Læsetid: 4 min.

Irak nærmere på en løsning af regeringskrise

Sammenslutning af de to store shia-blokke i parlamentet baner vej for regering med støtte af kurdiske mandater - men sunni-politikere frygter nyt diktatur
Bevæbnede sunni'er ved et tjekpoint i et af de områder som de dominerer i det nordlige Bagdad. Sunni'ernes frygt er, at en ny regering under al-Maliki vil føre en politik, de kalder 'en omvendt Saddam' - hvor det shiitiske befolkningselement vil tilsidesætte sunni'ernes interesser.

Bevæbnede sunni'er ved et tjekpoint i et af de områder som de dominerer i det nordlige Bagdad. Sunni'ernes frygt er, at en ny regering under al-Maliki vil føre en politik, de kalder 'en omvendt Saddam' - hvor det shiitiske befolkningselement vil tilsidesætte sunni'ernes interesser.

Ayman Oghanna

5. oktober 2010

BEIRUT - På den dag irakisk politik satte ny verdensrekord uden folkevalgt regering - 208 dage mod Hollands 207 dages politiske lammelse i 1977 - bøjede den shiitiske præst, Muqtada al-Sadr, sig tilsyneladende efter langvarigt iransk pres og opgav sin modstand mod, at fungerende premierminister Nuri al-Maliki fortsætter på posten.

Det betyder dog ikke, at al-Maliki nu uden videre kan danne regering - men en stor forhindring for hans ambition om at fastholde magten er fjernet med al-Sadrs støtte, der falder sammen med dannelsen af en ny politisk blok bestående al-Malikis 'Lov og Orden'-koalition og den ligeledes shi'itiske Iraks Nationale Alliance (INA), hvor al-Sadr sidder på 39 af alliancens i alt 70 mandater. Men iagttagere siger, at der kan gå måneder, før en regering er endeligt på plads og funktionsdygtig.

Med al-Malikis 89 mandater mangler den ny koalition fire mandater for at mønstre et flertal af parlamentets 350 sæder. Forudsat INA-blokken kan holde sammen, hvilket allerede nu er tvivlsomt, idet den hidtidige vicepræsident, Abdul Mehdi, der sidder på 25 af blokkens 70 mandater, også går efter premierministerposten. Det er nu kurderne, der har 57 sæder i parlamentet, der reelt afgør, om al-Maliki kan danne regering, og de har endnu ikke taget stilling.

Stadig på vippen

Muqtada al-Sadr, der opholder sig i Irans hellige by Qom, hvor han har læst teologi de sidste par år, stiller ifølge UPI »visse betingelser« for sin støtte. Hvad disse forbehold nærmere går ud på er ikke oplyst, men Irak-eksperter her i Beirut vurderer, at der er tale om beskæring af al-Malikis hidtidige portefølje, der bl.a. medførte, at han kontrollerer Bagdads sikkerhedsstyrker, som han beskyldes for at have omdannet til sin egen private shiamilits. Al-Sadr har været i modsætning til al-Maliki siden denne satte sikkerhedsstyrker ind mod hans Mehdi-milits i det sydlige Irak i 2008.

Iran, hvis indflydelse i Irak er betydelig, har plæderet for al-Maliki som leder frem for hans rival, den sekulære shiit, Iyad Allawi, der som leder af en tværreligiøs 'Iraqiya'-koalition med massiv støtte fra Iraks sunni'er fik en kneben valgsejr 7. marts med 91 mandater.

Allawi, der støttes af Syrien og Saudi-Arabien (og dermed af USA), havde undervejs i de 209 regeringsløse dage al-Sadrs i hvert fald halvhjertede støtte, men heller ikke Allawi kan danne regering uden kurdernes støtte.

Og den får han ikke som følge af modsætninger mellem kurdere og sunniaraberne i nord, der bunder i stridigheder om, hvem der skal kontrollere de potentielt profitable oliefelter i Kirkuk. I Iraks undergrund bobler verdens tredjestørste oliereserver, der nu producerer 2,5 mio. tønder olie om dagen, men med fuld kapacitet kan producere 12 mio. tønder.

En stribe kontrakter med udenlandske olieselskaber afventer stadig ratifikation i det irakiske parlament, og i mellemtiden har det halvautonome styre i de kurdiske områder indgået egne oliekontrakter. Den kurdiske regionale høvding, Massoud Barzani, lægger ikke skjul på, at han vil bytte politisk indflydelse for olie og støtte den regering, der sikrer fortsat kurdisk kontrol over »egne oliefelter«. En planlagt folketælling, den første siden 80'erne, der bl.a. skal afgøre den etniske fordeling i Kirkuk-regionen, blev søndag aflyst og udsat til december, således at al-Maliki kan sikre kurdisk støtte i en politisk studehandel før nøgne tal modsiger den.

Modsætninger

Olien er det ene store problem, de sekteriske modsætninger er det andet. Af de 159 mandater, al-Maliki nominelt kan stille med - forudsat INA-koalitionen holder sammen - er der kun en sunni-politiker. Og han er ikke en gang folkevalgt, men har fået tildelt et 'etnisk' sæde, reserveret i den irakiske valglov. Den indflydelsesrige sunni-politiker, Athil al-Nujaifi, der er guvernør i Ninehveh-provinsen mod nord, tror ikke på al-Malikis løfter om »national enhed« og »forsoning«.

»De seneste fire år har været præget af undertrykkelse og magtfordrejning,« sagde han til The New York Times, »og med al-Maliki på premierministerposten vil det betyde indførelse af diktatur«.

Sunni'ernes frygt er, at en ny regering under al-Maliki vil føre en politik, de kalder »en omvendt Saddam« - hvor det shiitiske befolkningselement vil tilsidesætte sunni'ernes interesser. Sunni'erne har det absolutte flertal i tre af Iraks provinser og dominerer områderne nord for Bagdad, hvor shiiterne har flertal i de sydlige provinser.

I den langvarige politiske lammelse har sunniekstremister gjort, hvad de kunne for at destabilisere landet i takt med, at de amerikanske besættelsesstyrker er reduceret og Irans indflydelse tilsvarende øget. I den seneste uge er 31 irakere dræbt, de fleste politibetjente, og flere snese er såret ved bombeattentater og skyderier over hele Irak. Al-Maliki gik for nøjagtig et år siden til valg på et lov- og orden-program efter en lang periode med relativ ro. Nu frygtes det, at endnu fire år med al-Maliki vil betyde daglig vold. Som en gadehandler i Bagdad sagde til The New York Times søndag: »Irakiske mænd har kun to valg: enten at forlade Irak eller lade sig ansætte i en af de væbnede militser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu