Gross National Happiness (GNH) kalder Bhutan deres alternativ til bruttonationalproduktet (BNP). I det lille kongerige i Himalaya er målingen af økonomisk velstand suppleret med bæredygtighed og borgernes lykke. En idé, der i dag vækker interesse verden over. Blandt andet har to prominente økonomer sidste år lavet en rapport for den franske præsident Sarkozy, der konkluderede, at det er på høje tid at skifte fokus fra målinger af økonomisk produktion til målinger af bæredygtighed og menneskers velbefindende.
Derfor har Dansk Institut for Internationale studier inviteret landets første demokratisk valgte leder, premierminister Jigmi Y. Thinley, til at gæsteforelæse om GNH i forbindelse med sit besøg i Danmark.
»Efter at have været i Danmark i to dage er jeg ikke sikker på, at jeg er den rette person og Bhutan er det rette land til advokere for lykke,« lyder det indledningsvis fra Jigmi Y. Thinley til den fyldte festsal på den gamle Landhøjskole på Frederiksberg. Han tipper på, at de mange cykelture medvirker til at gøre danskerne lykkelige.
Bhutan er et land på jagt efter lykken, for mange bhutanere lever stadig under svære kår, forklarer premierministeren: »Men vi søger seriøst at gøre folks lykke til et endeligt mål for vores land.«
Ideen om bruttonationallykke har været en del af Bhutans udvikling siden 1972. Filosofien blev udviklet af den daværende konge som en reaktion på, at målene for udvikling udelukkende fokuserede på BNP.
»Det kom til handle om vækst for vækstens skyld, men udviklingen af et land må have et andet mål end vækst, og det mål, han kom frem til, var lykke,« forklarer Jigmi Y. Thinley.
Politisk lykke
De fire hovedsøjler i GNH er bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk vækst, beskyttelse af miljøet, bevarelse og fremme af kulturen samt gode styreformer. Men hvordan skal en politiker for eksempel regere for at gøre borgerne lykkeligere, lyder spørgsmålet til Jigmi Y. Thinley efter forelæsningen.
»Dem, der er valgt af befolkningen og har fået ansvaret for at regere landet, skal ikke se sig selv hævet til et højere niveau. De skal se sig selv som privilegerede tjenere og ikke som herskere. Det er noget, vi som regering konstant prøver at minde os selv om, for vores land har været - og er stadig - meget hierarkisk. Men når ens rolle som politiker er gjort klar, så er det meget nemmere at se, hvad ens ansvar er i form af at regere med gennemsigtighed og ærlighed,« siger Thinley og understreger ydmygt, at Bhutan, der havde sit første demokratiske valg i 2008, hører til et af verdens yngste demokratier.
Lykke på mål
I de senere år er målingen GNH blevet forfinet af diverse bhutanske og udenlandske forskere og kan i dag måles på 72 forskellige indikatorer som blandt andet inkluderer sundhed, uddannelse, kul-turel diversitet, psykisk velbefindende og tidsforbrug.
At sætte mål på lykken vækker imidlertid også modstand, forklarer Jigmi Y. Thinley: »Årsagen til, at jeg har været imod at måle lykken er, at vi risikerer at reducere den her sublime værdi til et materialistisk koncept. Lykke er et mål, som der ikke kan konkurreres på, så på mange måder har jeg stadig stærke forbehold, men verden vil ikke acceptere et mål uden at kunne se, hvor langt man er nået, så jeg håber, at det her kan bidrage til nogle mere troværdige mål for udvikling.«
Langsom udvikling
Trods udvidelse af industri, landbrug og generelt øgede levestandarder er antallet af dyre- og plantearter i Bhutan øget i samme periode, og landområder dækket af skov er vokset fra 48 til 72 procent. Prisen ved at fokusere på bæredygtighed og befolkningens lykke har ifølge Thinley været en langsommere udvikling af landets velstand.
»Det har haft store konsekvenser for os, fordi vi har afvist mange internationale virksomheder, hvis produktion var baseret på vores naturressourcer,« siger Jigmi Y. Thinley.
Et konkret eksempel er Bhutans egne planer om at udvinde marmor. Set fra lufthavnen i Bhutan skabte udvindingen imidlertid et stort grimt ar i bjergsiden, og trods store investeringer besluttede regeringen at lukke projektet på grund af 'visuel forurening', fortæller premierministeren.
FN-mål
Om verdens ledere trods velvilje er indstillet på at opgive væksten til fordel for klimaet, er så spørgsmålet. Bhutans premierminister er dog overbevist om, at der ikke er andre udveje.
»Min overbevisning er, at vi må finde andre måder at indrette vores samfund og udvikle dem, hvis vores liv skal gøres mere bæredygtigt, og hvis fordelingen af verdens ressourcer skal blive mere retfærdig. Hvis vi skal forblive mennesker her på jorden med menneskelige værdier, så må verdens ledere overveje, om det herskende udviklingsparadigme er det rette,« lyder det fra Jigmi Y. Thinley.
Derfor foreslog premierministeren i september på FN's generalforsamling at føje lykke til et af organisationens målsætninger.
»Folk vågnede virkelig op. Nogle med et udtryk af undren, nogle fandt det morsomt, men målt på klapsalverne vil jeg sige, at det blev vel modtaget, og jeg har svært ved at forestille mig, at der er lande, der vil stemme imod lykke som globalt mål,« siger Jigmi Y. Thinley med et stort smil.
