Læsetid: 3 min.

Løkke og Lykke: Danmark uden kul, sådan da

Regeringen åbner mulighed for at beholde kul og rense CO2 fra røgen
16. oktober 2010

Lars Løkke Rasmussen (V) sagde noget underligt i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge.

»Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængigt af olie, gas og kul,« fastslog statsministeren. Ikke meget at tage fejl af dér.

Men lidt senere sagde Løkke, at »vi kan ikke spå om, hvilket energisystem der præcis ender med at blive det optimale om 40 år.«

»På transportområdet er vi afhængige af den internationle teknologiudvikling. Og på andre områder kan nye teknologier vise sig at blive attraktive - f.eks. muligheden for at fjerne CO2 fra kul.«

Fjerne CO2 fra kul? Hvis man allerede har fjernet kullene som del af sin plan for et Danmark uden fossil energi, hvorfor - og hvordan - så 'fjerne CO2 fra kul'?

Statsministeren sigtede til den såkaldte eksperimentelle CCS-teknologi, carbon capture and storage, der går ud på at indfange CO2 fra kulkraftværkers røg og deponere den til evig tid et sted i undergrunden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Steen Nielsen for det referat. Jeg undrede mig også over Lykke Friis svar eller snare mangel på svar, da jeg hørte spørgetiden i onsdags.

Henrik Eismark

JSN forsøger her at lægge Rasmussen flere ord i munden end han udtalte.

JSN misbruger ordet 'uafhængigt', (feks. af kul) der som bekendt betyder, at man ikke er tvunget til at anvende kullet, men har et valg.

JSN havde ønsket, at Rasmussen havde formuleret sig som 'fri for', men det er ikke det, som statsministeren udtalte. Hvad han så mente inderst inde, kan man jo så lege den politiske kandestøber med, men at foregøgle læserne, at Rasmussen mente 'fri for' er for stor en mundfuld at tvinge ned i halsen på læserne på trods af egne ønsker om at præge udviklingen gennem journalistik.