Læsetid: 3 min.

Irakisk politienhed havde ret til at tortere

'Ulvebrigadens' overgreb og tætte samarbejde med den amerikanske hær var ukendt, indtil oplysninger fra Wikileaks har bragt en række detaljer om enhedens aktiviteter frem i lyset
Den såkaldte Ulvebrigade var berygtet i hele Irak for sine særdeles hårdhændede metoder. Omfanget af brigadens overgreb er nu ved at komme for en dag.

Den såkaldte Ulvebrigade var berygtet i hele Irak for sine særdeles hårdhændede metoder. Omfanget af brigadens overgreb er nu ved at komme for en dag.

Karim Kadim

30. oktober 2010

I løbet af de ildevarslende måneder i 2005 var der en politienhed, som skabte mere frygt i den irakiske befolkning end hele den amerikanske besættelsesmagt. Enheden var kendt som Ulvebrigaden. De var brutale, selv efter irakiske standarder, soldater og officerer stod tilsyneladende ikke til regnskab over for nogen. Deres operationer blev betragtet som vilkårlige og aggressive.

Enheden var berygtet i hele Irak, men hele omfanget af deres overgreb og tætte samarbejde med den amerikanske hær var ukendt, indtil oplysninger fra Wikileaks har bragt en række detaljer om enhedens aktiviteter frem i lyset.

Uanset hvilket kvarter enheden besøgte, medførte det problemer, hvilket også var tilfældet for Omar Salem Shehab den 25. juni 2005:

»Jeg og to af mine brødre sov over en iskiosk. Vi blev vækket af soldater, som trængte ind i huset med magt. De kom sammen med amerikanerne. De sagde, at vi var eftersøgt og viste os et stykke papir. Amerikanerne tog billeder af os, og soldater fra Ulvebrigaden tog os med til den irakiske hærs lejr.«

Sekterisk vold

Shehab og hans brødre boede i Dora i det sydlige Bagdad, som hastigt var ved at udvikle sig til en fuldstændig kaotisk bydel. Som de fleste af indbyggerne i Dora er Omar og hans brødre sunnimuslimer. De tre brødre opholdt sig i militærets lejr i en dag, inden de blev overført til Bagdads største fængsel, der er kendt som Tsferrat.

»Vi blev torteret hele tiden. Vi blev aldrig forhørt, kun torteret. Chefen for Ulvebrigaden, Abu al-Walid, var en af torturbødlerne. Min bror havde et problem med sine nyrer, og de fortsatte med at tortere ham uden at give ham medicin,« fortæller Omar og tilføjer:

»Han døde en måned senere, og lægen angav nyre- svigt som dødsårsag, selv om hans krop var dækket med beviser på tortur. Da han døde, lod de mig og min anden bror gå. Jeg erfarede senere, at en anden mand, som vi mødte i fængslet, Khalid Hussein, også var død.«

Tortur og død går igen i alle beretninger om den næsten udelukkende shiamuslimske enhed, der havde til opgave at udrydde de sunnimuslimske oprørere i Irak i tiden efter Saddam Hussein. Mens sikkerhedssituationen blev værre og værre i hele landet, blev de ofte set sammen med de amerikanske styrker, navnlig i Bagdad og Mosul.

Tidligere i 2005 havde de invaderet Mosul med støtte fra den amerikanske hær.

Muataz Salah Ahmed, som nu er 40 år gammel, arbejdede på hotellet Al-Mas, da mændene med de karakteristiske røde baretter eller elefanthuer i januar 2005 brød gennem dørene:

»De arresterede os alle. Der var en iransk officer, hans navn var Ali. Mange andre officerer fortalte stolt, at de ikke var fra politiet, men tilhørte Ulvebrigaden. De sagde, at de var kommet, fordi vi støttede Saddam og fortjente at blive henrettet,« fortæller Ahmed og tilføjer:

»Fire af mine kolleger blev dræbt for øjnene af mig. De borede huller i mine ben og arme og gjorde alle mulige ting ved mig. De tog mig og omkring 1.500 andre fanger med ned i politihovedkvarterets kælder.«

Enheden blev i Mosul i fem måneder. Ahmed var i fængsel i otte måneder, inden han blev frikendt ved en domstol og løsladt:

»Jeg har mange dokumenter, der beviser, hvem de var, og hvad de gjorde ved mig,« siger Muataz Salah Ahmed:

Amerikanerne var med

Ulvebrigaden blev dannet i slutningen af 2004 og hentede mange rekrutter fra den fattige shiamuslimske slumby Sadr City. I slutningen af 2005 omfattede enheden omkring 2.000, som hærgede det meste af landet og var garanteret straffrihed. Enheden stod formelt til ansvar over for den daværende indenrigsminister, Ibrahim al-Jaafari, der blev premierminister i april 2005 og blev på posten i 12 måneder, mens det sekteriske blodbad greb om sig.

Da Nouri al-Maliki erstattede Jafari som premierminister, lovede han at slå ned på Ulvebrigaden og alle andre enheder, der kunne beskyldes for at have en sekteriske dagsordener. På det tidspunkt var de fleste af enhedens ledere enten flygtet eller blevet dræbt. Det er fortsat et ubesvaret spørgsmål, i hvor højt omfang amerikanerne samarbejdede med enheden, og om de amerikanske styrker kendte til omfanget af enhedens mishandling af fanger:

»Amerikanerne var med. De var ikke bare vidner. De var en del af operationen mod os,« siger Shehab.«

© Guardian & Information 2010 Oversat af Mads Frese

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Irakisk politienhed havde ret til at tortere

ret .... til tortur?

Et klik afslører at overskriften til Martin Chulovs oprindelige artikel i the Guardian er:

'The US was part of the Wolf Brigade operation against us'

Den oplysninge står ganske vist nede i teksten, men den er åbenbart for stærk kost til en overskrift i Information ... så hellere formidle et holdningsskred.

Selv den mindst ringe er ind imellem for ringe.

anne-marie monrath

Nærmest intet er forandret efter Sadams fald, kun er forskellen at det nu er de Iranvenlige shiamuslimer der regerer.

I forhold til vesten er det ikke noget fremskridt. Sadam var, uagtet alle hans ufatteligt mange dårlige sider, venligt stemt overfor vesten. Han var ikke særligt religiøs og han havde ikke kontakt med terrorist grupper. Der var tortur, og det er der nu, der var undertrykkelse, og det er der nu, der var frygt og det er der nu, der var overgreb af særlige grupper, det er der nu.
Den krig har på mange måder været totalt forfejlet. Ufatteligt mange er døde.
Og vore demokratiske og "hellige" grunde til at føre krigen har lidt totalt nederlag, vi opfylder ikke de konventioner vi er tiltrådt, vi vil indføre demokrati med udemokratiske midler, trække det ned over hovedet på folk, det kan vi naturligvis ikke.
Skam os!

Jamen, jamen, jamen - kan det overraske nogen? USAs ambassadør i Irak i 2004- 2005 var John Negroponte, som havde samlet masser af erfaringer med beskidte krige i 80ernes Centralamerika.

Det var dem, han blev sendt til Baghdad for at overføre.

Karsten Olesen

"John D. Negroponte was ambassador to Iraq from June 2004 to April 2005, the first director of national intelligence under President George W. Bush, and later, deputy secretary of state. He is now vice- chairman of McLarty Associates, a leading international strategic advisory firm in Washington, D.C."

http://www.nndb.com/people/813/000044681/:

"John Negroponte joined the U.S. diplomatic service in 1960, and as the Vietnam war raged he was assigned to the U.S. embassy in Saigon, South Vietnam. From 1971 to 1973, reporting directly to Secretary of State Henry Kissinger, he was the National Security Council (NSC)'s senior officer for Vietnam.

From 1981-85 he was America's Ambassador to Honduras, which was then a U.S.-backed military regime that was consistently accused of using death squads, torture, kidnapping, and assassinations to obliterate opposition. U.S. military aid for Honduras was increased from $4-million to $77-million, and while he was Ambassador, Honduras was used as a staging area for covert warfare on two fronts, against rebels in El Salvador and, under the direction of Oliver North, supporting Contra rebels in neighboring Nicaragua. As Ambassador, Negroponte would be expected to oversee these operations, though he has always claimed he knew nothing.

Amid ongoing news reports of a murdered Archbishop, raped and tortured nuns, the disappearances of hundreds of activists, etc., human rights groups said their complaints of grotesque atrocities were ignored by Negroponte. Decades later, hundreds of people remain 'missing' in Honduras, and as recently as 1999, mass graves of the disappeared were discovered on a former U.S. military base where Nicaraguan Contras had been trained by Americans in the 1980s. In 1994, an inquiry by the Honduran Rights Commission accused Negroponte of responsibility for many human rights violations.

Under Presidents Ronald Reagan and George H.W. Bush, Negroponte was Deputy National Security Advisor from 1987-89, reporting directly to Colin Powell. He was US Ambassador to Mexico from 1989-93, where he was involved in North American Free Trade Agreement (NAFTA) negotiations, and then Ambassador to the Philippines from 1993 to 1996, under President Bill Clinton. In 1997 he was widely expected to become Ambassador to Greece, but as the horrors of his time in Honduras were being uncovered, it was thought he could not pass the Senate confirmation process. Instead, he became McGraw-Hill's Executive Vice President for Global Markets.

In 2001, answering the call from President George W. Bush, he became America's Ambassador to the United Nations, where he argued unsuccessfully for a UN Security Council resolution sanctioning the 2003 U.S. attack on Iraq. In 2004, as the restoration of Iraq's sovereignty was publicly announced, Negroponte was appointed Ambassador to that nation. Newsweek reported that the Pentagon was considering calming Iraq with "the Salvador Option", an oblique reference to the death squads that had roamed Central America while Negroponte was there. Reports have since become commonplace, of similar death squads roaming the countryside and committing mass murders in Iraq."

http://en.wikipedia.org/wiki/John_Negroponte