Nyhed
Læsetid: 5 min.

Lave CO2-priser presser grøn energiindustri

Rammevilkårene er for ringe og den politiske usikkerhed i EU og Danmark for stor til, at firmaer som Vestas kan opretholde produktionsapparatet
Vestas' aktuelle fabriks-lukninger og 3.000 fyringer er bare et første symptom på, at rammevilkårene for den CO2-fri vedvarende energi ikke er gode nok, siger fagfolk i energisektoren og erhvervslivet.

Vestas' aktuelle fabriks-lukninger og 3.000 fyringer er bare et første symptom på, at rammevilkårene for den CO2-fri vedvarende energi ikke er gode nok, siger fagfolk i energisektoren og erhvervslivet.

Lars Rasborg

Udland
29. oktober 2010

Prisen på at forurene med CO2 i Europa er så lav og kan forblive så lav helt frem til 2020, at Vestas' aktuelle fabrikslukninger og 3.000 fyringer bare er et første symptom på, at den CO2-fri vedvarende energi ikke er sikret rammevilkår, der kan opretholde aktivitetsniveauet, skabe arbejdspladser og gøre det muligt at nå de langsigtede klimamål.

Det vurderer flere af energisektorens og erhvervslivets fagfolk, som dermed lægger en del af ansvaret for Vestas' europæiske modgang på EU's politiske ledere, der ikke kan enes om at stramme op på klimamålene og CO2-kvotesystemet. Andre branchefolk betoner, at det især er fraværet af politiske beslutninger om vindenergiens fremtid i Danmark, der har gjort det umuligt for Vestas at opretholde sin hjemlige produktionskapacitet.

EU's kvotesystem sætter et loft over, hvor meget CO2 der må udledes fra de europæiske industrier og energiselskaber, og definerer dermed en pris på de salgbare udledningstilladelser, kaldet CO2-kvoter. Jo lavere kvoteloft, desto højere kvotepris, og desto mere fordelagtigt for f.eks. elselskaber at skifte fra kulkraft til vind eller anden vedvarende energi.

Kvoteprisen toppede i sommeren 2008 med 30 euro pr. ton CO2, men faldt derefter brat og har nu i halvandet år ligget stabilt på det halve: bare 15 euro pr. ton. Tilbage i 2007 spåede den franske investeringsbank Société Generales analytikere, at kvoteprisen ville nå op på 38 euro allerede i 2012. Men nu har banken udsendt en ny analyse, der i lyset af udviklingen spår, at prisen helt fremme i 2020 kun vil nå 22 euro pr. ton CO2, hvis ikke EU's politikere enes om at stramme op. Det afspejler, at kvotemarkedet uden indgreb vil have kvoter i overskud i perioden 2013-20 svarende til en udledning af 99 mio. ton CO2.

»Der er ingen tvivl om, at CO2-kvoteprisen p.t. er for lav og de fremtidige rammer for usikre til at sikre investeringer i omstilling til CO2-fattige teknologier. Og det har konsekvenser for en virksomhed som Vestas og for arbejdspladser i den grønne energisektor,« siger chefkonsulent i elselskabernes brancheorganisation Dansk Energi Charlotte Sønder- gren.

Vestas annoncerede i tirsdags, at man på grund af for få ordrer på det nordeuropæiske marked nu lukker fire produktionsvirksomheder i Danmark og én i Sverige og dermed afskediger 3.000 medarbejdere, heraf over 2.000 i Danmark. På det globale marked går det strålende for Vestas, men altså ikke herhjemme og i Nordeuropa.

Fordobling, tak

EU-landene har i det meste af et år diskuteret, om EU's gældende klimamål for 2020 - 20 pct. reduktion af CO2-udledningerne - skal strammes til 30 pct. og dermed sikre et strammere kvoteloft og en højere kvotepris. Société Generale siger i sin analyse, at et mål på 30 pct. vil kunne sikre en CO2-kvotepris i 2020 på 47 euro pr. ton, dvs. tre gange dagens niveau.

»Vi skønner, at en fordobling af dagens CO2-kvotepris vil gøre flere vedvarende energiteknologier rentable, men nok så afgørende er at fjerne den langsigtede usikkerhed om kvoteprisen. Elselskaberne og virksomhederne skal kunne tro på, at prisen forbliver høj og stabil i en årrække, før de investerer,« siger Charlotte Søndergren.

Christian Kjær, chef for European Wind Energy Association, kalder det tilsvarende »en forbedring af rammevilkårene og et utrolig vigtigt signal af den slags, industrien har brug for, hvis EU's politikere strammer CO2-målet til 30 pct. Det er sådanne langsigtede signaler, der afgør, om industrien beslutter at bygge nye vindmøllefabrikker i Europa eller i f.eks. Canada eller Sydkorea.«

Den danske regering arbejder i dag for, at EU strammer målet og får støtte hertil fra industrien.

»Vi går ind for at den danske regering arbejder for at stramme EU's CO2-mål fra 20 til 30 pct. Det vil have en gavnlig effekt på kvoteprisen og dermed på projekternes rentabilitet og muligheden for at få etableret nogle flere,« siger Anders Stouge, branchedirektør for Energiindustrien under Dansk Industri (DI).

Lave ambitioner

Desværre er der ingen tegn på hurtig politisk afklaring og stabile rammevilkår. Foreløbig er der langtfra enighed i EU om at skærpe målet til de 30 pct., og selv hvis enighed på et tidspunkt skulle nås, er der et stykke vej.

»EU's interne beslutningsproces gør det så godt som umuligt at omsætte et nyt reduktionsmål til EU-lov før starten af (kvotesystemets) fase tre,« der indledes i 2013, vurderer Stig Schjolset, senioranalytiker hos analyseselskabet Point Carbon.

Det gør det så meget desto vigtigere med andre former for incitamenter til at bygge ud med vind og anden vedvarende energi.

Charlotte Søndergren peger på, at EU-landene foruden CO2-målet er pålagt et mål for, hvor meget vedvarende energi (VE) de skal have i 2020 - for Danmarks vedkommende 30 pct. af energiforsyningen.

»Men der er ikke nogen sanktionsmuligheder for EU-Kommissionen, hvis et land ikke lever op til sit VE-mål. Dermed kan vi være tilbage til, at målet kommer i fare, hvis der ikke er de rette økonomiske incitamenter via bl.a. kvoteprisen,« siger hun.

Christian Kjær kalder den danske VE-handlingsplan, som er afleveret til EU, for »uambitiøs«, når det gælder vindkraften:

»Den siger faktisk, at vi vil have mindre vindkraftkapacitet på land i 2020, end vi har i dag.«

Vindmøller på land er netop det, Vestas opbyggede sit vigtige hjemmemarked på, men det er i dag et marked, der ifølge Kjær stort set er gået i stå.

»Man holder ikke til, at et sådant marked er væk i 8-10 år, som det har været tilfældet i Danmark.«

»Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at regeringen lige siden 2006 har sagt, at Danmark skal være et fossilfrit samfund, men samtidig har sendt EU en VE-handlingsplan, der siger, at der ikke skal satses ret meget på vindkraft på land. Det er ikke noget brugbart signal for vindkraftindustrien,« siger den europæiske vindkraft-direktør.

Tilsvarende på EU-plan:

»EU har givet et løfte - og man har gentaget det tit - om, at vi i EU skal have reduceret vore CO2-udledninger med 80-95 pct. i 2050. Men konsekvensen af det er, at vi skal forbyde nye kraftværker med fossilt brændsel i Europa, helst i dag, men i hvert fald i 2015-20, eftersom sådanne værkers levetid er 30-40 år. Det er man snart nødt til at forholde sig til.«

DI's Anders Stouge påpeger det yderligere, alvorlige problem, at krisen har fået de finansielle investorer til at holde på pengene og dermed gjort det svært at skaffe finansiering til ny vindkraft og andre projekter med vedvarende energi.

»Vi mener, der er brug for en nytænkning af hele det eksisterende støttesystem for vedvarende energi, der i høj grad er resultatet af knopskydning og skiftende politiske vinde,« siger han.

Derudover efterlyser Stouge en snarlig udbygningsplan for nye store mølleparker til havs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her