Nyhed
Læsetid: 5 min.

Obama får skylden for krisen

Trods en ifølge demokratiske politikere superredning af USAs finansielle system og en hæderlig indsats for at dæmpe den efterfølgende recession lægger de fleste amerikanske vælgere skylden for en anæmisk vækst og høj ledighed på demokraterne
Trods en ifølge demokratiske politikere superredning af USAs finansielle system og en hæderlig indsats for at dæmpe den efterfølgende recession lægger de fleste amerikanske vælgere skylden for en anæmisk vækst og høj ledighed på demokraterne
Udland
7. oktober 2010

I normale tider ville Obama-regeringens temmelig imponerende generalieblad inden for økonomisk politik have sikret det Demokratiske Parti en sejr ved midtvejsvalgene i november, mener Demokraterne.

Men for amerikansk økonomi i 2010 synes intet længere at være normalt.

Landet befinder sig i den værste økonomiske krise siden 1930erne, skønt det autoritative National Bureau of Economic Research i Cambridge, Massachusetts for nylig erklærede Den Store Recession overstået allerede i juni 2009.

Regeringen har i de seneste par måneder rapporteret om beskeden jobskabelse i den private sektor, men det er blot et lille lyspunkt i en generel dyster økonomisk situation. Faktum er, at den amerikanske jobmaskine er gået i stå. For at vende tilbage til en arbejdsløshed på 5 pct. i 2012, skal der produceres 300.000 nye jobs om måneden i de næste to år. Ingen forventer, det bliver muligt.

Vrede mod Wall Street

I dag er ledigheden 9,6 pct. svarende til 15 mio. amerikanere. Mange flere millioner middelklassefamilier må kæmpe desperat for at holde hovedet oven vande.

»Folk har allerede flere gange hørt præsident Obama og demokratiske partiledere forklare, at deres økonomiske situation ville være langt værre, hvis ikke regeringen havde skudt store summer ind i banksystemet og fået Kongressen til at vedtage en økonomisk stimuleringspakke. Det interesserer dem ikke,« siger den amerikanske økonom og forfatter Robert Kuttner.

»Almindelige mennesker konstaterer blot, at stimuleringen ikke bragte os ud af recessionen. Samtidig læser de, at de ansvarlige for krisen Wall Street igen er begyndt at indkassere en høj profit, mens de selv må leve med mindre end før.«

Obamas mest upopulære stykke lovgivning er de 700 mia. dollar, som han fik overtalt Kongressen til at pumpe ind i en håndfuld store banker, forsikringsselskaber og hypotekbanker i 2009 for at få finanssystemet på fode igen efter en nær kollaps i 2008. Størst forargelse i offentligheden vakte, at pengene blev udbetalt uden at pålægge Wall Street særligt strenge betingelser.

Præsidentens rådgiver Larry Summers og finansminister Timothy Geithner frarådede Obama at straffe de store banker. Det kunne gøre situationen værre, mente de.

GM og Chrysler reddet

I dag raser mange amerikanske vælgere over en mild behandling af synderne. End ikke den kendsgerning, at finansminister Geithner i sidste uge vurderede, at den udlånte sum på 700 mia. dollar snart er tilbagebetalt på nær 50 mia. dollar synes at formilde de mange harmfulde vælgere.

Obama-regeringen har heller ikke scoret nogen politisk gevinst ved i sidste øjeblik at have reddet de to bilkoncerner General Motors og Chrysler fra fallit. Chrysler blev i 2009 solgt til italienske Fiat; GM er hurtigt kommet på benene af sig selv. Begge selskaber agter at betale pengene tilbage og er nu slået ind på produktion af personbiler, som er mere konkurrencedygtige.

Den nu om dage så upopulære stimuleringspakke til en astronomisk værdi af 800 mia. dollar har ifølge Kongressens uafhængige budgetanalysekontor reddet eller skabt 1,4 mio. arbejdspladser.

Stimuleringspakken bestod af tre komponenter.

En tredjedel var skattelettelser til husstande og virksomheder. En anden tredjedel udgjordes af bloktilskud til delstatsregeringer og kommuner (hvis indtægter var faldet på grund af bankkrisen og/eller recessionen). Herudover var der indirekte subsidiering af 250.000 nye arbejdspladser i den private sektor. Dette beløb på ca. 560 mia. dollar blev sluset direkte ind i det økonomiske kredsløb.

Penge til transportnettet

Den tredje komponent var et infrastrukturprojekt til en værdi af 230 mia. dollar, som skulle gå til reparation af vejnettet, udbygning af strømnettet og styrkelse af det offentlige transportsystem. Forbundsregeringen har foreløbig godkendt 80 pct. af projekter foreslået af lokale myndigheder. Men udførelsen går langsomt. Indtil videre er kun en tredjedel af summen udbetalt. Flere arbejdspladser stilles altså i udsigt.

Obama-regeringen vurderer, at stimuleringspakken vil have reddet eller skabt 3,3 mio. arbejdspladser, når alle pengene er blevet udbetalt. I en rapport forestået af vicepræsident Joe Biden og offentliggjort i sidste uge hævdes det, at uden stimuleringspakken ville ledigheden i dag have ligget på 11,4 pct. frem for 9,6 pct.

Hertil skal lægges nye love med strammere regulering af banksektoren, tobaksindustrien, hypotekbanker og kreditkortselskaber samt den kontroversielle sundhedsreform.

Problemet er, at amerikanerne ikke har fået syn for sagn.

»Det er ikke som under præsident Roosevelt i 1930erne, hvor folk med deres egne øjne kunne se nye veje, broer, dæmninger blive bygget,« siger Kuttner, der har tjent som økonomisk rådgiver for Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus. »Obamas infrastrukturprogram er mindre og derfor ikke så synligt.«

Lille nettoeffekt af pakke

Det egentlige problem var pakkens størrelse. »Obama skulle have pumpet flere penge ind i økonomien. Han valgte at være forsigtig,« vurderer Kuttner, der er aktuel med bogen
A Presidency in Peril: The Inside Story of Obamas Promise, Wall Streets Power, and the Struggle to Control our Economic Future(Kindle Edition).

Formålet med stimuleringspakken var at få sat gang i en økonomi, der var i frit fald. I begyndelsen af 2009 afstod banker fra at låne penge til hinanden og til virksomheder; husstandene var begyndt at skære ned og spare op, og den offentlige sektor havde pludselig ikke nok midler til at betale sine regninger.

Delstaters og kommuners finansieringsbehov var i 2008-09 så stort, at de åd alle bloktilskuddene op og alligevel blev tvunget til at skære ned. Kuttner vurderer, at de 560 mia. dollar brugt på skattelettelser og bloktilskud svarer til hullet i delstaternes og kommunernes budget efter finanskrisen.

»Det betyder, at nettoeffekten af stimuleringspakken kun ligger lige over nul,« konstaterer han.

Det er med andre ord kun infrastrukturprojekter, som vil have en positiv effekt, men det vil tage tid, før det slår igennem.

Gældsbjerget vokser

Amerikanske vælgere er ikke kun foruroligede over den høje ledighed. De er mindst lige så bekymret for den høje gældsættelse, som dels skyldes stimuleringspakken, dels de faldende skatteindtægter midt i recessionen. I 2009 løb forbundsstatens budgetunderskud op i 1,400 mia. dollar, svarende til 10 pct. af bruttonationalproduktet; statsgælden udgør 60 pct. af BNP.

Det er især republikanerne og Tea Party-bevægelsen, som slår på det uansvarlige i at skubbe en voksende gæld over på de kommende generationer af amerikanere. De vil skære i budgettet, men hvor præciseres ikke. Samtidig vil de have forlænget de skattelettelser, som partiet selv og Bush-regeringen gennemførte i 2003. De udløber 31. december 2010.

Selv konservative repu-blikanere som tidligere centralbankchef Alan Greenspan vender sig stærkt imod at lade de lave skattesatser fortsætte for middelklassen og de høje indtægtsgrupper. Præsident Ronald Reagans budgetdirektør, David Stockman, tog i sidste uge i et radiointerview direkte afstand fra sit partis finanspolitiske program.

»Jeg ved ikke, om jeg kan fortsætte med at være repu-blikaner, når jeg hører partilederne påstå, at de kan bringe vores gæld ned ved at sænke skatterne og skære i budgettet,« sagde Stockman idet offentlige radioprogram On Point.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

"Obama får skylden..." Jaja - men af hvem?

Leif Højgaard

Obama kaldes for - the Wall Street Puppet - på grund af hans blødsødenhed overfor den financielle sektor, men det er ikke en nyhed. Se her et klip fra 15. juli 2010 -

http://www.youtube.com/watch?v=0ZObHXWbWlk

Hvornår mon det går op for folk at det er de store virksomheder og bankerne der sidder på magten og kører showet? At mens den lille mand på gaden bliver fattigere og fattigere, bliver de færre og rigere? At den eneste måde man kan komme problemerne til livs er ved at stoppe blodtilførslen (penge) til disse, og holde dem ansvarlige for deres gerninger?

Vi får jo nok det samme at se her i landet, når VKO er ude. Så vil VKO skyde skylden for alle deres egen ulykker på den nye regering.

Det var forudsigeligt.

Helt sikkert Stig, det vil gå den samme vej. Medmindre S+SF vender det til en masse arbejdspladser, hvilket S har været ret gode til, efter min overbevisning.

Får vi en anden bølge at recession, så bliver det svært at vende. Noget tyder på den er på vej, man skyder ansvaret i skoene på Kina, men man har skubbet problemet foran sig, med bankpakkerne. Ikke taget det nødvendige ansvar, for at omstrukturere den finansielle sektor, det behov er stadig aktuelt.

Som der bliver nævnt, er det dog ret begrænset i hvilket omfang politikeres virke er reelt. Industrien sætter dagsordenen, resten følger trop, ellers bliver de ekskluderet via lobbyarbejde, som bryder deres integritet ned, stump for stump.