Nyhed
Læsetid: 3 min.

Norge dropper samarbejde med Pinds idol

Søren Pind vil lade dansk udviklingsbistand inspirere af økonomen Hernando de Sotos ideer om ejendomsret i Den Tredje Verden. Det samme valgte Norge i en årrække i Tanzania. Nu er samarbejdet ophørt
Udland
21. oktober 2010

Information bragte i denne uge et interview med den peruvianske økonom Hernando de Soto, der længe har været en superstjerne inden for udviklingsøkonomien. Hans hovedpointe er, privat ejendomsret er en hjørnesten i enhver udvikling. Derfor skal de fattige først og fremmest have skøde i hånden, så de kan kapitalisere på jorden. Nu har også den danske udviklingsminister Søren Pind (V) fået øjnene op for de Sotos ideer, og inviterende ham derfor i sidste uge til København for at inspirere til kon-krete tiltag i den danske udviklingsbistand. »Det, der er fantastisk er, hans pointe om, at alle har noget, der er noget værd. De fattige skal bare have formaliseret deres ret til ejendom, så de kan realisere deres individuelle økonomiske potentialer,« sagde en begejstret Søren Pind til Information efter arrangementet.

Samme begejstring havde den tidligere norske udviklingsminister i 2004, og han søsatte derfor, i samarbejde med de Sotos institut Institute for Liberty and Democracy, et storstilet projekt i Tanzania, der stilede mod at formalisere bøndernes ejerskab til jorden - et projekt, der hidtil har kostet 50 mio. norske kroner. Det gik desværre ikke så godt, og nu har Norge helt droppet projektet.

»Der mangler lokal forankring, koordinering med andre reformprocesser og følsomhed over for parallelsystemer,« fortæller manden bag den norske evaluering af projektet, Jens Claussen, til det norske udviklingsmagasin Bistandsaktuelt. Han tilføjer: »Der er intet empirisk grundlag for, at ejendomsret fører til vækst eller fattigdomsbekæmpelse i Tanzania eller nogle andre lande.«

Dybt kompliceret

De problemer kan Christian Lund, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, nikke genkendende til.

»Der er ingen ende på hvor simpelt og effektiv, de Sotos strategier er, når der holdes festtaler. Virkeligheden er en anden og meget mere kompleks historie,« siger Christian Lund. Det, der skulle hjælpe de fattigste, ender desværre alt for ofte med at skade dem, advarer han. »Der er altid eksisterende ejerforhold, hvor de fattigste har marginale rettigheder til deres jord. Gøres formaliseringen hurtigt og uden egentlig viden om disse forhold, risikerer man faktisk at fratage dem det lidt, som de allerede har,« siger Christian Lund og konkluderer: »Det er, hvad man kan betegne som institutionelt tyveri.«

Og selv hvis det faktisk lykkes på papiret at give de fattige retten til jorden, kan de meget hurtigt mistet den, viser erfaringerne fra Tanzania. Det norske magasin har besøgt landdistriktet Bagamoyo, hvor lokale beretter om, at efterspørgslen på jord er øget voldsomt siden formaliseringsprocessen - ikke mindst til brug for produktion af biobrændstof. Rige investorer betaler endda de lokalmyndighederne for at fortsætte formaliseringen, så de kan opkøbe jord, fortæller en lokal landsbyleder. »Formalisering giver flere muligheder for investorer, i og med at det er lettere at få land og få registreret ejerskabet. Eliten ved dette og leder nu efter jord,« fortæller advokat Magdalena K. Rwebangira. Fra organisationen Haki Ardhi lyder samme nødråb.

»De kristne har en bøn, der hedder, led mig ikke i fristelse, men nu leder de bønderne ind i en usikker situation, hvor de kan miste jorden. De lover bønder en bedre fremtid. Imens vil rige tanzaniere sikre sig store landejendomme og sidde og vente på investorerne,« siger Bernhard Baha til Bistansaktuelt. Søren Pind afviser ikke, at formaliseringsprocessen i Tanzania blev grebet forkert an. Han lover derfor, at indhente erfaringer fra sine norske kolleger og understreger, at de Sotos strategier kun skal være et delelement i den danske bistand.

Det glæder Christian Lund: »Man kan gøre tingene hurtigt og dumt eller grundigt og på baggrund af konkret viden om lokale forhold. Jeg håber da, at DANIDA vil tage den fornødne tid og undgå intellektuel dovenskab.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her