The War Logs: Sådan har vi gjort

Information har som det eneste danske medie haft privilegeret adgang til i alt 391.832 amerikanske rapporter fra krigen i Irak
Information har som det eneste danske medie haft privilegeret adgang til i alt 391.832 amerikanske rapporter fra krigen i Irak
Udland
23. oktober 2010

De næsten 400.000 militærrapporter, som blev offentliggjort på Wikileaks.org lørdag er verdenshistoriens største lækage af hemmeligstemplet materiale. Intet mindre. Det siger sig selv, at mængden af informationer i de mange tusinde logs er intet mindre end gigantisk.

Som et af ganske få medier i verden har Information haft unik adgang til materialet, der dag for dag gengiver de tusindvis af hændelser, som tilsammen udgjorde krigens blodige ansigt i årene 2004 til 2009.

For at finde vej i de enorme informationsmængder oprettede vi først og fremmest en søgbar database, hvor det var muligt at søge på en lang række forskellige måder, både på enkelte ord i teksten, på bestemte datoer, på rapporttyper, på emner, geografiske koordinater, regioner osv.

På den måde lykkedes det os at isolere f.eks. de mere end 22.000 logs, der omhandlede det sydøstlige Irak, hvor de danske styrker var indsat fra 2003-2007 samt at finde de logs, der omhandler f.eks. udlevering og mishandling af fanger.

De historier, som vi bringer de kommende dage bygger på resultaterne af tusindvis af søgninger i de 391.832 dokumenter, en tidskrævende proces, som ikke mindst har været vanskeliggjort af de mange militære forkortelser, som optræder i dokumenterne.

De oplysninger, vi har fundet, har vi derefter sammenholdt med allerede tilgængelige oplysninger fra den danske regering, fra internationale medier, fra forskere i ind og udland samt fra et væld af allerede offentliggjorte dokumenter og rapporter om Irak-krigen.

Udgangspunktet for vores research har været det klassiske journalistiske spørgsmål: hvem vidste hvad hvornår? Men andre gange har vi blot forsøgt os frem med søgninger på emner, som vi har fundet interessante.

Resultatet af vores anstrengelser er en række opsigtsvækkende historier, som rokker ved det officielle billede, som offentligheden har fået af den syv år lange krig.

Revl og krat

De 391.832 irakiske krigsrapporter er meget forskellige i karakter. Nogle består blot af to linjers lakonisk afrapportering om enkeltstående hændelser. Det kan f.eks. dreje sig om en militær enhed, der har været i kamp med irakiske oprørere i et bestemt område. Eller det kan være en rapport om, at allierede styrker har fundet og afmonteret en vejsidebombe.

Typisk indeholder den slags rapporter statistiske oplysninger om antallet af dræbte og sårede, opdelt på allierede, irakere og civile - netop den slags omlysninger, som har gjort det muligt for Information at fremstille de grafikker og visualiseringer, som løbende ledsager vores artikler. (Se Databloggen, hvor vi samler og præsenterer vores interaktive visualiseringer)

En mindre del af de 391.832 rapporter har mere efterretningsmæssig karakter og indeholder f.eks. oplysninger fra meddelere eller analyser af krigens udvikling, anvendelsen af bestemte våbentyper osv.
Information har ingen grund til at betvivle ægtheden af de lækkede dokumenter, men har selvfølgelig i sin behandling af materialet bestræbt sig på at efterprøve de oplysninger, som lægges frem. Da der i flere tilfælde er tale om nye og hidtil hemmeligholdte oplysninger, har det imidlertid ikke altid været muligt at få oplysningerne bekræftet fra anden side.

Artiklerne er udarbejdet af journalisterne Sebastian Gjerding, Anton Geist og Charlotte Aagaard, mens Johannes Wehner har stået for dataanalyse og -visualisering.

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Stoltze

Tak for jeres arbejde med at få hoved og hale i de mange oplysninger. Og selvfølgelig først og fremest tak til whistelblowers og wikileaks.

Rapporterne bringer os utvivlsom nærmere sandheden om hvad der foregik i Irak.
Selve omfanget af lækagen taler for, at det er en ret dækkende billede vi nu kan få.
Som med alle kildemateriale, så man man alligevel spørge om det fortæller hele sandheden. Hvilke hændelser i en krig bliver rapporteret, og hvilke gør ikke?

Jeg spørger ikke for at betvivle faktaindholdet eller vigtigheden i de rapporter vi nu har adgang til. De fortæller om et hav af voldsomme episoder, men jeg ved (endnu) ikke hvad de fortæller om livet i Irak eller om militære beslutninger på forskellige niveauer. Det er heller ikke klart hvordan de belyser det parallelle politiske spil. Det kunne være interessant med en artikel som diskuterer militærrapporter som kildemateriale.

Steffen Nielsen

Afsløringerne bibringer ikke ret meget nyt i forhold til hvad enhver med bare en smule kritisk sans må have gættet sig til, når det gælder de krige, som Bush, Cheeney, Fogh, Blair og flere andre er faddere til.
Til gengæld hilses dokumentationen velkommen, for endelig kan vi sige at: "der var noget at komme efter".

tak for jeres arbejde med oplysninger.

Godt kørt Information!

Vi må lige huske på at virkeligheden kan være meget, meget værre. Tallene er jo kun baseret pa dræbte, bekæftede af US’s militær.

Martin Stoltze

Ja, i hvert fald betyder det, at vi nu har adgang til et stort militært kildemateriale, ikke at vi ved alt. Kun det, der opdages, kan rapporteres. Ikke alt som opdages rapporteres nødvendigvis... Hvad ved jeg - det kunne være rart at få nogle kvalificerede bud på.

Mikael Juel Jakobsen

jeg ved...jeg skyder mig selv i foden, men Information er den eneste danske avis/skrevne nyhedsmedie, som jeg gider betale for at læse. Så jeg forstår, og accepterer med et respektfuldt buk, hvis I snart kræver abonnement eller pay-per-view for Jeres artikler.
Tak for Information.

Aksel Gasbjerg

Jeg tolker Informations "unikke adgang til materialet" som en cadeau til Informations dækning og holdning til Irak-krigen. Og tillykke med det.

Men hvorfor fik Information ikke samme unikke adgang til Wikileaks Afghanistan-dokumenter, der blev offentliggjort for et par måneder siden?

Det skyldes naturligvis Informations ukritiske pro-amerikanske-, pro-militaristiske- og pro-NATO-linje vedrørende Afghanistan-krigen.

Steffen Nielsen

Jeg synes, at det store spørgsmål er hvad vi så kommer til at bruge al materialet til.
Vil det vælte regeringer? Næppe.
Vil Bush eller andre regeringsledere komme på anklagebænken? Næppe.
Vil vi blive klogere inden næste gang, at vi går i krig? Næppe.

Tilgiv min pessimisme, men hvor mange gange har den vestlige verden ikke været konfronteret med de uhyrligheder, som den vestlige verden selv har udført og fordømt?

Søren Rehhoff

Det må have været hårdt arbejde at prøve, at dechifrere alle de forskellige dokumenter med alle de forskellige militære forkortelser.

F.eks.: ”2005-03-18 14:45:00 2A5BB8F4-A335-4E2F-BF6C-28E46D842B83 Friendly Action Other 2005318144538RQV36602570 At 171445CMAR05 Bde G3 informed DANBAT that Al-Zarqawi was on his way to Basrah travelling south on rte 6 from Al Amarah. At 1745C Lynx discovered a suspect vehicle, which stopped at GR QV 366257 (12k At 171445CMAR05 Bde G3 informed DANBAT that Al-Zarqawi was on his way to Basrah travelling south on rte 6 from Al Amarah” j

Jeg mener, hvad betyder det helt nøjagtigt? Jeg ved, at jeg ville være brudt grædende sammen, hvis jeg skulle prøve at tyde det.
Bortset fra det, kommer de her dokumenter måske ikke umiddelbart til at vælte regeringer, men det forskubber jo balancen i forhold til hvem der ved hvad om, hvad der er foregået under krigen i Irak og giver et bedre grundlag for, at diskutere hvad det er der er foregået.

Maria Francisca Torrezão

Aksel Gasbjerg: ”Men hvorfor fik Information ikke samme unikke adgang til Wikileaks Afghanistan-dokumenter, der blev offentliggjort for et par måneder siden?

Det skyldes naturligvis Informations ukritiske pro-amerikanske-, pro-militaristiske- og pro-NATO-linje vedrørende Afghanistan-krigen.”

Enig. Dagbladet Informations manglende principielle modstand mod krigen for
”menneskerettigheder, demokrati og pigeskoler” i det strategiske vigtige Afghanistan er skuffende.

Og min skuffelse er bl.a. en af årsagerne til at jeg ikke kan begejstres over disse 391.832 amerikanske rapporter fra krigen i Irak. Hvad skal man bruge disse kaskader af informationer til? Man kommer næppe ”sandheden” nærmere, hvis man er ude af stand til at erkende at krig er fuldstændig uforenelig med demokrati og menneskerettigheder og at vi som borgere i et demokratiske samfund i sidste ende er alle medansvarlige for krigens grusomheder. Og hvorfor kommer disse grusomheder bag på os? Har vi allerede glemt Abu Ghraib?

sejt.