Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kina censurerer sin egen leder

Premierminister Wen Jiabao taler om politisk liberalisering, men censuren blokerer for hans ord i Kina. Det er tegn på magtkamp i toppen af kommunistpartiet om lederskabets eftermæle
Premierminister Wen Jiabao taler om politisk liberalisering, men censuren blokerer for hans ord i Kina. Det er tegn på magtkamp i toppen af kommunistpartiet om lederskabets eftermæle
Udland
14. oktober 2010

BEIJING - På besøg i forrige måned i den sydkinesiske vækstby Shenzhen talte han om det. I interview til amerikanske medier under et besøg i USA i sidste måned talte han om det. Og for to uger siden talte han om det fra talerstolen i FN's hovedkvarter.

På det seneste har Kinas premierminister, Wen Jiabao, talt tit og ofte om politiske reformer - om behovet for ytringsfrihed, nødvendigheden af politisk liberalisering og beskyttelse af befolkningens rettigheder.

Problemet er blot, at ganske få kinesere faktisk har hørt eller læst hans ord. For mens han retorisk har beskrevet ytringsfrihed som nødvendigt, så har det kinesiske propagandaapparat i praksis indskrænket den: Det centrale propagandadepartement har censureret landets egen premierministers ord.

Wen Jiabaos bemærkelsesværdige udmeldinger om muligheden for et politisk mere åbent Kina, som ellers har tiltrukket sig opmærksomhed i den vestlige presse, er aldrig blevet viderebragt til et kinesisk publikum i kinesiske medier.

I et åbent brev til Den Nationale Folkekongres, hvor 23 tidligere højtstående embedsmænd opfordrer regeringen til at respektere ytringsfriheden, kritiseres specielt kommunistpartiets centrale propagandadepartement for at være en »sort hånd«, der tilsyneladende har magten til at censurere selv landets egen premierminister, og forhindre folket dets ret til at høre hans ord.

»Hvilken ret har det centrale propagandadepartement til at placere sig selv højere end kommunistpartiets centralkomite?« spørger de 23 - af hvem mange tidligere har arbejdet i partiets propagandasystem og selv har været ansvarlige for at håndhæve Kinas strikse censur.

Splid i lederskab

Jean-Philippe Béja, en professor med fokus på kinesisk politik fra det franske center for studier af internationale relationer, CERI, mener, at censuren af premierministeren er tegn på splid i toppen af lederskabet.

»Det centrale propandadepartement er ikke autonomt. For at censurere en så højtstående person som premierministeren, skal beslutningen tages helt oppe i kommunistpartiets politbureaus stående udvalg, der hvor landets ni øverste ledere hersker,« siger Béja. »Det er derfor tydeligt, at der er nogen i toppen, som er modstandere af Wen Jiabaos snak om politiske reformer. Men de står samtidig over for dem, som sætter spørgsmålstegn ved, om præsident Hu Jintaos undertrykkende linje er den rette formel for at sikre et stabilt Kina.«

»De 23 underskrivere af det åbne brev nyder fortsat høj agtelse blandt dele af partiet, formentlig helt ind i de øverste lag. Og det, som de med deres brev siger til ledelsen, er, at det kommende lederskifte i 2012, hvor Hu Jintao og Wen Jiabao skal afløses, vil være et vendepunkt i historien, og de er nødt til at vælge side,« siger Béja.

I løbet af i år har kinesiske journalister og redaktører - uden for deres mediers spalter og tv-programmer - diskuteret en igangværende politisk strid i toppen af lederskabet, primært mellem den relativt liberale Wen Jiabao og den mere konservative præsident Hu Jintao. De to kæmper om det politiske eftermæle, de efterlader, når de træder tilbage i 2012. På spil er, om den toneangivende skal være præsidenten, der gennem stramning formår at sikre kommunistpartiets greb om magten eller premierministeren, der skaber et større frirum for pressen og civilsamfundet.

»Wen Jiabao har gjort det, mange af landets ledere ikke har ville gøre - talt om reformer af den politiske struktur,« siger Cui Weiping, professor fra Beijings Filmakademi, samfundskritiker og underskriver af Charter 08, dokumentet fra 2008 der kræver demokratisering i Kina, og som dette års vinder af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo er medforfatter af.

»Det virker tydeligvis som om, han har svært ved at promovere sine ideer inden for systemet, og måske er det derfor, han offentligt taler om det - for at søge støtte i samfundet, måske for at appellere til samfundet om at skubbe på for reformer.«

»Vi skal kunne tale åbent om, hvordan vi gerne vil opbygge og organisere vores samfund, men det er der ikke meget plads til nu,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kejser-epoken er tilsynelandende ikke forbi i Kina...

Med venlig hilsen