Analyse
Læsetid: 3 min.

En retfærdig redningsplan?

Den britiske finansminister har opstillet to målestokke for de omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter: At de er retfærdige og redder landets økonomi. Men får han ret?
Den britiske finansminister, George Osborne, var godt klar over, at de nedskæringer, den britiske regering har bebudet, er dyster læsning.

Den britiske finansminister, George Osborne, var godt klar over, at de nedskæringer, den britiske regering har bebudet, er dyster læsning.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Udland
22. oktober 2010

LONDON - »I dag er dagen, hvor Storbritannien træder tilbage fra afgrunden«. Således introducerede den britiske finansminister, George Osborne, nedskæringerne af de offentlige udgifter med 81 mia. pund over fire år.

»Vi vil sikre stabilitet i vores land,« lovede han.

Det er denne udmelding, hans spareplan vil blive målt og vejet i forhold til. Den - og så den anden målestok, han sagde havde præget de svære valg: Nemlig at de skulle være retfærdige.

»En retfærdig regering sikrer, at dem med de bredeste skuldre bærer den største del af byrden,« sagde han.

Den rette plan?

Først det økonomiske. Økonomerne er lige så uenige, som før nedskæringerne blev offentliggjort, om, hvorvidt Osbornes plan er den rette medicin eller russisk roulette for den skrøbelige britiske økonomi.

På den ene side stod det klart, at finansverdenen åndede lettede op over, at regeringen stod fast og sendte så klart et signal om, at den mener det alvorligt, når den siger, at den vil fjerne det såkaldt strukturelle underskud inden for fire år.

På den anden side konkluderede to anerkendte tænketanke, Institute for Fis-cal Studies (IFS) og National Institute for Economic and Social Research (Niesr), i går, at regeringens analyser var for optimistiske, og at det kan blive nødvendigt at lade skatterne stige eller finde yderligere besparelser, hvis den vil nå sit mål. Begge tænketanke sagde endvidere, at svækkelsen af de offentlige servicetilbud kan vise sig at blive så grel, at regeringen kan blive tvunget til at stoppe op efter et par år.

Måden, koalitionen har valgt at skære på, kan også give problemer, pointerer økonomer. For at modvirke den negative effekt af nedskæringerne på økonomien anbefalede IMF for nylig, at koalitionen skærer høje indkomster mere end lave indkomster, fordi dem, der tjener mere, ikke bruger så stor en andel af deres indkomst på forbrug.

Balladen omkring fjernelsen af børnepenge fra familier, hvor en forælder betaler topskat, har imidlertid skræmt koalitionen fra at røre yderligere ved de universelle tilskud, som bl.a. varmetilskud og gratis buskort til alle pensionister uanset indkomst. I stedet valgte den at finde yderligere syv mia. pund om året på velfærdsbudgettet, hvilket vil ramme familier i den laveste halvdel af indkomstskalaen.

Der er mange andre tiltag. Nogle trækker i den rigtige retning såsom investeringer i infrastrukturprojekter, fredningen af forskningsbudgettet og skattelettelser for erhvervslivet, som gerne skulle erstatte de 490.000 offentlige job, der forventes at forsvinde. Andre tiltag - som nedskæringerne i kommunernes budgetter på 28 procent - puster omvendt til frygten for, at væksten udebliver, at jobkøerne derfor bliver længere, at udgifterne til overførselsindkomster stiger, og at fattigdommen stiger.

Endnu er det for tidligt at konkludere.

Retfærdig?

Vurderingen af nedskæringerne ud fra den anden målestok - hvorvidt de er retfærdige eller ej - kommer an på, hvordan man definerer retfærdighed.

Regeringen påpeger, at de rigeste briter komme til at stå for en større andel af nedskæringerne - mere end fem procent af deres indkomst over de kommende fire år - mens den fattigste gruppe mister tre-fire procent af dens indkomst. Langt de fleste økonomer og tænketanke påpeger dog, at det faktum, at omkring 80 procent af nedskæringerne bygger på reduceringer i velfærdsbudgettet - syv mia. pund om året oven i de allerede annoncerede 11 mia. pund svarende til 72 mia. pund over fire år - uden tvivl vil ramme de fattigste indkomstgrupper hårdest.

Regeringens egne grafer viser, at de fattigste 30 procent bliver ramt hårdere end de øvrige indkomstgrupper som resultat af onsdagens nedskæringer. Regeringen har kun ret i, at regnestykket bliver progressivt, når den medregner en række planlagte skattestigninger, som den arvede fra Labour-regeringen, fastslår IFS.

En anden graf viser, at de rigeste mister en større andel af de offentlige servicetilbud, de har adgang til, end de lavere indkomstgrupper. Men kritikere påpeger, at de rige bruger færre offentlige tilbud - f.eks. sender de ofte deres børn på privatskole - hvorfor et relativt lille fald vil se større ud i procent.

Onsdagens afklaring af, hvor kniven vil skære, er dog fortsat kun grafer og tal på papir. Snart begynder det næste kapitel i den historie, som George Osborne selv har døbt Tilbage fra afgrunden. Kapitel 2 kommer til at involvere, at virkelige mennesker mister virkelige servicetilbud, job og midler.

Hvis Osbornes plan slår fejl, vil disse mennesker uden tvivl beskylde ham for at have skubbet dem og landet ud over afgrunden.

Serie

Operation Red Europas Velfærd

En lang række europæiske lande planlægger drastiske spare- og reformtiltag for at nedbringe statsgælden oven på de voksende udgifter og dalende indtægter efter den økonomiske krise.

Kuren mod de magre statsbudgetter i Europas lande varierer, men fælles er, at der skal skæres i de offentlige udgifter for at sikre fremtidens velfærd. Information ser i denne serie på, hvad reformerne og nedskæringer betyder for euopæerne.

Vi begynder i Storbritannien, hvor en række historisk store nedskæringer på de offentlige budgetter i dag præsenteres.

Seneste artikler

  • Lang vej endnu for Europas pensionistreformer

    21. oktober 2010
    En del europæiske lande har de senere år reformeret pensionssystemerne. Alligevel har mange lande langt igen, før økonomien er langtidsholdbar. De største problemer udestår i lande, som allerede har skåret hårdt i pensionerne
  • Britisk pensionsalder hæves fire år før tid

    21. oktober 2010
    Fra 2020 skal briterne arbejde et år længere, meddelte finansministeren , da han i går offentliggjorde den mest omfattende spareplan siden Anden Verdenskrig
  • 'Strejker nytter jo alligevel ikke noget'

    21. oktober 2010
    Frankrigs senat tøvede i går og udskød en pensionsreform, som de demonstrerende på gader og i virksomheder er meget imod. Ganske vist er franskmænd ofte højtråbende og går i strejke, men måske har de mere grund til det, end andre europæere lige kan se
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her