Læsetid: 3 min.

Italiensk politik udkæmpes i et skattely på Antillerne

Østaten Saint Lucia i Caribien er blevet centrum for en magtkamp i italiensk politik. For at beskytte skatteparadisets økonomi har dets regering valgt at fremlægge oplysninger vedrørende en italiener, som er i familie med Silvio Berlusconis farligste politiske modstander
5. oktober 2010

For små og afsidesliggende økonomier kan diskrete banker og myndigheder være den eneste overlevelsesmulighed på det internationale finansmarked. Oversøiske skattely kan desuden fungere som tilflugtssteder for kapital fra lande, der er præget af politisk og økonomisk ustabilitet.

Omvendt kan kapitalen i de oversøiske banker også skabe ustabilitet. Den caribiske østat Saint Lucia med 170.000 indbyggere er således blevet centrum for en magtkamp i italiensk politik.

I sidste uge indkaldte Saint Lucias nyudnævnte justitsminister, Lorenzo Rudolph Francis, til en pressekonference, hvor han bekræftede et rygte, som i de seneste måneder har cirkuleret i italienske medier.

»For at beskytte landets økonomi« oplyste ministeren, at en italiener ved navn Giancarlo Tulliani er medejer af to virksomheder med adresse på øen.

Disse selskaber ejer angiveligt en lejlighed i Monaco, hvor samme Tulliani bor til leje. Lejligheden blev for nogle år siden testamenteret til det nyfascistiske parti, Alleanza Nazionale, der siden er fusioneret med Silvio Berlusconis parti. Da nyfascisternes daværende leder, Gianfranco Fini, for to måneder blev smidt ud af partiet efter kritik af regeringens politik, dukkede historien om Monaco-lejligheden op på forsiden af Berlusconi-familiens avis, Il Giornale.

Giancarlo Tullianis storesøster er nemlig gift med Fini, som altså beskyldes for at have solgt partiets lejlighed til sin svoger til spotpris.

Mistanken er nok

Fini har lovet at ville gå af som formand for deputeretkammeret, hvis det bliver bevist, at lejligheden i Monaco tilhører hans svoger.

Han har taget en række andre dissidenter med sig og er i færd med at danne et nyt parti. Berlusconi-regeringen har således mistet sit flertal i deputeretkammeret, og samtidig er Fini ved at skabe sig en politisk platform som forsvarer for almindelige retsprincipper:

»Kampagnen mod Fini går ud på at vise, at alle er beskidte og stjæler. Budskabet er: 'Hvis du tror, at du er anderledes, skal jeg vise dig, at du er ligesom os andre,'« siger forfatteren Roberto Saviano til avisen La Repubblica.

»Situationen i Italien er skræmmende. En mistanke er nok til at konstruere en kampagne i medierne,« siger Saviano og tilføjer:

»For første gang nogensinde vælger en minister fra Saint Lucia, som lever af at beskytte bankkunders og virksomheders hemmeligheder, at samarbejde med myndighederne fra et andet land for at afklare én bestemt sag. Vi kan skaffe tonsvis af indicier på, at de kriminelle organisationer har investeret i de lande,« siger Roberto Saviano og påpeger det paradoksale i, at Saint Lucia trods dette har valgt at samarbejde med italienske myndigheder på grund af en lovlig bolighandel for omkring 2,2 millioner kroner.

Silvios holdingselskaber

Regeringschefen Silvio Berlusconi har mindst 64 offshore-selskaber på Jomfruøerne, Bahamas, og på Jersey og Guernsey i Den Engelske Kanal. Det fremgår af en rapport fra revisionsfirmaet Kpmg, som ligger til grund for dommen mod den britiske skatteadvokat David Mills, arkitekten bag Fininvests udenlandske holdingselskaber.

Han gjorde det muligt for Berlusconi at føre store beløb ud af moderselskabet og bruge pengene til at betale returkommissioner og bestikkelse. David Mills er dømt ved Italiens højeste retsinstans for at have modtaget 3,2 millioner kroner i bestikkelse for at afgive falsk vidneudsagn i to retssager vedrørende Fininvest.

Berlusconi kan foreløbig ikke retsforfølges på grund af en lov, som giver bl.a. ministerpræsidenten ret til at tilsidesætte indkaldelser til retsmøder. Denne lov vil Italiens forfatningsdomstol formentlig underkende i december, og så skal Berlusconi bruge en ny immunitetslov for at undgå en hurtig domfældelse.

I den nuværende situation er det kun Fini, der kan sikre Berlusconis juridiske immunitet:

»Snarere end forhandlinger er der tale om en byttehandel,« skriver Barbara Spinelli i La Stampa og tilføjer:

»Det, som Finis folk har sagt i ugevis, er, at striden om retspolitikken vil ophøre, når kampagnen mod Fini ophører.« Spørgsmålet er derfor om Fini lever op til den regel, som en af Berlusconis intellektuelle støtter, journalisten Giuliano Ferrara, har opstillet for italienske politikere:

»For at være politiker skal man kunne afpresses og således være klar til at gøre fælles front.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu