Note
Læsetid: 1 min.

IMF lammer over valutauro

Udland
12. oktober 2010

Dominique Strauss-Kahn kunne i det mindste finde en ting, som Den internationale Valutafond er god til. »Vi kan snakke, snakke og snakke,« sagde IMF-chefen på weekendens møde i Washington. Han fandt hurtigt en mere alvorlig tone:

»Sproget er ineffektivt. Sproget vil ikke ændre tingene.«

Og der er behov for forandring. Landene har nemlig kastet sig ud i en devalueringsiver, der, ifølge Strauss-Kahn, begynder at ligne et ’kapløb mod bunden’. I sidste uge nedskrev Japan yenen, Kina advarede mod at amerikansk pres for at opskrive deres valuta kunne resultere i sociale uroligheder, mens dollaren faldt voldsomt i forhold til euroen. Særligt kampen mellem USA og Kina var tydelig i Washington. Tim Geithner, den amerikanske finansminister, brugte blandt andet lejligheden til at opfordre IMF til at overvåge de store udviklingslande, såsom Indien og Kina, bedre på valutaområdet, samt at kræve at øget indflydelse til de store udviklingslande i IMF bliver fulgt af en mere »markedsorienteret valutapolitik«.

Dermed trådte han på en gammel ligtorn i IMF-regi: kritikken om forskelsbehandling af de ’gamle rige’ og de nye vækstøkonomier. Kina spillede derfor bolden til bage ved at opfordre IMF til at overvåge og kortlægge »sårbarheder« i »de avancerede økonomier«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her