Analyse
Læsetid: 3 min.

Selvpålagte EU-lidelser fører ikke til dansk folkeafstenning

Mange europæiske finansministre vil straffe hinandens hullede lommer, men sank-tionerne udløser ikke en dansk folkeafstemning
Udland
21. oktober 2010

Næppe var ordet 'traktatændringer' nået til Bruxelles, før en af de ledende EU-forskere i Danmark oversatte det til folkeafstemning.

Finansministrene var til oktober-mødet i Luxembourg, da de i fjernsynet kunne se de to store, den tyske kansler og den franske præsident, holde pressemøde i franske Deauville, hvorfra de bebudede enighed om traktatændringer på det økonomiske område.

I kredsen af finansministre er der tilslutning til stærkere selvkontrol, men nu venter man på det tysk-franske udspil, som formentlig er mere færdigt i formen, når der torsdag i næste uge er EU-topmøde i Bruxelles.

Tyskland har stået på en automatik i de straffende indgreb, men Frankrig har sat sig igennem med en mere politisk tilgang, forhandlingsformen, inden øksen falder over de formastelige medlemslande.

Det er blevet så moderne at bede om undskyldninger for alt, så man kan udlægge det tysk-franske udspil til den strengere økonomiske selvkontrol som en meget markant undskyldning for, at de to lande for ganske få år siden forgreb sig på reglerne og lod fem og syv være lige.

Det var en dobbeltskandale, da den daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder og hans franske kollega Jacques Chirac blæste på den forsigtighed omkring fællesmønten euro, som de højtideligt havde lovet hinanden. Dels var det grimt, at de store bare kunne lade som om, at reglerne ikke gjaldt for dem, dels var det uansvarligt at åbne en ladeport for store under- skud på de nationale budgetter, men det fik landene fik lov til, hvis de kunne give det en særlig begrundelse.

Anderledes statsskik

Selv om de tysk-franske forslag først skal på papir, så man kan se vejen til deres straffemetode og opstramning, udløser det med sikkerhed ikke en folkeafstemning i Danmark.

Det udløser en debat om de enkelte EU-landenes økonomiske ansvarlighed og selvstændighed, finansministres og finansloves råderum, og selvfølgelig inddrager det spørgsmålet om medlemmer og ikke-medlemmer af euro-klubben skal behandles ens. London meddelte tirsdag, at man kan leve med stramninger, der ikke inddrager lande uden for euro-kredsen.

Det er ikke, fordi Danmark står uden for fællesmønten, at eventuel ny suverænitetsafgivelse ikke fører til en folkeafstemning. Det er, fordi at det er blevet statsskik i Danmark, at kun bestemte former for suverænitetsafgivelse skal godkendes ved en folkeafstemning, hvis der ikke er fem sjettedels flertal for forslaget i Folketinget.

Tyskland og Frankrig vil gå så vidt som til at sætte de uansvarlige uden for døren. Men suspension af et medlemslands rettigheder er ikke suverænitetsafgivelse i dansk forstand.

Med Amsterdam-traktaten fik man i 1997-98 lov til med kvalificeret flertal i Ministerrådet at suspendere visse af medlemslandenes rettigheder, hvis man groft og vedvarende overtrådte principper på menneskerettighedsområdet. Men Justitsministeriet fastslog utvetydigt dengang, at suspension af rettigheder ikke er suverænitetsafgivelse, der har direkte virkning for borgere - og det, der virker for regeringen, men ikke for borgerne, udløser ikke folkeafstemning. Sådan lander den sag også næste gang, hvis situationen opstår.

Irland må ikke blokere

Tysklands forbundskansler Angela Merkel er både dygtig og driftssikker. I sommeren 2007 fortyndede hun forslaget til EU-forfatningstraktaten, så der ikke længere var formel grund til at holde folkeafstemning i Danmark. Om eller hvordan regeringen herhjemme hjalp hende, er fortsat uafklaret, men øvelsen lykkedes til stor bitterhed for EU-modstanden og især Dansk Folkeparti.

Men Irlands forfatning kunne man ikke komme uden om. Spørgsmålet er derfor, om det er ad den politiske eller juridiske vej, man skal strikke de nye forslag sammen, så Irland hverken får lov at blokere eller udsætte den økonomiske genopretning, som Irland er mere end medansvarlig for. Merkel har ingen planer om at lade sig standse af Irland eller blot forsinke som sidst.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde svært ved at få øje på en indretning af forslagene, som lægger op til folkeafstemning, mens professor Marlene Wind erklærede sig uenig i ministerens bedømmelse. Når forslagene er på bordet i næste uge, er de formentlig enige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her