Baggrund
Læsetid: 3 min.

Terror understreger manglende løsning i Kaukasus

Dristige selvmordsterrorister angreb i går selve nervecentret i Tjetjenien, det lokale parlament, og understregede dermed, at der hverken er ro eller fred i Nordkaukasus
Sikkerhedsstyrker samledes i går uden for det tjetjenske parlament. Officielt skulle alting ånde fred og ro i Groznyj, men gårsdagens angreb demonstrerede, at der stadig er mange problemer - og det vil der vedblive med at være, indtil de russiske myndigheder begynder at forhandle med deres lokale modstandere, vurderer iagttagere.

Sikkerhedsstyrker samledes i går uden for det tjetjenske parlament. Officielt skulle alting ånde fred og ro i Groznyj, men gårsdagens angreb demonstrerede, at der stadig er mange problemer - og det vil der vedblive med at være, indtil de russiske myndigheder begynder at forhandle med deres lokale modstandere, vurderer iagttagere.

VISKHAN MAGOMADO

Udland
20. oktober 2010

Formodede islamistiske oprørere demonstrerede i går, at freden langtfra er vundet endnu i den russiske republik Tjetjenien i Nordkaukasus. Fire selvmordsangribere brød tidligt i går morges ind i det ellers næsten hermetisk lukkede tjetjenske parlament i hovedstaden Grosnyj. Angrebet kostede de fire livet, men forinden fyrede de løs omkring sig, dræbte fire vagter og sårede mindst 17 civile, mens de råbte »Allahu Akhbar« (Gud er stor).

Det lykkedes de tjetjenske betjente at få dem nedkæmpet, men tilbage står, at angrebet er et tydeligt tegn på, at de seneste års russiske politik i Nordkaukasus ikke har ført til den lovede fred og stabilitet.

Tjetjeniens Moskva-tro præsident, Ramzan Kadyrov, sagde forleden:

»Jeg kan sige, at i dag hersker der lov og orden i Tjetjenien, stabilitet. Ja, der er elementer af terrorisme. Der er kun få tilbage af boeviki (terrorister) i Tjetjenien. De bliver hver dag tilintetgjort. Det bliver vi ved med at gøre, så længe de eksisterer. Vi har økonomisk fremgang i republikken, vi løser de sociale problemer. På det politiske og økonomiske niveau har vi fremgang og stabilitet«.

Brug for forhandlinger

Kadyrovs og den russiske premierminister Vladimir Putins vedvarende påstande om stabilitet og fred i Tjetjenien og de øvrige nordkaukasiske republikker blev imidlertid endnu en gang modbevist med attentatet imod det tjetjenske parlament, selve centret i oprørsrepublikken, som siden Sovjetunionens opløsning har været arnested for krig, oprør og terror. I en telefonkommentar til Information siger dr. Sergej Filatov, Boris Jeltsins tidligere så magtfulde stabschef og nu leder af Fonden for Sociale, Økonomiske og Intellektuelle Programmer, at der aldrig nogensinde bliver fred i Nordkaukasus uden forhandlinger med modparten.

»Vi ved endnu ikke, hvad den egentlige årsag til terrorangrebet imod det tjetjenske parlament var, men vi ved, at angrebet med al tydelighed demonstrerer, at der ikke er fred. At oprørerne, terroristerne, separatisterne, islamisterne, eller hvad de nu bliver kaldt, ikke har givet op og ikke har tabt. De er i stand til at angribe selv de mest velbevogtede statslige institutioner i Rusland,« siger Filatov over telefonen fra Moskva.

Tal med klanerne

Ifølge Sergej Filatov, der i sin tid som stabschef i Kreml var en af Ruslands mest magtfulde mænd, især under hans chef Boris Jeltsins mange sygdomme, så er der ingen vej uden om forhandlinger med 'den anden side' i Kaukasus.

»Præsident Medvedev gør ret i at satse på økonomisk udvikling i Tjetjenien og resten af Kaukasus. Men der skal mere til. Vi er nødt til at indse, at Nordkaukasus lever efter andre spilleregler end resten af Rusland for slet ikke at tale om Europa.«

Ifølge Sergej Filatov bliver de russiske og de tjetjenske myndigheder tvunget til at indse, at livet i Nordkaukasus foregår efter andre regler end de europæiske.

»Vi ved endnu ikke, hvad eller hvem der egentlig står bag angrebet på det tjetjenske parlament, men vi ved, at det ikke kun er forbundet med international terrorisme, lokal separatisme, islamisme. Det, der foregår i Nordkaukasus, er dybt forankret i lokal skik og brug. Det betyder hævn, blodhævn, klanernes kamp og magtkamp i form af krigsførelse. Rusland må forstå, at de kaukasiske problemer ikke kan løses uden at tage hensyn til den baggrund. Vi kan ikke komme fra Moskva eller Bruxelles eller Washington og diktere vore leveregler. Det fører intet godt med sig, som vi har set i Afghanistan, Irak og Tjetjenien. Vi må være klogere, forstå vore modstandere og deres baggrund. Vi må forhandle med alle for at stoppe dette endeløse blodbad,« siger Sergej Filatov.

Næsten en krig

De tjetjenske myndigheder syntes dog ikke i går at ville lytte til dette råd. Præsident Ramzan Kadyrov hævdede hårdnakket i et interview, at en af bagmændene bag terrorhandlingen var den eksilerede oprørsleder Akhmed Sakajev, som han selv for få måneder siden førte forhandlinger med om en tilbagevenden fra eksilet i London til Tjetjenien. Nu kalder Kadyrov Sakajev for en »håbløs alkoholiker« og udsender et fornyet krav om hans udlevering til retsforfølgelse i Tjetjenien.

De russiske myndigheder indrømmer imidlertid, at situationen i Nordkaukasus er meget anspændt. Statsadvokaten i området, Aleksandr Bastyrkin, sagde for nylig, at hans enhed hver dag lider tab på fem til seks mand i de urolige republikker: Tjetjenien, Dagestan, Ingusjetien oh Karbadino-Balkarien.

»Samtidig foregår der hver dag specialoperationer for at udrydde terrorister. Det er næsten som en rigtig krig,« sagde Bastyrkin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her