Samvittighedskvaler over det mulige samarbejde med Geert Wilders fremmedfjendtlige Frihedsparti præger begge de hollandske partier, der eventuelt skal danne regering med den 43-årige liberale Mark Rutte som statsminister.
På et lille liberalt topmøde lørdag aften fortalte forhenværende ministre og ledende partifolk, at de ikke kan se koalitionen som regeringsduelig, men statsministerpartiets kvaler overskygges af de kristelige demokraters nagende tvivl og truslen om splittelse.
Vanskelighederne internt i de to partier bliver næppe mindre af, at Geert Wilders i dag skal møde i retten som tiltalt for et anseligt antal religiøse fornærmelser, der ifølge anklageskriftet opildner til had mod muslimer. Straffesagen ventes at vare fem til syv retsdage med rettens afgørelse engang i november. Så hver dag - mens flertallet skal lægges på plads, og ministerlisten eventuelt skrives og præsenteres for dronning Beatrix - vil den politiske proces hver dag give Wilders mulighed for at sige tingene så stærkt, at de kristelige samvittighedskvaler alligevel kvæler projektet.
Kristelig krise
For der var uro, opløsningstendenser, tårer og ingen begejstring, da flertallet af Hollands kristelige demokrater lørdag aften besluttede, at partiet kan deltage i den mindretalsregering, der baserer sig på støtte fra Geert Wilders Men det knager voldsomt i både de calvinistiske og katolske hjerter, som for 30 år siden lagde de kristelige demokratiske kræfter sammen i partiet CDA.
Det er rimeligt at betegne tilstanden i CDA som tæt på splittelse. Partiet mistede 20 mandater ved valget i juni, og skal nu levere alle de 21 tilbageværende medlemmer, hvis det teoretiske flertal med Geert Wilders som regeringsbærer skal holde.
To medlemmer er så meget imod og talte lørdag aften så følelsesladet, at det er svært at se dem nikke ja til den nye partileder og kollegernes tro på den skrøbelige vej med Wilders, når parlamentsgruppen skal støtte eller styrke i morgen eftermiddag.
Parlamentsmedlemmet Kathleen Ferrier fik tårerne frem mange steder, da hun argumenterede imod, mens formand Maxime Verhagen med skræmt stenansigt iagttog den forsamling, hvor 32 procent til sidste valgte at sige fra over for Wilders-samarbejdet. Men 68 procent sagde ja til det, da 4.500 mennesker deltog i det ekstraordinære årsmøde i Arnhem, det største politiske møde i Hollands nyere historie.
Inden da måtte partileder Maxime Verhagen måtte stortalende mane til sammenholdet, inden han fik forsamlingens grønne lys, selv om to tidligere CDA-statsministre sagde fra.
Han gjorde det med udtalelser om, at han elskede partiet, og hans behov for at gå hele vejen viser, at den måske ikke er hjemme, fordi han ikke kan mane til ro på samme måde, når CDA-partiets lokalafdelinger holder krisemøder de kommende dage.
Danmark og Holland
Holland er langt fra danske tilstande, selv om Geert Wilders Frihedsparti er blevet tilbudt en rolle, der giver mulighed for både at være regeringsbærende og i opposition. Han gik fra ni til 24 mandater ved junivalget, og selv om han er en stærk partileder, så er det en stor og ny gruppe, der skal holdes på plads, eller sagt på en anden måde: Fasen med frasortering af 'landsbytosser' er ikke indtrådt.
Frihedspartiet mangler som enkeltsagsparti også den bredde, der efterhånden præger Dansk Folkeparti.
Det var Arbejderpartiet, der fremkaldte valget på splittelsen om de hollandske soldater skulle fortsætte i Afghanistans Uruzgan-provins. Camp Holland blev nedlagt, Arbejderpartiet gik tilbage og foreløbig har kun Geert Wilders vundet. Og det kan selv en straffesag næppe lave om på
