Læsetid 4 min.

Det kinesiske styre udfordres indefra

Det kinesiske styre udfordres nu af sine egne, få dage efter at Nobels Fredspris blev tildelt en kinesisk systemkritiker. Pensionerede kinesiske embedsmænd opfordrer regeringen til at respektere ytringsfriheden
Nogle af underskriverne af det åbne protestbrev har været medlemmer af Kinas kommunistparti siden 1930'erne. Det gør det sværere for regimet at bortforklare kritikken.

Nogle af underskriverne af det åbne protestbrev har været medlemmer af Kinas kommunistparti siden 1930'erne. Det gør det sværere for regimet at bortforklare kritikken.

Andrew Wong

14. oktober 2010

BEIJING - »Dette falske demokrati - der i princip respekteres, men i praksis benægtes - er en skandale i demokratiets verdenshistorie.«

Sådan lyder det i et åbent brev, forfattet af en gruppe tidligere højt rangerende kinesiske embedsmænd. I brevet kritiserer de i utvetydige vendinger Kinas manglende ytringsfrihed.

Regeringen i Beijing har hidtil afvist tildelingen af Nobels Fredspris til den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo som led i en vestlig antikinesisk kampagne. Men det åbne brev viser, at der også inde i det kinesiske system florerer dissens, og at de tanker, som har fået Den Norske Nobelkomite til at give fredsprisen til Liu Xiaobo, også findes inden for systemets egne rækker.

De 23 personer, som har underskrevet brevet, er medlemmer af kommunistpartiet, og flere af dem har haft ledende stillinger inden for kommunistpartiets propagandaapparatet og på de medier, der fungerer som talerør for styret. I deres brev beskriver de landets censur af medierne som grundlovsstridig.

»Vores hovedkrav er afskaffelsen af censur,« lyder det i brevet, der er stilet til Den Nationale Folkekongres, Kinas lovgivende forsamling.

Brevets forfattere opfordrer også til, at tavsheden omkring de mest følsomme episoder i kommunistpartiets historie brydes.

»Kinesiske borgere har ret til at kende til det styrende partis forbrydelser og ugerninger,« skriver de.

Det åbne brev citerer Artikel 35 i den kinesiske grundlov fra 1982, hvor borgerne formelt sikres retten til at demonstrere, ytringsfrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed. Men brevets forfattere pointerer, at disse konstitutionelle rettigheder kun har eksisteret på papiret og aldrig i praksis.

Brevet opfordrer Den Nationale Folkekongres til at sikre, at kinesiske medier opnår »relativ uafhængighed« fra partiets og statens direkte kontrol.

Underskriverne inkluderer Li Rui, der var Mao Zedongs sekretær, men som blev fyret for at være uenig med formandens ødelæggende økonomiske politik; Hu Jiwei, der er tidligere chefredaktør for Folkets Dagblad; Li Pu, som er tidligere vicepræsident for det officielle nyhedsbureau Xinhua; Zhong Peizhang, tidligere chef for nyhedsbureauet i partiets centrale propagandadepartement; og Du Guang, professor ved den centrale partiskole.

Fokus på rettigheder

Brevet blev offentliggjort på internettet tirsdag, men er blevet forfattet tidligere på måneden - før det i fredags blev kendt, at den fængslede Liu Xiaobo tildeles Nobels Fredspris i år for sin kamp for demokratiske rettigheder i Kina.

Det åbne brev må vække yderligere ængstelse hos det kinesiske styre over udfordringen af dets kontrol med samfundet. Styret har tydeligvis ikke været begejstret for det fokus på landets stramme kontrol med ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder, som prisen til Liu Xiaobo har skabt internationalt.

»Det faktum, at det er en åbenlys overtrædelse af pressefriheden, at det kinesiske styre inden for Kinas grænser stort set har mørklagt nyheden om, at Liu Xiaobo har fået prisen, er en perfekt mulighed for forfatterne af det åbne brev til at illustrere problemerne, der eksisterer i Kina,« siger Jean-Philippe Béja, en professor med fokus på kinesisk politik fra det franske center for studier af internationale relationer, CERI.

Det kinesiske propagandadepartement har udsendt ordre til landets medier om, at de ikke må dække prisen til Liu Xiaobo med egne artikler. Selv regeringens egen officielle reaktion på prisen, hvori Kinas udenrigsministerium beskriver prisen som »blasfemisk«, har departementet lagt forbud mod at trykke.

»Samtidig giver brevet myndighederne et stort forklaringsproblem,« siger Jean-Philippe Béja. »Dette brev kommer indefra, det kommer fra deres egne folk. Så selv om regeringen måske igen vil forsøge at bortforklare det som endnu et eksempel på, at diskussionen om menneskerettigheder er et vestligt plot for at holde Kina nede, så vil det i stadig større grad blive tydeligt, at det ikke er andet end netop en bortforklaring og afledningsmanøvre.«

Usædvanligt brev

David Bandurski, der analyserer kinesiske medier ved University of Hong Kong, påpeger, at åbne breve med opfordringer til politiske reformer ikke er noget nyt i Kina.

»Men dette brev er usædvanligt, da det er blevet underskrevet af så højtstående personer, personer som selv har stået i spidsen for kinesisk propaganda,« siger han.

Charter 08, det dokument, der i slutningen af 2008 opfordrede til demokratisering og afslutning på kommunistpartiets enevælde, og som Liu Xiaobo var medforfatter af, var primært et produkt skabt uden for det styrende kommunistpartis cirkel.

»Det her er anderledes,« siger Jean-Philippe Béja. »Nogle af underskriverne har været medlemmer af partiet helt tilbage til 1930'erne, og de bruger deres anciennitet i partiet til at minde det nuværende lederskab om de demokratiske løfter, det har givet.«

Gruppen, der har forfattet det åbne brev, er bl.a. bundet sammen pga. deres tilhørsforhold til den tidligere politisk liberale politiker Hu Yaobang, der var premierminister i 1980'erne. Nogle af dem har tidligere kritiseret den blodige undertrykkelse af folkelige protester på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Kinesere, der har forfattet eller underskrevet denne form for manifester eller appeller om politisk liberalisering, har hidtil risikeret at komme i store problemer med myndighederne - jævnfør Liu Xiaobo. Men i denne sag, hvor de implicerede har så høj en profil qua deres tidligere stillingsbetegnelser, vil det være overraskende, hvis de bliver straffet. Trods alt er det sværere for systemet at straffe gamle kadrer end dissidenter.

»I det kommunistiske parti beholder kadrer deres rang, når de bliver pensionister,« siger en redaktør fra et førende kinesisk politisk magasin, der kun vil udtale sig anonymt om sagen. »Derfor er de normalt urørlige for det normale politi og censurmyndighederne - deres arrestation skal være en direkte ordre fra politbureauet.«

På internettet i Kina blev det åbne brev og omtale af det omgående slettet af censurmyndighederne. Alligevel bliver der skrevet om det indirekte i enkelte webfora. En blogger skriver, at det åbne brev »er en fængselsdom på 12 år værd« - underforstået at brevet er endnu farligere for partiet end Charter 08, som Liu Xiaobo fik en fængselsstraf på 11 år for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Det kinesiske styre optræder på præcist samme måde som de muslimske mullaher og iatollaer - der forsøger at tvinge demokratiske lande til at indfører censur og begrænsninger i ytringsfriheden.

Vi bør kræve at vores egen og de øvrige de vestlige landes regeringer står sammen bag Norge med krav om at vores holdninger til demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder respekteres.

Brugerbillede for Jesper Wendt

De har nok troet at Norge var lige så lette at kue som Danmark, de har dog lidt flere af de gode gamle danske værdier, som vi har solgt ud af.

"Vi bør kræve at vores egen og de øvrige de vestlige landes regeringer står sammen bag Norge med krav om at vores holdninger til demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder respekteres."

Der er nok ikke meget håb på den front Henning, så skal vi da have et hurtigt valg. Jeg er stadig rystet over det med Tibet.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Vi burde stadig gå ud på gader med kravet Jesper, et er at de behandler deres egne borger som svin, men ingen fremmede regeringer skal have lov til at gøre forsøg vride armen om eller tvinge os andre.

Brugerbillede for Peter G.

"En mægtig civilisation kan ikke ødelægges udefra, førend den har ødelagt sig selv indefra" - nu husker jeg ikke hvem der har skrevet/sagt dette citat, men det passer meget godt på Kina faktisk generelt på alle totalitære regimer gennem tiden.

Bare for at lave en konklusion hurtigt herpå
Det er kun et spørgsmål om tid.

Brugerbillede for Karsten Johansen
Karsten Johansen

Ristinge: "Det kinesiske styre optræder på præcist samme måde som de muslimske mullaher og iatollaer - der forsøger at tvinge demokratiske lande til at indfører censur og begrænsninger i ytringsfriheden. "

Ja, igjen skal vi til krig for demokratiet i Langtvekkistan, så vi ikke truer med å delta i kampen for det her hos oss selv. Jeg ville nå nok heller støttet de kinesiske fagforeningsaktivistene og miljøforkjemperne.

Og: Ristinge, det er jo ikke nødvendig å innføre sensur her i det globale USA (NATO), den har vi forlengst. Og den er langt overlegen den gammelstalinistiske formen for sensur, som de f.eks.har den i Kina (derfor skal "vi" nå hjelpe de kinesiske makthaverne med å bli mer "moderne" stalinister som f.eks. i Russland og fascister som i Italia og Israel). Sensuren her utøves nemlig av oss selv, når vi hver dag hjernevasker oss selv ved mediaturets alter, når vi deltar i "to minutters hat" mot alle NATOs og Wall Streets folkefiender og psyker oss selv opp til den kommende neste fase av oljekrigen for den israelske rasestatens ekspansjon og etniske utrensking av sine palestinske undermennesker. Og den neste klimakrigen for oljekapitalen mot klimavitenskapen og FNs klimapanel. Og den neste mot oss selv og særlig verdens fattige og vår og deres hjerteløse begrensning av verdens rikestes svimlende profittvekst. Osv.

Hvorfor fikk Norge tildelt den rolle å gi startskuddet til det bankerotte USAs handelkrig mot Kina? Som skyldes at de fleste av USAs hyper"patriotiske" storkapitalister har flyttet sine investeringer til Kina, der de slipper fagforeninger og kritiske medier - men et gjør de jo også snart i USA som regel - og hvor lønnen er en brøkdel av den amerikanske - ikke minst det, ja. Tja, "vi" deler jo ut den såkalte fredsprisen fra Nobel. Som har gått til allverdens fredselskere fra Kissinger og Le Duc Tho over Israel og PLO til Obama. Det er slutt på den tiden da fredsprisen gikk til pasifister som Carl von Ossietsky, Israels atomdissident Mordechai Vanunu får den nok aldri.

Det er fint at nå de "ikke-kinesiske" av USAs kapitalister går til krig mot de kinesiske. Handelskrigen er også en ny amerikansk borgerkrig. Og USA har, som Kina, Russland, EU, Israel, Saudiarabia osv. sin utgave av Fritz Thyssen

http://no.wikipedia.org/wiki/Fritz_Thyssen

i USA heter han de to oljemilliardærene Koch f.eks., de som finansierer den falske (og fascistiske) grasrotsbevegelsen "Tea Party"

http://www.guardian.co.uk/world/2010/oct/13/tea-party-billionaire-koch-b...

http://www.astroturfwars.com/

Så her går det fint i NATOs bankerotte herrestat USA, det er best å "kjempe" "for" "ytringsfriheten" til Rupert Murdoch

"Fearful of the combined might of an integrated
News Corp-Sky operation, which would include the Sun, the News of the World, the Times and book publisher HarperCollins, the complainants said the
"proposed takeover could have serious and
far-reaching consequences for media plurality"."

http://www.guardian.co.uk/media/2010/oct/11/murdoch-bskyb-british-media-...

og Berlusconi (kontrollerer over 80 pst. av Italias medier) og alle deres mafiøse venner på den andre siden av kloden.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Den sidste Norske AKPer og Stalinist blev kinesisk nationalist og patriot - er det det Karsten Johansen? :)

Jeg mener hvem vil ikke foretrække den kanoniserede Czar Stalin, og kejser Mao og hans fædreland for Rubert Murdoch? :)

Brugerbillede for Karsten Johansen
Karsten Johansen

Ristinge må lære seg å lese innenat (men er det nå mulig?)

Foreløpig stiller han i samme funksjonelle analfabetkategori som stalinister, herunder maoister, dengister, putinister, CIA, DKP og fanden og hans oldemor. Og så er han selvsagt en liten dansk sjåvinist, som tror han er så klok at han kan unnvære hodet og blir enda klokere av å se ned på folk fra andre land.

For han er ute av stand til å få inn i knolden sin, at det jeg skriver betyr at jeg er motstander av såvel statskapitalisme i den aktuelle kinesiske slaveanstaltsutgaven og alle andre varianter, som vestlige kapitalismevarianter såsom monopolistisk finans- og våpenmafiakapitalisme, og at jeg er motstander av alle de tilhørende ideologiene såsom senmaoisme, vestlig liberaltotalitarisme og alle de andre åpne kraniebruddene som overflommer dagens verden fra dens mediatoriske meningsfabrikker.

All "samtale" med sekteriske personer som Ristinge eller f.eks. ml'ere foregår alltid i en usynlig parentes. Den liberalismen Ristinge fantaserer i villelse om, er forlengst død, men Ristinge er nekrofil.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Jeg beklager Johansen, men jeg syb´nes ganske enkelt at det er vanskeligt at forstå hvad fanden du fabler om. Tisyneladende mener du at vi skal sælge vores ytringsfrihed til kineserne og at det er en dårlig ide at støtte en fængslet kinesisk systemkrtiker. Set med mine øjne er det det første fornuftige og begavede Nobel fonden har gjort i flere år. Jeg mener prisen til Obama for nået han endnu ikke havde gjort var sgu da så tåbelig at det gjorde ondt og så var der fredsprisen til morderen og krigsforbryderen Henry Kissinger og hans forhandliongsmodpart.

Her har man endelig begået noget rimeligt og så fabler du om et eller andet som jeg ikke fatter, men det er jo nok mig der er noget galt som du også skriver. Min begavelse er ikke så stor, jeg takker :)