Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kinas medier raser over Nobelpris

Kinas regering er klar med et imagefremstød, der står i skærende kontrast til det negative fokus på landet, som fredsprisen til Liu Xiaobo genererer i udlandet. Beijing håber, stormen omkring landets menneskerettighedssituation hurtigt driver over
En kinesisk politimand taler med journalister, mens de kinesiske myndigheder spærrer vejen ind til Liu Xiaobos kones hus. Kinas statskontrollerede medier er fulde af foragt over at Liu Xiaobo har fået Nobels fredspris, samtidigt med at landet forsøger at sælge sig selv på et image, der udelukkende er baseret på retorik om åbenhed, demokrati og frihed.

En kinesisk politimand taler med journalister, mens de kinesiske myndigheder spærrer vejen ind til Liu Xiaobos kones hus. Kinas statskontrollerede medier er fulde af foragt over at Liu Xiaobo har fået Nobels fredspris, samtidigt med at landet forsøger at sælge sig selv på et image, der udelukkende er baseret på retorik om åbenhed, demokrati og frihed.

Andy Wong

Udland
12. oktober 2010

BEIJING - Det er en »skændsel« og »en del af plottet for at inddæmme Kina«. Sådan lyder reaktionen i de ganske få artikler i Kinas statskontrollerede medier, der kommenterer Nobelkomiteens valg fredag af dissidenten Liu Xiaobo som dette års modtager af fredsprisen.

Kinesisk stats-tv har endnu ikke med ét eneste ord nævnt nyheden. Og den officielle kinesiske udmelding kom som en kort udtalelse fra udenrigsministeriet, der beskrev valget af den fængslede 54-årige som »blasfemisk«.

Med den yderst begrænsede reaktion forsøger styret at »holde skadevirkningerne nede«, siger Zhan Jiang, der er medieprofessor.

»Jeg forventer ikke, der vil komme mere om det i de kinesiske medier. Regeringen vil forsøge at lægge låg på for at sikre, at Liu Xiaobo vil forblive en ukendt systemkritiker i den brede befolkning,« siger han.

Beijing vil satse på at ride stormen, som fredsprisen har skabt internationalt, af så hurtigt som muligt og undgå, den bliver et tema inde i Kina.

»Det vigtige for Kina er, at det ikke udvikler sig yderligere og ikke fortsætter med at være et emne,« siger Shi Yinhong, professor i internationale relationer ved Folkets Universitet. Og for ikke selv at være med til at fodre den internationale nyhedsdækning af fredsprisen, »der er et slag mod Kinas image, vil den kinesiske regering holde lav profil«, vurderer han.

Beijing har dog tidligere advaret Norge om, at Nobelprisen kan skade de to landes relationer, og i går aflyste Kina et møde med den norske fiskeriminister, der i øjeblikket befinder sig i landet.

Ifølge Shi Yinhong vil det være »et stort irritationsmoment« for Beijing, hvis resultatet af fredsprisen bliver, at menneskerettigheder igen kommer højt op på dagsordenen for Kinas relationer med Vesten. Det følsomme emne er de sidste par år i stigende grad blevet ignoreret af besøgende vestlige politikere, der er nervøse for, at det kan stå i vejen for bedre handelsforbindelser til det økonomisk stærke Kina.

Dedikeret til martyrer

Søndag fik Liu Xiaobos kone, Liu Xia, lov til at besøge sin mand, der afsoner en 11 år lang fængselsstraf for statsundergravende virksomhed i et fængsel i det nordøstlige Kina. Her overbragte hun ham nyheden om, at han har vundet fredsprisen. Ifølge flere rapporter reagerede en grædende Liu Xiaobo med at tilegne prisen til »martyrerne fra Den Himmelske Freds Plads«, der var ofre for styrets blodige undertrykkelse af folkelige protester.

Efter besøget i fængslet er Liu Xia tilsyneladende blevet sat i husarrest af myndighederne, og i går blev flere europæiske diplomater forhindret i at møde hende.

Samtidig med de fleste kinesiske aviser har været tavse omkring fredsprisen, har censuren gjort det noget nær umuligt at finde direkte referencer på internettet på kinesisk om 'Liu Xiaobo' eller 'Nobel'. Censurens store støvsugning af internettet har sågar fjernet henvisninger til den kinesiske premierminister Wen Jiabaos kommentarer på den amerikanske nyhedskanal CNN i forrige uge, hvor han fremviste Beijings bløde profil og pirrede til forhåbninger om politisk liberalisering i landet med ordene om, at »ytringsfrihed er uundværligt«.

To fortællinger

Fredsprisen er et tilbageslag for Beijing, der har forsøgt at skabe et bedre image for Kina internationalt. For hvordan skal Kina portrætteres? To fortællinger om landet, der stritter i hver deres retning, vil nu køre side om side på internationale tv-kanaler.

I et forsøg på at finpudse Kinas renommé har landets regering hyret et stort PR-firma, som har samlet 50 af Kinas mest berømte og rigeste personligheder til at deltage i to tv-spots, der ifølge Beijing vil promovere landets »velstand, demokrati, kultur, åbenhed, fred og harmoni«.

»Det er et forsøg på at give modspil til de ensidige vestlige rapporter om Kina,« siger Shi Yinhong.

De to tv-spots er nu klar til at blive vist i internationale nyhedskanalers reklameblokke - og det i pauserne mellem den, for Beijing, lidet flatterende nyhedsdækning om en fængslet kinesisk Nobelprisvinder, og det fokus på landets menneskerettigheder, det fører til.

Det går stik mod regeringens fortælling om et friere og mere åbent Kina - Beijing nægter i det hele taget, at der eksisterer dissidenter i landet: »Kina har ingen dissidenter, der er kun kriminelle og ikke-kriminelle,« som udenrigsministeriets talsmand Ma Zhaoxu sagde tidligere på året.

Blandt andet CNN vil være en af platformene for regeringens to nye tv-spots - den samme kanal, hvis tv-signal de kinesiske myndigheder i disse dage sørger for går i sort, hver gang den nævner, at et af landets førende fortalere for ytringsfrihed og demokratiske rettigheder i fredags blev hyldet i Oslo.

Som Chang Ping, journalist og politisk kommentator, skrev tre dage før Liu Xiaobo fik fredsprisen, så forsøger Kina at sælge et image af landet, der udelukkende er baseret på retorik om åbenhed, demokrati og frihed, og som er løsrevet fra de faktiske tilstande med store politiske, sociale og juridiske problemer.

Kinas stemme

»Hvad får os til at tro, at vi blot behøver at bruge nogle kønne tv-billeder, købe noget air time og dermed straks kunne højne vores internationale prestige?« spurgte han i Shidai Zhoubao, eller Time Weekly.

På trods af den begrænsede reaktion i Kinas medier over dette års kontroversielle fredspris, mener medieprofessor Zhan Jiang dog, at det lader til, at regeringen har »følt sig nødsaget til at lade sin stemme høre« - både for internationalt at modarbejde den kritik af Kina, som prisen har affødt og for at miskreditere fredsprisen overfor det hjemlige publikum, og vise at regeringen ikke lader sig kue af udlandet.

Det kom bl.a. til udtryk i går i China Daily, der er den kinesiske regerings engelsksprogede talerør. Dagbladet skrev, at dette års fredspris »er en provokation mod Kina«, og det har »har gjort den kinesiske regering vred«.

»Denne nation vil ikke tillade, at dets egne interne anliggender bliver dikteret af Vesten. Om man vil det eller ej, så vil Nobels fredspris sprede mistroen om, at det er et vestligt plot for at inddæmme et stærkere Kina,« skrev avisen.

»Nogle vil måske have forventninger om, at sådan en pris vil føre til ændringer inde i Kina, i den retning de ønsker. Men det vil ikke gøre andet end at afsløre og på nogle måder understrege, det dybe og brede ideologiske skel, der er mellem dette land og Vesten.«

I en leder hen over weekenden kommenterede Global Times, der kontrolleres af kommunistpartiets Folkets Dagblad, både i sin kinesiske og engelske version, at Nobelkomiteen »endnu engang har fremvist sin arrogance og forudindtagethed mod et land, der har gennemført de mest bemærkelsesværdige økonomiske og samfundsmæssige fremskridt inden for de sidste tre årtier«.

Avisen mener, »at fredsprisen er ladet med vestlig ideologi«, og kinesere »har grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om Nobels fredspris er blevet forringet til et politisk værktøj, der servicerer antikinesiske formål«.

»I 1989 vandt Dalai Lama, en separatist, prisen. Liu Xiaobo, den nye vinder, vil kopiere et vestligt politisk system i Kina. Der er mange forskellige måder at anskue disse to personer på, men ingen af de to er blandt dem, som er kommet med konstruktive bidrag til Kinas fred og vækst inden for de sidste årtier.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her