'Fangeskandale må ikke blive gentaget i Afghanistan'

Informations afdækning af den danske Irak-styrkes medvirken til at tilfangetage mennesker, som efterfølgende er blevet overladt til det irakiske politi, får nu menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre til at komme med klare råd til den danske regering.

»Først og fremmest må vi se på, om man i Afghanistan følger samme princip, som man gjorde i Irak, nemlig at man skyder nogen ind mellem sig selv og dem, der bliver tilbageholdt, og dermed tror, at man kan fraskrive sig ansvaret for, hvad der sker de pågældende. Og hvis det forholder sig sådan, er vores krav, at den ordning skal stoppes med det samme,« siger generalsekretær i Amnestys danske afdeling Lars Normann Jørgensen.

Han pointerer, at forholdene i det afghanske efterretningsvæsens fængsler er »forfærdelige og dybt uacceptable«, mens justitsministeriets fængsler er lidt bedre.

»Men vi mener kun, Danmark bør overgive fanger til justitsministeriets varetægt, hvis der bliver indgået monitoreringsaftaler, så Danmark kan holde øje med fangerne, og Afghanistans egen menneskerettighedskommission, Røde Kors og så videre har ret til uanmeldt at besigtige fængslerne, så man på den måde kan sikre, at fangerne ikke bliver udsat for tortur og mishandling. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, må Danmark selv tage vare på fangerne.«

- Er det ikke en meget dyr ordning?

»Tortur skal forhindres, og det kan man ikke prissætte. Men vi kan konstatere, at der bliver brugt 1,4 milliarder kroner om året på indsatsen i Afghanistan, og i det perspektiv er der tale om småpenge. Nogle vil måske sige, at krig altid er beskidt, men det her handler ikke om, at folk dør og kommer til skade under krigshandlinger, men om at fanger, som er blevet afvæbnet, ikke skal udsættes for tortur.«

Regler skal overholdes

Også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) mener, Danmark bør oprette egne fangelejre i lande som Irak og Afghanistan.

»Og de skal bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner,« siger jurist i RCT Therese Rytter.

Hun erkender, at der kan være praktiske problemer og økonomiske udgifter forbundet med en sådan ordning, men ligesom Lars Normann Jørgensen understreger hun, at ordningen ikke vil koste meget af det samlede budget for en krig.

- Er det ikke naivt at tro, at krig kan føres på en pæn måde?

»Det er klart, at der vil ske krænkelser i en krig. Men formålet med reglerne er netop derfor at sige, at vi sætter en standard for, hvad vi i hvert fald slet ikke vil tolerere. Formålet med den humanitære folkeret er jo at beskytte ofrene mod krænkerne, og hvis man går i krig, må man som udgangspunkt forsøge at overholde de gældende regler.«

- Ville denne konstruktion ikke være en umyndiggørelse af de lokale myndigheder?

»Det kan man sige, men det var jo også en umyndiggørelse, da man invaderede Irak og fjernede Saddam Hussein, og det gjorde man jo blandt andet netop, fordi man mente, landet var udemokratisk og uden basale menneskerettigheder. Det vigtigste hensyn må nu engang være at undgå menneskerettighedskrænkelser.«