Baggrund
Læsetid: 7 min.

Moskeen, der fik mytisk status for Europas hellige krigere

Den berygtede Taiba-moske i Hamborg har fungeret som valfartssted for jihadister fra hele Europa, indtil de tyske myndigheder lukkede den for to måneder siden. I denne uge kom den igen i fokus, da tyske islamister blev dræbt i Afghanistan, men ifølge tyskerne overdriver amerikanerne terrortruslen mod Europa
Indgangen til Hamborgs omstridte Taiba-moske, der 
 blev lukket af myndighederne for to måneder siden.

Indgangen til Hamborgs omstridte Taiba-moske, der
blev lukket af myndighederne for to måneder siden.

Christian Charisius

Udland
9. oktober 2010

HAMBORG - Den mest berygtede moske i Europa er et ubeskrivelig trist sted. Fem minutter fra Hamborgs hovedbanegård, over en vietnamesisk restaurant og Olympic Fitness Club, ligger en snavset bedesal og et bibliotek, der har mytisk status for jihadister i Europa.

Det var i denne moske, som tidligere hed al-Quds, at Mohammed Atta og flere af hans medskyldige bad og planlagde attentaterne i USA den 11. september 2001, som ændrede spillereglerne i international politik. Og det var her, at en anden gruppe på 11 militante islamister fra Tyskland samledes, inden de ad omveje tog til stammeområder i Pakistan, hvor de angiveligt opholdt sig i en træningslejr for terrorister.

I løbet af den seneste uge har både Washington og London udsendt skræmmende advarsler om, at terrorister, der er opvokset i Vesten, planlægger attentater. De skulle have planlagt at anvende den samme drejebog, som blev anvendt ved attentaterne i den indiske storby Mumbai i 2008. Disse advarsler har igen rettet opmærksomheden mod moskeen i Hamborg, fordi en af kilderne, som ligger til grund for den amerikanske efterretningstjenestes advarsel, var blandt de 11 mænd, der sidste år tog fra Tyskland til det lovløse Waziristan på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Tysk skepsis

Da et af CIA's ubemandede fly mandag angreb en gård i denne grænseregion, og otte tyske islamister blev dræbt, bestyrkede det mistanken om en forbindelse til moskeen i Hamborg. En højtstående efterretningsagent i byen underspiller dog de dræbte islamisters forbindelse til moskeen:

»Vi ved ikke, om de dræbte har nogen forbindelse til Taiba-moskeen. Vi kender endnu ikke de dræbtes identitet. Vi ville helt sikkert have fået det at vide, hvis nogen af ofrene kom fra Hamborg, men det vi har ikke.«

I regeringskontorerne i Berlin er de endnu mere skeptiske og giver udtryk for en slet skjult foragt for, hvad de betragter som amerikansk spin:

»Det, der virkelig undrer mig, er, at dette angreb angiveligt skulle have fundet sted med ubemandede droner i en utilgængelig region i forgårs, og alligevel er de dræbtes nationalitet straks blevet identificeret,« sagde den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière onsdag til tysk radio.

Forladt bygning

Uanset om det amerikanske angreb har afværget eller var forbundet til tyske islamisters planlægning af et attentat i Europa, står det klart, at moskeen i Hamborg har fungeret som rekrutteringssted for voldelige islamister siden september 2001. I en rapport fra maj beskrev den tyske efterretningstjeneste moskeen som »det vigtigste samlingssted for jihadister i de seneste år«. Ralf Kunz, som er talsmand for sikkerhedstjenesten i Hamborg, siger:

»Taiba-moskeen har ikke blot tiltrukket folk fra hele Tyskland, men fra hele Europa. Det var et valfartssted.«

Den to-etagers bygning, hvor moskeen lå, er forladt og tom. Kl. 06.00 en mandag morgen for to måneder siden, næsten ni år efter angrebet på World Trade Center i New York, rykkede politi og specialstyrker ind, konfiskerede computere og dokumenter og lukkede stedet. Myndighederne havde gentagne gange, senest tidligere på året, forgæves forsøgt at få en domstol til at godkende et forbud mod moskeen. Det var beviserne på, at mindst to af de 11 personer, der sidste år tog fra Hamborg til Pakistan, har sluttet sig til terroristerne i Usbekistans islamiske bevægelse, der overbeviste dommerne. Det var også efterretningsoplysninger om den samme gruppe, som udløste de amerikanske myndigheders seneste advarsler.

Vigtige kilder

To af de 11 er nu varetægtsfængslet. Rami Makanesi, en tysk statsborger af syrisk oprindelse, bliver tilbageholdt af den tyske sikkerhedstjeneste efter at være blevet udvist fra Pakistan for få måneder siden. Ahmad Sidiqi, en tysk statsborger af afghansk oprindelse, bliver tilbageholdt af amerikanerne på Bagram-basen uden for Kabul. Begge menes at samarbejde med forhørslederne, men der er opstået et transatlantisk troværdighedsproblem omkring værdien af deres vidneudsagn. Begge mænd var stamgæster i moskeen i Hamborg, og ifølge de tyske myndigheder havde den yngste af de to, Makanesi, størst indflydelse i militante kredse. Sidiqi forlod Hamborg i marts sidste år sammen med sin indonesiske kone og lillebror og dukkende siden op i Peshawar og derefter Mir Ali, som er Talebans og al-Qaedas højborg i Waziristan og ligger i nærheden af det sted, hvor CIA's ubemandede fly angreb oprørerne.

De to mænd blev anholdt med få ugers mellemrum i juni og juli. Sidiqi blev anholdt af amerikanerne i Kabul, mens pakistanerne anholdt Makanesi, der forklædt i burka angiveligt forsøgte at komme fra Waziristan til Islamabad. Ifølge tyske kilder var de begge blevet trætte af krigen og ville hjem til Tyskland og prøvede at nå frem til de tyske ambassader i de afghanske og pakistanske hovedstæder for at forny deres identitetspapirer.

Medierne i Berlin rapporterede torsdag, at amerikanerne er ved at overflytte Sidiqi fra Bagram til USA, hvor han betragtes som en vigtig kilde til efterretningsoplysninger. Efter ugers pres på amerikanerne fik en tysk diplomat i Kabul i sidste weekend for første gang lov til at møde Sidiqi. Tyskerne håber også at få lov til at sende et hold af agenter og forhørs- ledere, som skal udspørge ham.

Ingen konkrete beviser

De beviser, som understøtter de amerikanske terroradvarsler, siges at stamme fra Sidiqi, som har fortalt amerikanerne, at han tidligere på året har mødt en mand, der hævder at være al-Qaedas nye nummer tre, Sheikh Younis al-Mauretani. De skulle angiveligt have drøftet en ny bølge af angreb i Storbritannien og Frankrig, som skulle gennemføres af indehavere af europæiske pas ved hjælp af bærbare computere med avanceret, krypteret software. Osama bin Laden skulle efter sigende have givet planen sin velsignelse.

Ifølge tyskerne er problemet med denne udlægning, at der ikke er nogen konkrete beviser. De amerikanske advarsler er så vagt formuleret, at de er meningsløse, og de oplysninger, som er blevet lækket til Rupert Murdochs Fox News Channel og andre amerikanske tv-stationer, er alle gamle:

»Den sikkerhedsmæssige situation i Hamborg er uændret,« siger Ralf Kunz.

Thomas de Maizière beskriver risikoen som »hypotetisk«:

»Der er ingen konkrete planer om terrorangreb. I stedet for at tale om det vil vi hellere arbejde seriøst,« udtaler den tyske indenrigsminister.

Gamle trusler

Efter de amerikanske advarsler har de britiske myndigheder talt om risikoen for angreb i Frankrig, mens Paris har advaret om faren i Storbritannien. Tyskland har generelt været afvisende. Selv om Washington påstår, at Europa er i overhængende fare for terrorangreb, er det kun Sverige, der officielt har hævet risikoniveauet. De tyske myndigheder var for alvor bekymrede inden parlamentsvalget sidste år, da al-Qaeda kom med alvorlige trusler om, hvad der ville ske, hvis Berlin ikke trak de tyske tropper ud af det nordlige Afghanistan. En af islamisterne i Fox News' video var en tysk statsborger, som er blandt de 11 personer med tilknytning til moskeen i Hamborg. Resten af oplysningerne om terrorangreb mod vartegn og turistattraktioner i Berlin, som i denne uge blev formidlet af de amerikanske tv-stationer, stammer fra den samme al-Qaeda-kampagne.

Tyskland, der har været forskånet for terrorangreb som dem, man har oplevet i London og Madrid, er ikke desto mindre bekymret over gruppen fra Hamborg og andre tyske statsborgere, der i stigende antal rejser til Pakistan for at gennemgå terroruddannelse. Den tyske sikkerhedstjeneste anslår, at 36.270 muslimer i Tyskland støtter »den islamistiske sag«, det højeste antal siden angrebene i USA i 2001. Rapporterne viser også, at Hamborg betragtes som en magnet for »hellige krigere« i Tyskland. Ud af de anslået 200 »jihadister« i Tyskland stammer 45 ifølge efterretningstjenesten fra den nordtyske havneby:

»De går ind for al-Qaedas ideologi og støtter en verdensomspændende væbnet kamp i form af propaganda, logistisk, finansiel eller anden form for hjælp og ser dette som et legitimt middel i kampen mod 'de vantro',« hedder det i efterretningsrapporten fra maj.

Minimal risiko

Indtil for nylig spillede Mohammed Attas moske fortsat en central rolle:

»Gruppen fra Hamborg blev dannet i Taiba-moskeen. Fællesnævneren for radikaliseringen af gruppens medlemmer var helt sikkert, at de frekventerede den samme moske,« fastslår rapporten.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor moskeen ikke før er blevet lukket, eller hvorfor den overhovedet blev lukket, da det nok var den mest overvågede bygning i Tyskland:

»Det var forkert at forbyde moskeen,« siger Mustafa Yoldas, en læge fra Hamborg, som er leder af en paraply- organisation for de mere end 30 moskeer i byen:

»Nu mødes disse mennesker i private lejligheder over hele Hamborg, og så skal man overvåge 20 steder i stedet for blot ét.«

Udo Steinbach, som er en tysk islamekspert og tidligere leder af Hamborgs orientalske institut, siger, at risikoen for islamistisk vold i Hamborg er minimal på grund af den omfattende overvågning af de mistænkte:

»Der var ikke behov for at tage dette skridt. Før havde moskeen tydeligvis forbindelser til Pakistan, men den udgjorde ikke længere nogen fare.«

Ralf Kunz er enig i, at lukningen ikke løser problemet:

»Disse mennesker er ikke forsvundet fra Jordens overflade. De er bare gået andre steder hen.«

© Guardian & Information Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man må være klar over, at samtlige efterretnings-tjenester har et paradoksalt problem at håndtere: nemlig at være udsat for en professionel form for paranoiditet. Man er parat til at mistænke alt. Men man bør også være klar over, at Tjenesterne her har deres største udfordring. De er nemlig ikke særlig træfsikre med anliggendet. Og derfor slipper der konstant nogen igennem nettet for dem. Kravet i den forbindelse er her, at det er simpelthen ukompetent.

I magtfilosofisk forstand er der tale om et grundvilkår for tjenesterne. Fordi deres analytiske kompetencer og kommisorierer er snævert politisk bestemte.

Og allerede dær' går der ged i anliggendet for efterretnings-tjenesterne. Har jeg forstået artiklen ret, er det mistanken, som udgør problematikken. Men det er i den europæiske idehistorie ikke en ny problematik. Mistanken har man i filosofisk sammenhæng stødt på før. Flere gange. Faktisk adskillige.

Anliggendet har senest udfoldet sig i forholdet imellem fransk og tysk filosofi i over 200 år. Altså lidt i stil med U.S.A. som fænomen rent tidsmæssigt.

Denne i europæisk sammenhæng reelt 'historieløse Nation', som hellere vil sig selv i form af "Western's" og moderne dramaer begrundet i den interne vold, som er på færde i nationen, men som stadigt ubetvivleligt er knyttet til sit europæiske udgangspunkt, som man bevidstløst forsøger at distancere sig fra, med at insisistere på den moderne amerikanske fortælling indenfor en horisont på samme 200 år (især Hollywood), har haft mere end vanskeligt ved at ville kople sig til den europiæiske historie.

Man kunne selv, tilsyneladende. Men med det resultat, at man afviklede sine rødder og satsede på fortællinger, som rakte indenfor de ca. 200 år, som nationen har eksisteret. Og dermed gav man afkald på sin europæiske arv. Det er en alvorlig bøf, kort og godt.

Men det afgørende anliggende i dén forbindelse, ligger i, at man afskar sig fra dén filosofiske historie, som har bokset med emnet: magt ret længe. Resultatet er blevet til en forventelig og fornuftsmæssigt ubegrundet afvisning af, at magt-filosofien overhovedet skulle være en disciplin, man burde være opmærksom på. Så meget for udgangspunktet for at gøre noget ved dét konfliktfelt, som er resultatet af, ikke at ville anderkende sammenhængen.

Men, den europæiske idehistorie har naturligvis været opmærksom på , at fornuften har været politisk gidsel på feltet.

Man anerkender ganske enkelt ikke magtfilosofien i USA, fordi den er et ældre fænomen end nationen USA i europæisk filæosofi. Og det har afstedkommet en ivrig benægtelse fra amerikanske interlektuelle. "foucaultiamisme" har været bannerføring for en, med et amerikansk udtryk "absolute denial".

Men dermed er man oversøisk også gået afgørende glip af én af kernerne i moderne europæisk filosofi. Her er man uantastet fortsat med tænkningen, som i åbentlys modsigelse at de hemmelige Tjenesters vilje til magt, har rundet fænomenet med termen: mistankens mestre. Som er et slet skjult og analytisk problem for Tjenesterne.

Der er med andre ord en konstant tænken i europæisk regis, som ikke ophører med at forholde sig til hemmeligheds-kræmmeriet. Og altså tilbøjeligheden for at gøre hemmelighed til demokratiets bærende element. Senest forsøgt af VOk-flertallet herhjemme de seneste 9 år.

Man skál være klar over, at filosofien især har præsteret ofre, men også fremdeles har nægtet, at gøre politik og aggression (vijle til magt), til sin afgørende grundtone. Dén drejer sig i langt højere grad om de sociale evner. Og der finder man fortsat magtfilosofien repræsenteret på den side, som ikke beyster sig af erfaring med magt, man tværtimod insisterer på et ungangspunkt i erfaringen af magt.

Æd den simple forelæsning, hr Nato-generalsekretær, når historikken gøres op. Der er andre kræfter, som er parate til at gøre anliggendet anderledes op med Moskerne, på vilkår som ikke behøver at forlænge satningen på konflikt. Af den simple grund, at magten ikke alene er et moderne anliggende, som denne verdens Søren Espersen-erne bør pushe til grænsen - uden at have historikken på bagsmækken...

Vi er ikke idiotes overalt i europa. Og det simple faktum bør man registrere, før man ukritisk hælder selvmords-bombere ind over...

Med fortsat venlig hilsen

Søren Kristensen

Fotoet der flankerer denne artikel: Sjældent har man set mere uhyggelig arkitektur.

Gud fandt det ret, at arabere skulle bo, hvor der olie, afghanere bo i verdens geostrategiske centrum. "God saw it fit that the Arab should guard the oil". Hvad siger teologerne?

Henning Ristinge

Sådan civiliserer de hellige os babarere

Her er lidt guf fra Vestindien i årene lige før reformationen i Europa

"The Spaniards told the Indians that they had a disease that only gold could heal. They demanded that the Cuban cacique Hatuey (Indian Chief) reveal the location of the gold. He denied that he had any hidden gold and as a result he was ordered to be burned alive.

When the cacique was bound to the post, a Franciscan friar ... told him some of the matters of our Faith, which the chieftain had never before heard. . . . The padre told the cacique that if he wished to believe these things, he would go to Heaven ... but if not, he would go to Hell and suffer eternal torment and sorrow. The cacique ... asked the friar if Christians went to Heaven, and was told that the good ones did. The cacique, without further thought, said that he did not wish to go to Heaven but to Hell, so as not to be with Spaniards or see such cruel people."(Las Casas, The Devastation of the Indies: a Brief Account, p. 45).

Jeg har en vis sympati for den gode Cacique høvding. Jeg har altid ment at den værste skæbne der kunne ramme end i livet efter døden var at skulle tilbringe evigheden omgivet at fromme - enten katolikker, muslimer, luteraner, mormoner, jehoves vidner og lignende typer. Mere end det, denne forestilling har alle de karakteristika der for mig ville være i overenstemmelse med et sandt helvede.