BERLIN -En ny undersøgelse fra den socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung sætter kon-krete tal på omfanget af den tyske skepsis over for udlændinge. Ifølge forskernes konklusion er der tale om en »stigning i decideret antidemokratiske og racistiske holdninger«, der vidner om, at højreekstremismen med skræmmende fart er på vej ind i den politiske main- stream.
»Det handler om, at højreekstremisme ikke blot skal ses som et randfænomen eller reduceres til højreekstreme partier. Også i den såkaldte midte, som man normalt forbinder med et forsvar for demokratiet, eksisterer den slags holdninger,« siger Marlies Weißmann fra universitet i Leipzig, der er en af flere forskere bag den netop offentliggjorte undersøgelse.
»Allerede siden 2002 har vi kunnet konstatere en relativ vid udbredelse af højreekstreme holdninger i samfundet. Ikke kun blandt arbejdsløse, men også hos erhvervsaktive. Der findes så at sige højreekstreme synspunkter i alle samfundslag.«
'Skal sendes hjem'
Undersøgelsen, som omfatter 2.500 adspurgte, er blevet gennemført i april 2010 og har vakt opsigt i Tyskland, hvor etablerede politikere, medier og kommentatorer er blevet forskrækket over den udbredte skepsis over for udlændinge. Mere end 30 pct. af de adspurgte mener, at udlændinge kommer til Tyskland for at udnytte socialstaten, og at de bør sendes hjem igen, hvis der opstår mangel på arbejdspladser. Og 35,6 pct. mener, at forbundsrepublikken er under pres fra stærk fremmed indflydelse. Undersøgelsen afslører også, at hver fjerde tysker nærer et ønske om landets øverste politiske ledelse som et skæbnefællesskab. Og ikke mindst ønsker hver tiende en fører, som »med hård hånd styrer landet til alles bedste«.
»Vi regner med, at det har med finanskrisen at gøre,« siger Marlies Weißmann. »At den øgede forekomst af højreekstreme synspunkter har at gøre med en frygt for social deroute. Både i Tyskland og i andre europæiske lande kan man konstatere, at samfundets såkaldte midte skrumper, og at afstanden mellem rig og fattig bliver større. I midten opstår derfor en angst for at glide ned ad den sociale rangstige.«
Skræmmende tal
Som noget nyt har forskerne forsynet den regelmæssigt tilbagevendende undersøgelse med spørgsmål om islam. I efterkrigstiden har Tyskland været forskånet for succesfulde højrepopulister, som hidtil blot har været at finde i kortlivede inkarnationer på delstatsplan. Men skepsis over for islam er voksende i Tyskland. Blandt de adspurgte i undersøgelsen mener 58,4 pct., at muslimers religionsudøvelse skal indskrænkes. Ifølge Marlies Weißmann er der tale »skræmmende tal, som passer til øjeblikkets offentlige debat«.
Dermed hentyder Leipzig-sociologen til den verserende integrationsdebat i Tyskland, der efter tyske forhold har raset med hidtil uhørt styrke efter udgivelsen af forbundsbankmedlemmet Thilo Sarrazins omstridte debatbog, Tyskland afskaffer sig selv. Opbakningen i den brede befolkning til Sarrazins teser om integrationsmodvillige indvandrere som sociale nassere er nemlig massiv, og det har fået de traditionelle partier til at bekymre sig om deres opbakning blandt de almindelige vælgere. Senest har lederen af det konservative regeringsparti, Horst Seehofer, bidraget til den ophedede debat ved at lufte muligheden af et stop for indvandrere fra fremmede 'kulturkredse'.
»I de offentlige debatter bliver indvandrere - her hos os er det især tyrkerne - fraskrevet evnen til at integrere sig. De konservative partier er tvunget til at reagere og tilpasser sig diskursen og forsøger at holde fast i deres vælgere med delvist overdrevne højrepopulistiske udsagn.«
Demokrati må tilkæmpes
Dynamikken mellem politikere og befolkning er en kompleks størrelse, siger Marlies Weißmann til Information. Men hun peger på, at en stor del af xenofobiens årsager ifølge undersøgelsens resultater kan spores tilbage til en udbredt politikerlede og manglende tiltro til det politiske system. Ikke færre end 90 pct. af de adspurgte anser det for nyttesløst at engagere sig politisk.
»Det er vigtigt, at demokrati kan erfares, og at det er attraktivt. At man støtter projekter, der fremmer demokrati, og at man eksempelvis udvider medbestemmelsen på skoler. På den måde kan man forsøge at bekæmpe den ret udbredte lede ved politik og demokrati,« siger Marlies Weißmann og tilføjer:
»Demokrati er noget, man må kæmpe for. Det er ikke et gode, som er opnået en gang for alle.«
En meget interessant artikel, men jeg er ikke sikker på at jeg forstår sætningen "hver fjerde tysker nærer et ønske om landets øverste politiske ledelse som et skæbnefællesskab" og hvorfor glemmer man helt de faktuelle tal om indvandring i Tyskland og arbejdsløsheden? Tyskland har taget langt flere gæstearbejdere, indvandrere og flygtninge end til eksempel DK og de har stadig en kæmpe opgave at løse med at få Østtyskland på niveau, så der er vel ikke noget at sige til at tyskerne, i højere grad end danskerne, føler sig presset, og slet ikke når det så samtidig er krise.
Verner Becker - en rigtig god kommentar!
det er rart, at nogen kan se ud over tallerkenens rand. Tak for det!
Hvor går tyskerne hen politisk når de trætte af den liberalkapitalistiske stat ønsker at styrke statens engagement i Tysklands udvikling? Begge de fløje der står for en stærk stat er forbudt af forbundsdomstolen.
Årsagen til denne apati i det politiske er formodentlig det direkte resultat af kapitalismens pyrrhussejr. Ingen taler med vægt om alternativer, hvilket i realiteten fører til borgernes indespærring i et strukturelt fængsel, uden håb om noget bedre.
Efter anden verdenskrig blev både Tyskland og Europa delt i to. Noget af det man herefter var bange for, var om et eventuelt genforenet Tyskland ville bringe fascimen tilbage igen. I de første år efter murens fald virkede denne angst overdreven for ikke at sige direkte latterlig. Men nu tyve år efter murens fald virker den pludselig ikke så underlig længere. Det bliver mere og mere tydeligt, at det er Europa som sådan der har et problem, og et forsøg på at isolere problemet til Tyskland alene er forkert og løser ingen problemer. De problemer Europa havde med fascismen før anden verdenskrig dukker nu frem igen. Det har alene været opdelingen i øst og vest under den kolde krig der har holdt problematikken stangen.
Derfor må problemerne også løses i Bruxelles som et Europæisk problem og ikke som et lokalt og internt nationlistisk. Og er man ikke i besiddelse af de nødvendige redskaber i Bruxelles til at løse problemerne bør man se at få dem oprettet i en fart!
Jan:
En del af de største problemer er sgu da skabt af Bruxelles.
Men når det er sagt, så ser det for mig ud som om, Tyskland er på vej ind i en perfekt politisk storm.
Flere af de institutrioner, som blev skabt i årene efter krigen, er hastigt ved at miste al status.
De to store folkepartier - CDU/CSU og SPD ligger og roder nede på den forkerte side af 30 pct.
(Godt nok er de grønne nu, i nogle målinger, større end SPD; men de har ganske enkelt hverken apparat eller folk til at være statsbærende, så en grøn valgsejr risikerer at gå op i hat og briller).
Og FDP - jeg ville ikke blive overrasket, hvis de ikke ryger ud af forbundsdagen. Deres klientpolitik har været FOR pinlig.
Kirkerne - den katolske kirke er nede til tælling - mister tusinder af medlemmer hver dag, i kølvandet på pædofili-skandalerne. Den evangeliske kirke har det heller ikke for godt.
Bankerne og erhvervslivet - nogle af de mest guldrandede koncerner har været ramt af enorme skandaler.
Den tyske samfundsmodel er ved at blive atomiseret - og det går allerhelvedes stærkt.
Samtidig har du en voksende folkelig vrede. Virkelig vrede....uden sammenligning i øvrigt minder den mig om Tea Party-bevægelsen i USA. Du ser den i Stuttgart 21-kampene og i balladen lige uden for Berlin
Lige nu er der et enormt vaccum - og jeg undrer mig over, hvem der skal fylde det.
Hver tiende?
Mitt inntrykk er at dette tallet er langt høyere i USA f.eks., og allerhøyest her i NATO-"Skandinavia", hvor ingen som mener noe annet enn Siv Jenssen/Sarah Palin/Pi Kjærsgaard dvs. Netanyahu/Lieberman/Hamas/Al CIAda kommet til orde i ett sekund uten å bli verbalterrorisert med avbrytelser av "ordstyrer". På BBC-TV "debatterer" man ikke om, men hvorfor Sankt Obombas oljelobby- og Israellobby-servile Midtøsten"politikk" ikke er servil og klima- og fredsfientlig nok. Media er som et møte i Stalins sentralkomite midt under den verste terroren og med Wall Street i rollen som Stalin.
Mot slutten av 2. verdenskrig delte den seirende fascismeformen seg i to, en vestlig-liberal variant under USAs atomherredømme, og en østlig stalinistisk variant under Sovjetbyråkratiets. I 1989 seiret den vestlige varianten fordi den østliges ledere innså at det var nødvendig for å beholde kontrollen og forsterke den. Det kommunistiske skremselsbildet ble hos oss av Pentagon da erstattet av det muslimske, i oljekrigens, den sionistisk-jødiske overklassens, det militærindustrielle kompleksets og finansoligarkiets tjeneste. Freden truet deres makt.
Hver 10. tysker savner sin hjerne.
Er der nogen der er træt af sin fortid, så er det tyskerne selv. Den almindelige tysker hader krig og og går langt for fredens skyld. Slutrepliken i artiuklen - demokrati er noget, man må kæmpe for. Det er ikke et gode, som er opnået en gang for alle - vækker nok til en smule eftertanke. Tiden har vist, at der nogen gange er brug for hvad man kan kalde 'simultan koordination' på tværs af den traditionelle debatorienterede 'rækkefølgekoordination' - og især når landet står i våde. Måske er det selve måden at demokratiet praktiserer på der vedvarende bør være stående emne for denne reformulering. F.eks har vi de sidste 10 år set resultatet af ført blokpolitik med tilsidesættelse af op til ½ af vælgerskaren. At dømme ud fra medierne og den almindelige opfattelse har det været en uønsket drejning og årsag til alt for gennemgribende samfundsforandringer.