Læsetid: 3 min.

Indien bliver første land med nationalt miljøregnskab

Ny målemetode bygger på 'økologisk økonomi' og opgør biodiversitet og naturrigdomme sideløbende med traditionelle parametre som bruttonational-produktet
22. oktober 2010

Indien forventes i denne uge at blive det første land i verden, som forpligter sig til at offentliggøre et helt nyt slags regnskab, der kombi- nerer opgørelser over nationens rigdomme af planter, dyr, vandressourcer og andre såkaldte 'naturlige aktiver' med traditionelle finansielle målinger såsom BNP.

Meddelelsen ventes inden for de nærmeste dage at blive officielt fremsat på et møde mellem verdens regeringer i Japan om strategier, der kan standse den globale ødelæggelse af biodiversiteten. Det er håbet, at dette skridt fra en af verdens helt store udviklingsøkonomier, kan inspirere andre lande til at tilslutte sig initiativet.

Bestræbelserne på at nå til enighed om fælles målekriterier såsom økosystemers værdi og værdien af de 'tjenester', som de leverer menneskeheden (fra rekreative muligheder til ren luft og frugtbar jord) vil blive koordineret af Verdensbanken. Her håber man, at så mange som 10-12 nationer vil deltage og publicere nationale miljøregnskaber senest i 2015.

Med Indiens skridt vil et centralt krav, som formuleres i en større rapport, som i går blev offentliggjort på mødet i Japan, allerede være opfyldt. Det drejer sig om FN's såkaldte TEEB-rapport om Økosystemernes og Biodiversitetens Økonomi (TEEB: The Economics of Ecosystems and Biodiversity, red).

Økonomisk ressource

Rapporten blev bestilt af G8+5-nationerne i 2007 i et håb om at gentage den succes, som lord Sterns rapport om klimaændringer opnåede, da den fik mange af verdens regeringer til at indse den økonomiske fornuft i at træffe vidtgående foranstaltninger med henblik på at redde naturen og klimaet.

»Den naturlige kapital er en massiv aktiv økonomisk ressource og udviklingslandenes største aktiv. Det hører ingen steder hjemme at undtage den fra en nations sta- tusopgørelse,« siger Pavan Sukhdev, der er økonom og har ledet de omfattende undersøgelser, som ligger til grund for rapporten.

Rapporten går ikke så vidt som til en specifik pris på verdens samlede biodiversitet, selv om tidligere versioner af den har angivet svimlende værdier for enkelte økosystemer som skove. Sukhev taler i dag om en naturlig verden, der løber op i »billioner og atter billioner af dollar«. Men rapporten hævder også, at der er righoldig dokumentation for, at nationale og lokale regeringer, erhvervsvirksomheder og enkeltindivider i dag allerede er ved radikalt at omvurdere værdien af biodiversitetens fastholdelse.

»TEEB's nye tilgang kan nulstille det økonomiske kompas,« siger Sukhdev. »Det er nødvendigt, for gør vi intet, vil vi ikke kun miste billioner af dollars i nuværende og fremtidige aktiver for samfundet. Vi vil også støde de fattige ud i endnu dybere fattigdom og bringe fremtidige generationers velfærd i fare. Den tid, da vi kunne ignorere biodiversiteten og køre videre i samme gamle vanetænkning om, hvordan velstand og udvikling bliver skabt, er forbi. Vi må sætte klar kurs mod en grøn økonomi.«

Drop nogle statstilskud

En af rapportens anbefalinger går ud på, at lande og virksomheder skal offentliggøre årsregnskaber over deres naturlige kapital, herunder hvor meget denne er steget eller faldet i forhold til de foregående år, sideløbende med deres traditionelle finansielle regnskaber. Dette skal råde bod på mangler ved de nuværende opgørelser, som f.eks. takserer oprensning af forurening som en stigning i økonomisk aktivitet (for det selskab, der står for oprensningen), men undlader at inddrage forureningens langsigtede skade-virkninger på miljøet.

Sådanne altomfattende foranstaltninger vil være bedre egnede til at stimulere andre foreslåede tiltag, mener rapportens forfattere. Hermed sigter de bl.a. til betaling for at beskytte eller genoprette økosystemer, kompensation for at skåne skove mod fældning eller for at mindske brug af kunstgødning og pesticider i landbruget og bedre certificeringsordninger, således at de, der fremstiller varer eller leverer tjenester på mere miljøvenlig måder, kan få den anerkendelse, der retfærdiggør højere priser.

Rapporten opfordrer også til at genoverveje og om muligt afvikle statstilskud til skadelige brancher som minedrift og intensivt landbrug samt udskrive skrappere bøder til forurenerer.

Fortsætter den globale afskovning i nuværende tempo, vil dette koste den globale økonomi mellem 2 og 4,5 milliarder dollars om året i 2050, anslår rapporten. De miljøødelæggelser, som Jordens 3.000 største selskaber tilsammen tegnede sig for i 2008, løb ifølge rapporten op i mindst 2,2 mia. dollar.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu