Læsetid: 4 min.

Irans præsident tager til Libanon for at styrke hjemmefronten

Ahmadinejad er presset af nye sanktioner og vil vise oppositionen, at han er en elsket statsmand - i Libanon er der blandede følelser
Ahmadinejad er presset af nye sanktioner og vil vise oppositionen, at han er en elsket statsmand - i Libanon er der blandede følelser
11. oktober 2010

BEIRUT - Det er en indenrigspolitisk vingeskudt og udenrigspolitisk svækket Mahmoud Ahmadinejad, der onsdag lander i Beiruts Rafik Hariri-lufthavn. Han er heller ikke ubetinget velkommen - i sunnidominerede Tripoli i det nordlige Libanon ses smædeplakater i gaderne og medlemmer af parlamentets flertalsblok, '14. marts', stempler besøget som »en provokation«.

Men i det shiitiske Sydlibanon forberedes en fest, når det iranske statsoverhoved af navn, men ikke af gavn, ankommer. Hassan Nasrallah, Hizbollahs generalsekretær, sagde lørdag, at uden Irans bistandshjælp, var Libanon ikke blevet genopbygget efter Israels krig i 2006. Han afvise rygter om at Ahmadinejad vil møde op ved grænsen for at »kaste sten mod Israel« som »latterlige«.

Officielt er Ahmadinejad inviteret af Libanons præsident, Michel Suleiman, men reelt har han inviteret sig selv. »Han har to formål med rejsen,« siger Elie Chalhoub, Iran-ekspert på Beirut-avisen al-Akhbar, »det ene er at knytte an til den libanesiske stat ved at gentage tilbuddet om våbenleverancer til erstatning for den amerikanske kongres' blokering af våbeneksport, som blev gennemført tidligere i år. Det andet formål er at demonstrere Irans solidaritet med Hizbollah. Derfor rejser han også til Sydlibanon«.

Har brug for klapsalver

Men der er også et tredje formål: At lade sig hylde i et af de få lande i den arabiske verden, hvor han er lige så populær som Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan - der har bebudet et Libanonbesøg senere i år.

Ahmadinejad vil vise hjemmefronten, at det er ham og ikke parlamentsformand Ali Larijani eller formanden for Eksperternes Råd, ekspræsident Ali Rafsanjani, der tegner Iran udadtil. Og han vil vise verden, at han er populær i Irans egen 'baghave'.

Rafsanjani, der tabte et præsidentvalg til Ahmadinejad i 2005, presser præsidenten på hjemmefronten. Den seneste FN-sanktion fra juni, den fjerde i hans præsidenttid, er begyndt at gøre ondt. Det er kun en måned siden Rafsanjani, der stadig menes at have betydelig indflydelse i den interne iranske magtkamp, var ude med riven.

På det halvårlige møde i Eksperternes Råd, der har kompetence til at udnævne eller, hvis det går helt galt, afsætte Irans åndelige leder, advarede Rafsanjani med slet skjult adresse til præsidenten, at sanktionerne bør »tages meget alvorligt«.

»De er ingen spøg«, sagde han. »Iran er nu trængt fra alle sider i det internationale samfund, og det må vi forholde os til.«

Ahmadinejad har kaldt den seneste sanktionsrunde for »et brugt lommetørklæde, der kan kastes i skraldespanden«.

Udover FN-sanktionerne har EU, USA, Australien, Japan, Canada og Sydkorea tillige gennemført bilaterale sanktioner rettet mod Irans økonomiske sektor og oliesektoren, der står for 80 pct. af statens indtægter. Mangel på reservedele til raffinaderierne - en følge af sanktioner - har bevirket, at Iran i en periode importerede omkring 40 pct. af sit benzinforbrug. I dag er Iran ifølge styret selvforsynende med benzin. Men presset fra sanktionerne mærkes i stigende grad i civilbefolkningen. Som en taxichauffør sagde tidligere på året, da Information var i Teheran: »Alt her er efterhånden kinesisk - busseerne, maskinerne - om det så er det kunststof, vores jakkesæt er syet af, er det importeret fra Kina.«

Ahmadinejad har reageret på kritikken ved dels at bagatellisere sanktionerne, dels igen at erklære sige rede til at forhandle Irans atomprogram, som sanktionerne er vendt imod. Men ifølge den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, fra 'de seks' (de fem permanente sikkerhedsrådsmedlemmer og Tyskland), der tackler atomstriden, har Iran ikke »afgørende« ændret holdning.

Iran fastholder, at den fortsatte udbygning af atomprogrammet udelukkende har fredelige formål, men det tror Israel og 'de seks' ikke på. Der er ingen beviser for, at iranerne pønser på et kernevåben, men der er indicier, som Vesten vil have afklaret, men som også opfattes som indgreb i Irans suverænitet.

I sidste måned blev et antal centrifuger i et af atomværkerne ramt af en ondartet computervirus, som Iran beskylder Israel for at stå bag. Men det interne problem i Iran er ikke computerorm, men at Ahmadinejads udenrigspolitiske provokationer med gentagne trusler mod Israel gør det nemt for Vesten at stemple ham som aggressor og potentiel atomtrussel. Den iranske elite er enig om atomprogrammet, men finder at præsidenten blokerer international forståelse for Irans beslutninger. Seneste har oppositionslederen Mir Hossein Moussavi krævet folkeafstemning om præsidentens popularitet - endnu et forsøg på at få den egentlige magthaver, Irans åndelige leder Ali Khamenei, til at droppe sin støtte til ham.

Ægte taknemmelighed

Israelerne har, i lighed med det USA's udenrigsministerium, mundtligt misbilliget det iranske statsbesøg i Libanon. Den israelske kommentar er, at »herremanden inspicerer sine besiddelser« - en henvisning til Irans massive støtte til Hizbollah og shiitterne i Sydlibanon. Men libanesernes hyldest er udtryk for ægte taknemmelighed.

Dog - politisk er besøgets timing mindre heldig. Libanon befinder sig lige nu i en af de alvorligste indenrigspolitiske kriser siden Hizbollah greb til våben mod regeringen i 2008. Det særlige FN-tribunal, der efterforsker mordet på tidligere premierminister Rafik Hariri i 2005, barsler om et øjeblik med anklager mod Hizbollah for at stå bag mordet. Det er i det lys besøget kaldes provokation og indblanding i Libanons indre anliggender. Men Hizbollah er tilfreds, og generalsekretær Hassan Nasrallah vil optræde med Ahmadinejad på et stadion i den Beirut-bydel, hvor Hizbollah har sit hovedkvarter, hvor de to vil blive eksponere som statsmænd. Meget tyder på, de får brug for virakken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad mig gætte på at, du er en personlig fan af dette elskværdige menneske - måske hans facebook-ven?

Og i øvrigt tror jeg den eneste grund til de amerikanske og britiske bukser rystede, var da de udvandrede fra Ahmadinejad bipolære tirader i FN.