2011Danske soldater tilbageholdt flere irakiske modstandere end først antaget, viser forsvarets undersøgelseForsvaret mørklægger Irak-redegørelse
17. december 2010Oppositionspartierne raser over udformningen af forsvarets Irak-undersøgelse. Der er alt for meget hemmelighedskræmmeri, mener de
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hvor nu det?
Det er teknisk set lovligt (jvnf. Irak). Og moral er ikke noget man skal tage sig af i krig! Desuden er det jo ikke danske Henrik'er det går ud over, so who cares?
Bo Larsen
Fangerne, måske?
Fint. så skal forsvaret have flere penge til fængsel, vagter, mad osv. så skal de danske lejre også udbygges da den i Bastion og Price lægger sammen med amerikanere, afghanere eller Brittere bliver det meget dyrt.
Mon ikke RCT og Amnesty International med glæde vil være med til at støtte med penge og personel, nu hvor største delen af NGO´er ikke er i Afghanistan og heller ikke i Irak dengang vi var der.
De er jo bange for folk sammenligner dem med NATO og de andre onde vesterlændinge... ry og penge fremfor at hedde mennesker i nød.
heldigvis er der nogen som har nosser nok til at hjælpe folk både i Irak og Afghanistan...
Det sker nok ikke i Afghanistan, der bliver vidnerne "ellimineret" inden de får muligheden for at udtale sig.Sådan kan det jo gå, når man er i "krig", især, når betingelserne i VKO styret, styres af O`s værdiløse opfattelse af det enkelte "LIVS" værdiberettigelse.