Læsetid: 3 min.

Tidligere RAF-terrorist tier i retten

En tavs RAF-terrorist og en sammensværgelsesteori om myndighedernes indblanding gør mordet på en tysk statsanklager i 1977 til en gådefuld affære
Den tidligere RAF-terrorist Verena Becker forholder sig denne gang tavs i retten 
 - i modsætning til i 1977.

Den tidligere RAF-terrorist Verena Becker forholder sig denne gang tavs i retten
- i modsætning til i 1977.

Thomas Kienzle

6. oktober 2010

BERLIN - I 1977 sprang Verena Becker op på et bord i en retssal i Stuttgart og råbte 'nazisvin' til den dommer, der netop havde idømt hende fængsel på livstid. Siden slap myndighederne hende fri på grund af samarbejdsvilje og god opførsel. Men nu trækker lovens lange arm atter i Becker, der i øjeblikket befinder sig på samme anklagebænk som for 33 år siden. Denne gang står hun anklaget for at medvirke til det uopklarede mord på statsanklageren Siegfried Buback, der fandt sted få uger før anholdelsen af Becker i 1977.

Nu om stunder er Becker langtfra så slagfærdig og trodsig som sidst, hun stod foran en dommer. Den sygdomssvækkede og førtidspensionerede eks-terrorist, der bor med sin søster i et af Berlins småborgerlige villakvarterer, forholder sig tavs og nægter sig skyldig i både planlægning og udførelse, og hun vil heller ikke tale om detaljer eller pege på alternative medskyldige til det blodigt udførte attentat.

Efterforskningen har imidlertid slået fast, at der ikke er tilstrækkelige beviser for, at de terrorister, der i sin tid blev kollektivt dømt for attentatet, skulle have affyret de dræbende skud. Den myrdede statsanklagers søn Michael Buback, der optræder som medanklager i den verserende proces, er derimod overbevist om, at Becker er drabsmanden. At den 1,65 meter høje Becker er den spinkle kvinde, som flere vidner har set forsvinde fra gerningsstedet.

Og Michael Buback er samtidig overbevist om, at de tyske myndigheder selv har været med til at holde hånden over Becker for på den måde at dække over hendes rolle som informant. Buback finder det også stærkt mistænkeligt, at Becker, der få uger efter attentatet blev pågrebet med mordvåbnet, kunne undgå at blive sigtet for mordet på hans far. I stedet blev Becker idømt livstid for mordforsøg, da hun modsatte sig anholdelse ved at åbne ild mod ordensmagten. Under den efterfølgende strafafsoning knækkede hendes modvilje mod statsmagten gradvist, og hun indledte et samarbejde med myndighederne, som til gengæld for information om terrorcellens opbygning og kommandostruktur udvirkede hendes løsladelse i 1989.

Fanatisk og voldsberedt

Men netop løsladelsen af en fanatisk og voldsberedt terrorist vækker mistanke hos Bubacks søn, der ser tegn på, at myndighederne har indgået en hemmelig aftale med Becker og bevidst ser bort fra hendes skyld. Såfremt Buback har ret i sine spekulationer, som han offentliggjorde i bogform i 2007, om at myndighederne har dækket over Becker, vil det være en decideret skandale, der vil få vidtrækkende konsekvenser for det tyske retssystem, i særdeleshed statsadvokaturen og efterretningstjenesten.

»Det er imidlertid en kortslutning at konkludere, som Michael Buback gør det, at der bevidst er blevet dækket over Beckers deltagelse. Den, der samtidig hævder, at vidnernes udsagn er blevet arkiveret i forfalsket form - eller sågar slet ikke arkiveret - forudsætter et stort antal sammensvorne. Et camoufleringsforsøg af så stort et omfang kan imidlertid ikke fungere,« skriver Christian Rath, der følger sagen for avisen TAZ.

I stedet peger Christian Rath på, at den hurtige rettergang og den udeblevne sigtelse mod Becker muligvis skyldes, at man i kølvandet på de kaotiske processer mod RAF-lederne Andreas Baader og Ulrike Meinhof ønskede en hurtig og overskuelig proces, der demonstrerede over for offentligheden, at man havde kontrol over situationen.

»Nu ville man endelig bevise sin handlekraft.«

Nye indicier

Retssagen mod Becker er indledt efter fremkomsten af nye vidneudsagn og en række belastende indicier, der peger på Beckers deltagelse i planlægningen af attentatet. Den nuværende anklagemyndighed i Stuttgart har mere beskedne mål end at udpege Becker som kvinden med fingeren på aftrækkeren. Man ønsker til at begynde med at bevise hendes delagtighed i planlægningen. Ifølge anklageren har Becker over for mere tvivlende medsammensvorne insisteret på en »betingelsesløs realisering« af attentatplanerne.

Samtidig har man fundet hendes dna på de skrivelser, hvori RAF i sin tid tog ansvar for mordet på Buback. Endelig fandt politiet under nylige ransagninger af Beckers bolig en række vagt formulerede sedler, hvorpå Becker i et reflekterende tonefald rejser spørgsmålet om skyld og tilgivelse i forbindelse med attentatet, der fandt sted for 33 år siden i Stuttgart. Om de nye indicier er nok til at sende Becker bag tremmer, vil vise sig i de kommende måneder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den myrdede statsanklagers søn Michael Buback, der optræder som medanklager i den verserende proces..."

Nå, så det gør han. Det lyder retsikkerhedsmæssigt lidt betænkeligt, at en repræsentant for anklagemyndigheden har så voldsom en personlig interesse i sagens afgørelse.

Niels:

Nej - han er ikke repræsentant for anklage-myndigheden. Han er det, som på tysk hedder en "nebenkläger".

Hvad det betyder, kan du læse her:

http://de.wikipedia.org/wiki/Nebenklage

Det er ganske almindeligt i de tyske retssale. Du har både den offentlige anklager - og nebenklägeren, altså den forurettede i en straffelovsovertrædelse.