Læsetid: 3 min.

Tyske borgere er vrede på deres politikere

Tyskerne kræver direkte indflydelse på bygge-projekter, skolereformer og præsidentvalg. Det sætter de folkevalgte politikere under stigende pres og indvarsler en krise for de etablerede partier, forudser politiske eksperter
8. oktober 2010

BERLIN - Det er ikke hverdagskost, at ombygningen af en banegård udløser en politisk krise, der kræver kanslerens indblanding. Men det er netop tilfældet i den sydtyske by Stuttgart, hvor en blandet skare af græsrødder, aktivister og middelklassens bedsteborgere i øjeblikket protesterer dagligt for at forhindre ombygningen af byens banegård, som ifølge de vedtagne planer skal graves ned under jorden og drejes 90 grader.

Ifølge Albrecht von Lucke, der er redaktør på det politiske tidsskrift Blätter für deutsche und internationale Politik, har protesterne omkring byggeprojektet i Stutt- gart potentiale til at udvikle sig til en politisk krise af alvorlige dimensioner:

»Politikernes og partiernes autoritet er sat dramatisk til diskussion. Borgerne siger: 'Det er os, der træffer beslutningerne. Vi er folket.' Og de går imod partipolitikerne. Det er begyndelsen på en krise, der kan have ganske dramatiske konsekvenser for partisystemet.«

Og især middelklassens engagement i Stuttgart udgør et uvant og penibelt problem for de rådvilde politikere, mener Stefan Voigt, der er professor i statskundskab og forsker i direkte demokrati ved universitet i Hamburg.

»Det er læger og lærere. Det er CDU-vælgere - politikernes egne kernevælgere - der går på gaden,« siger Voigt og tilføjer, at den brede folkelige modstand markerer et brud med den sædvanlige protestkultur.

»Politikerne er nervøse, for det drejer sig ikke om de sædvanlige venstreorienterede ballademagere, om hvem man kan sige, at de bare vil smide med sten og slet ikke er interesseret i politik.«

Knurrer ad politikerne

Det enorme prestigeprojekt, der går under navnet Stuttgart 21, er vedtaget af lokale politikere med henblik på at effektivisere den kollektive trafik. Ifølge de officielle tal vil det koste 4,1 milliarder euro, men alt tyder på, at omkostningerne vil overstige de hidtidige beregninger. Budgetoverskridelserne er imidlertid blot en del af baggrunden for den massive modstand mod projektet. Også planerne om en rydning af byens gamle slotspark vækker vrede blandt de protesterende, der ønsker et byggestop og et alternativ til de eksisterende planer.

Protesterne i Stuttgart er en del af en aktuel tendens til, at tyskerne i stigende grad knurrer af det repræsentative demokrati. De er ikke længere tilfredse med at udstede en blankocheck til de folkevalgte hvert fjerde år. I stedet går de på gaden og yder konkret modstand mod lokale planer, hvor de kan se, at de gør en forskel. I bystaten Hamburg har lokale protesterende for nylig haft held med at vælte en politisk bredt vedtaget skolereform. I Bayern udløste en skærpet rygelovgivning ligeledes massive protester.

»Vreden bryder ud, når politikerne ikke længere tilstrækkeligt forklarer, hvorfor de fører en vis politik. Det ser man nu i Stuttgart, hvor der nu bryder mere ud end blot den lokale ærgrelse. Vi kan også se en vis tvivl på det parlamentariske demokrati. Derfor eskalerer protesterne også,« siger Albrecht von der Lucke, der som en del af samme tendens peger på, at et klart flertal af tyskere støttede oppositionens tabende kandidat, Joachim Gauck, ved præsidentvalget. Også den massive opbakning til islamkritikeren Thilo Sarrazin, som blev bredt fordømt i politiske kredse, ser von Lucke som et symptom på, at tyskerne i tiltagende grad sætter spørgsmålstegn ved de folkevalgtes beslutningskraft.

Politik på Rambo-manér

I sidste uge fik modsætningerne mellem de protesterende og statsmagten allerede dramatiske konsekvenser i Stuttgart, da politiet tog vandkanoner og peberspray i anvendelse mod demonstranter, der forsøgte at blokere for nedrivningen af den eksisterende banegård. Politiets voldsomhed, som også gik ud over ældre medborgere, har chokeret almindelige tyskere og har i endnu højere grad vendt folkestemningen mod projektet og mod myndighederne, hvis midler og fremfærd er blevet voldsomt kritiseret for at være ude af proportioner og et eksempel på 'Rambo-manérer'.

Oppositionspolitikere har ikke været sene til at tale om en kriminalisering af civile protestmetoder.

»Merkel kommunikerer med spanskrøret«, siger den grønne politiker Renate Künast, efter at kansleren har erklæret sin fulde støtte til den konservative Stefan Mappus (CDU), der som ministerpræsident i delstaten Baden-Württemberg er hovedansvarlig for at gennemføre Stuttgart 21.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Befolkningens adfærd er en afspejling af politikernes stigende magt-arrogance, ikke blot en tilfældig trend. Når moderate, middelklassevælgere går på gaden, betyder det, at demokratiet er i virkelig dårlig form. Von der Lucke konstaterer, at det er manglende forklaringer på den førte politik; men det handler også om, at den førte politik er uforklarligt dum eller bundkorrupt...? Politikerne har truffet nogle ekstraordinært upopulære beslutninger, der går mod deres kernevælgeres holdning i en grad, der sjældent ses.. og med gigantisk vælgerflugt til følge. For Stuttgart 21 gælder det, at:

1) En lovet afstemning om kommunalplanen er skrottet. Dvs. at bystyret har godkendt byggeplanerne uden at sende dem til afstemning, hvilket var et brud på deres egne valgløfter om, at hvis budgettet oversteg €200 mio, så skulle det sendes til afstemning.

2) Projektet koster allerede provinsen over €600 mio... og det er mange penge, hvis man som lokalbefolkning ikke kan se ideen i at nedrive en af verdens fineste banegårde og dele af den centrale bypark. Miljømæssigt set burde pengene anvendes på forbedringer af det lokale jernbanenet, og ikke til at give et par minutters besparelse på højhastighedsnettet.

3) Der har været protester mod projektet i lang tid, allerede sidste år startede ugentlige demonstrationer, og i 2008 var der demonstrationer mod nedrivningen af den gamle banegård. Alt imens viste meningsmålingerne, at et klart flertal af befolkningen ikke ville have den nye underjordiske banegård.

4) Borgerne blev kun inkluderet i en diskussion, der i agendaen udelukkede alternativer til byggeprojektet eller muligheden for slet ikke at bygge noget. Over 10% af Stuttgarts indbyggere skrev under på et krav om at se referater fra behandlingen af projektet, hvilket blev nægtet. Det frygtes, at ledende politikeres engagement i industrien er årsagen til projektet.

Håndteringen af borgernes fredelige protester er efterfølgende skandaløs arrogant, voldsom og i sandhed udemokratisk.

Civil-samfundet bakker fuldt op om, hvad de kalder "det fornuftige alternativ", Kopfbahnhof 21:

http://www.kopfbahnhof-21.de/index.php?id=8

Benjamin Bach

Tak for din redegørelse omkring projektet.

Og du har fuldstændig ret i, at folkelige protester er affødt af politisk magtarrogance, hvilket f.eks. også gør sig gældende i Grækenland, hvor de folkelige protester imod IMF og EU's økonomiske plan, der skubber betalingen for den politiske klasses misregimente over på folkets skuldre, viser sig ved strejker, der fortsat er dagligdag, samt ikke mindst aktive anarkister, der til stadighed angriber magtens repræsentanter.

En stor del af de mere konservative protester går ikke så meget imod moderniseringen af den gamle banegård, men imod rydningen af en god del af Schlossgarten og dens træer.
Tyskerne har altid haft et ret sentimentalt forhold til deres træer og skove.

@Thomas Holm
Det er meget tvivlsomt, at man kan tale om en modernisering af banegården. Det ville være mere fair at omtale det som en nedrivning af den gamle banegård og anlæggelsen af en ny, underjordisk banegård med et avanceret tunnelsystem. Kritikken går bl.a. på, at den underjordiske banegård bliver besværlig at navigere rundt i. Den nuværende banegård (der er anlagt som en endestation) er overjordisk, og det er nemt at bevæge sig mellem perronerne. Der er også kritik af tunnelernes betydning for vandreserver og mange skjulte omkostninger forbundet med undgå, at lortet skvatter sammen... en af arkitekterne peger på en rapport fra 2003 om jordens stabilitet og ønsker projektet stoppet.

Benjamin B.,

det er en modernisering i at du går fra en hoved-banegård (a la Århus) til en gennemkørselsbanegård (a la København), noget der i hvert tilfælde forenkler banedriften.

Det med at det styrter sammen er siden Köln blevet til et standard-argument hos alle nej-sigere, vide Københavns anti-metro-bevægelse.

Jeg glemte at skrive, at selvsamme arkitekt ønsker projektet stoppet. Er han nu også en simpel nej-siger? Det, der skete i Køln, er et glimrende argument for at tænke sine underjordiske byggeplaner ordentligt igennem, eller...?

Jeg fornemmer lidt, at du mellem linjerne fremstiller en bevægelse, der siger nej til al teknologisk fremgang med uholdbar argumentation. Det er netop derfor, jeg linker til Kopfbahnhof 21. De mennesker, du fremstiller som standard-argumenterende nej-sigere, har faktisk et konstruktivt alternativ.

...eller pardon: jeg glemte ikke at skrive, at han ønskede projektet stoppet. Det troede jeg bare, da jeg læste dit indlæg :)

Benjamin,

problemet ligger i at en kopfbahnhof ikke er så driftsnem og driftsbillig som en gennemgangsbanegård.

Hver gang der skal vendes retning, koster det tid, energi og CO2. Moderne banedrift har ikke råd til at spilde noget af de tre.

Samtidigt vil en reduktion af banearealet fra 16 perroner til 8 gøre stationsdriften billigere og nemmere.

Og der er faktisk nogle af deres argumenter som ligger lige på kanten af uholdbar. E.g. argumentet om arkitektens ophavsret til banegården som forbyder ombygning...

K21 er altså også en gennemgangsbanegård, indeholder langt færre tunneller og koster under halvdelen af S21.

De €4,5-18 milliarder, som projektet koster, er løn til ret mange banegårdsansatte i ret mange år. "Billigere og nemmere" er i denne sammenhæng en meget lille andel af det samlede budget. CO2-argumentet holder ikke, fordi de minutter, der spares ved at undgå tog-vendingerne også kunne spares andre steder på jernbanenettet med mindre investeringer. Sagt på Lomborgsk vis, så kunne du få langt mere CO2-reduktion for dine €4,5 milliarder ved at investere i andre ting.

Jeg har fået min info fra K21-brochuren, der ligger her (på tysk):

http://www.kopfbahnhof-21.de/index.php?id=200

Derudover argumenterede jeg ikke med udgangspunkt i nogen arkitekt-ophavsret, men mere med ud fra, at en af ide-haverne til projektet ønsker det stoppet. Det er en blåstempling af kritikken, når en mand med prestige og penge i projektet bakker ud, fordi han ikke mener, at de tekniske forudsætninger er i orden.

Benjamin,

desværre må jeg bede dig om læse igen, for også K21 er en "kopfbahnhof".

Men diskussionen om S21-projektet går helt tilbage til MP Schäuble for den kørte allerede da jeg flyttede fra Baden-Württemberg i 1996.