Nyhed
Læsetid: 4 min.

Storbritannien vil være mere familievenlig for færre penge

De britiske konservative vil være mere børnevenlige for mindre. Forældreorganisation mener, de sender forkert signal til samfundet
Udland
12. oktober 2010

BIRMINGHAM - Storbritanniens konservative har stadigvæk en ambition om at gøre landet til det mest børnevenlige i verden trods nedskæringer, der vil ramme familier på mellemindkomster hårdt, lover minister på partiets årsmøde i Birmingham.

Siden de konservative dannede regering med Liberaldemokraterne i maj, er børneskattefradrag for middelklassen blevet skrottet i et forsøg på at finde midler til at dække statens enorme underskud. Og forleden meddelte den konservative finansminister, at familier, hvor en forælder betaler topskat, i fremtiden ikke vil få børnepenge svarende til 1.000 pund om året for det første barn og 700 pund pr. efterfølgende barn (hhv. 8.550 kr. og 6.000 kr., red.).

»Jeg mener ikke, at indkomstreguleringen af børnechecken på nogen måde formindsker vores tilsagn om at gøre Storbritannien til om ikke Verdens, så Europas mest børnevenlige land,« siger arbejds- og pensionsminister Maria Miller på et debatmøde om Familien og Velfærdssystemet arrangeret af den uafhængige tænketank Social Market Foundation.

»Det er ikke et ideologisk valg, men et valg der er blevet truffet, fordi det er nødvendigt at få regnestykket til at gå op. Det er den slags svære beslutninger, vi bliver nødt til at træffe, men som er rigtige, fordi de vil frigøre midler til at hjælpe de svagest stillede,« tilføjer hun.

Forkert signal

Forkvinde for organisationen Working Parents, Sarah Jackson, forstår argumentet, men mener imidlertid, at beslutningen om at skære børnetilskuddet sender et helt forkert signal til samfundet, og det vil i sidste ende svække regeringens ambition om at få flere i arbejde og skabe vækst.

»At skære i børnetilskud sender de helt forkerte signaler til familierne og arbejdsgivere om, hvor højt vi værdsætter familier. Lad os gøre en ting klart. At få et barn er ikke et livsstilsvalg. Det er et ansvarligt valg. Og ideen om, at hele udgiften skal betales af forældrene, er ulogisk, for når børnene vokser op og begynder at arbejde, betaler de ikke kun skat til deres forældre, men til os alle sammen,« siger Jackson.

Hun peger på, at britiske familier i forvejen er hårdt pressede på grund af manglende tilskud til børnepasning i barnets første tre år, hvilket i gennemsnit betyder, at familier skal finde ca. 4.500 pund (ca. 38.500 kr., red.) om året pr. barn for 25 timers børnepasning om ugen. En udgift der reelt er langt større for mange, som stiger hurtigere end inflationen, og som med hver nedskæring bliver sværere og sværere at bære.

»Børnepasning til en overkommelig pris er vigtig, fordi det betyder, at forældre kan arbejde, og vi bør sende et signal om, at arbejde er godt for familien. I dag kan det ganske enkelt ikke betale sig for de fattigste i vores samfund at gå på arbejde,« siger Jackson.

»Prisen for børnepasning er den vigtigste årsag til, at forældre ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, og med mindre det ændrer sig, vil ingen af regeringens mål blive mødt.«

Forvirret debat

Klummeskribent for den konservative avis The Times, Camilla Cavendish, påpeger, at hele debatten er forvirrende, fordi den på den ene side handler om at få flere i arbejde, og på den anden side handler om, hvordan fjernelsen af børnechecken vil presse flere hjemmegående mødre ud på arbejdsmarkedet til skade for børnene. Imidlertid mener hun ikke, at regeringen kunne have gjort andet end at indkomstregulere checken.

»Det ville være uforsvarligt at betale børnepenge til de 15 procent af familierne, der tjener mest,« siger hun - selv mor til tre.

Hun peger på, at der i en tid med så voldsomme nedskæringer er et behov for at tænke kreativt og finde løsninger, der kan gøre Storbritannien mere børnevenligt for mindre. En tankegang, som Maria Miller er enig i.

»Labour har vist os, at svaret på problemerne ikke er at smide flere penge efter dem. Vi må gøre tingene anderledes. Så det er ikke så meget mere for mindre, men snarere mere på en anden måde,« siger hun og peger på det indviklede velfærdssystem som problemet.

Hun mener, at regeringens planlagte reform af overførselsindkomsterne vil gøre det muligt for flere at tage arbejde. Ideen er, at arbejdsløse skal kunne beholde en del af deres tilskud, når de begynder at arbejde, så det altid vil kunne betale sig at arbejde. Først når de er steget tilstrækkeligt i indkomst, vil tilskuddet blive fjernet.

»Vi får nu nogle strukturer på plads, der kan hjælpe forældre til at tage arbejde igen,« siger hun.

Sarah Jackson mener, at der er masser, der kan gøres, uden at det koster en formue.

»Fleksible arbejdstider er mere for mindre, og alle undersøgelser viser, at det får produktiviteten til at stige samtidig med, at det hjælper familierne,« siger hun.

Et andet område, som ifølge Jackson kunne udbredes mere, er de særlige britiske 'børnepasningskuponer', hvor forældre får en del af deres løn udbetalt i kuponer, før der trækkes skat. Det giver en besparelse, og kuponerne kan derefter bruges til at betale for registreret børnepasning. Ordningen er i dag frivillig for virksomheder, men kunne gøres obligatorisk påpeger hun.

»Familier har brug for tid og penge, og det er regeringens rolle at støtte op om, at de får det,« siger Jackson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her