Nyhed
Læsetid: 3 min.

Lang vej endnu for Europas pensionistreformer

En del europæiske lande har de senere år reformeret pensionssystemerne. Alligevel har mange lande langt igen, før økonomien er langtidsholdbar. De største problemer udestår i lande, som allerede har skåret hårdt i pensionerne
Udland
21. oktober 2010

Dundrende statslige underskud under den globale nedtur har fået en række europæiske lande til at sætte ind over for et problem, som længe har luret i horisonten: Alt for få mennesker i den arbejdsduelige alder skal lige om lidt finansiere udgifterne til alt for mange pensionister.

Grækere skal nu være 65 år og have arbejdet i 40 år for at få en fuld pension. Ungarere skal også være 65 for at trække sig tilbage, mens briter fra 2020 skal være 66 og ikke 65 for at gå på pension. Og franskmænd skal snart - hvis det står til præsidenten - være 62 for at gå på pension, og nok så vigtigt, skal de have arbejdet i 40 år for at hæve en fuld, offentlig pension. Der tales også om at hæve pensionsalderen i Spanien og Irland.

Men er reformerne nok til at løse de økonomiske udfordringer fra den aldrende befolkning? Den tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, siger:

»Min vurdering er, at det bidrager til at løse nogle af de mere langsigtede udfordringer, men det bringer ikke landene i mål. Danmark ligger i den pæne ende af klassen, men det siger egentlig mest noget om, hvor langt de andre lande har igen.«

Grim overraskelse

Udfordringen fra den aldrende befolkning er en kompliceret størrelse, fordi et stigende antal ældre både vil medføre større pensionsudgifter og større udgifter til ældrepleje, medicintilskud og andre sundhedsydelser.

Hvad angår pensionerne, er der størst udfordringer i de lande, hvor folk får et bestemt beløb i pension, som afhænger af deres tidligere løn, sådan som det er tilfældet i Frankrig. I perioder med mange pensionister er den slags ordninger selvsagt dyre. I Danmark er udfordringen her langt mindre, fordi udbetalingerne - bortset fra folkepensionen - afhænger direkte af, hvor meget folk selv har indbetalt til ATP i løbet af deres arbejdsliv.

Men faktisk har mange andre europæiske lande i de senere år også fået rimeligt styr på pensionsudgifterne ved hjælp af reformer, pointerer OECD's ekspert på området, Edward Whitehouse.

Der er undtagelser: Uden yderligere reformer vil Spaniens pensionsudgifter eksempelvis blive næsten fordoblet frem mod 2060, så de fra at have udgjort lidt over otte procent af samfundsøkonomien i 2007 stiger til næsten 16 procent i 2060.

Men et land som Frankrig - der allerede i dag bruger 13 procent af sit BNP på pensioner - har lavet drastiske reformer for at forhindre en sådan eksplosion. Allerede i 2015 skal man således have været 41,25 år på arbejdsmarkedet for at kunne få en fuld pension - og det hører med som forklaring på, hvorfor franskmændene protesterer så voldsomt i disse dage, pointerer Edward Whitehouse. Men reelt har mange franskmænd slet ikke indset, hvor hård regeringen allerede har været ved deres pensioner:

»Jeg tror, der venter mange yngre franske lønmodtagere en grim overraskelse,« siger han.

Jo værre, jo værre

Dén pointe underbygges af konklusionerne i en ny rapport fra tænketanken CSIS i Washington, som i et stort projekt har sat sig for at sætte tal på en række landes evne til at imødegå udfordringen fra deres aldrende befolkninger, både hvad angår udgifter til pensioner og sundhed. Selv om både Frankrig og Italien - et andet EU-land med store pensionsudgifter - har skåret kraftigt ned i de fremtidige pensionsudbetalinger for at gøre pensionssystemerne langtidsholdbare, er der stadig store problemer med at få pengene til at række, understreger rapporten. Der skal altså skæres, hvor det allerede gør ondt.

Rapporten har også en anden hovedpointe, som lover skidt for Europas pensionister: De undersøgte lande er målt på både, hvor mange penge pensionisterne har mellem hænderne i forhold til den øvrige befolkning, og hvor stort et økonomisk manøvrerum regeringen har til at gøre noget ved de økonomiske udfordringer fra den aldrende befolkning.

Tendensen er helt generelt, at de lande, som scorer højt på det ene parameter, scorer lavt på det andet.

Det betyder på almindeligt dansk, at hvis de økonomiske udfordringer skal løses, vil fremtidens pensioner ikke være til at leve af - og hvis pensionerne skal være til at leve af, kan man ikke løse de langsigtede økonomiske udfordringer.

Serie

Operation Red Europas Velfærd

En lang række europæiske lande planlægger drastiske spare- og reformtiltag for at nedbringe statsgælden oven på de voksende udgifter og dalende indtægter efter den økonomiske krise.

Kuren mod de magre statsbudgetter i Europas lande varierer, men fælles er, at der skal skæres i de offentlige udgifter for at sikre fremtidens velfærd. Information ser i denne serie på, hvad reformerne og nedskæringer betyder for euopæerne.

Vi begynder i Storbritannien, hvor en række historisk store nedskæringer på de offentlige budgetter i dag præsenteres.

Seneste artikler

  • En retfærdig redningsplan?

    22. oktober 2010
    Den britiske finansminister har opstillet to målestokke for de omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter: At de er retfærdige og redder landets økonomi. Men får han ret?
  • Britisk pensionsalder hæves fire år før tid

    21. oktober 2010
    Fra 2020 skal briterne arbejde et år længere, meddelte finansministeren , da han i går offentliggjorde den mest omfattende spareplan siden Anden Verdenskrig
  • 'Strejker nytter jo alligevel ikke noget'

    21. oktober 2010
    Frankrigs senat tøvede i går og udskød en pensionsreform, som de demonstrerende på gader og i virksomheder er meget imod. Ganske vist er franskmænd ofte højtråbende og går i strejke, men måske har de mere grund til det, end andre europæere lige kan se
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her