Wikileaks offentliggør 391.832 hemmelige Irak-dokumenter

Verdenshistoriens største militære lækage er en realitet. 391.832 hemmelige amerikanske militærrapporter ventes lørdag at blive lagt ud på nettet af organisationen Wikileaks, der har specialiseret sig i at offentliggøre kontroversielle dokumenter, som myndigheder over hele verden ønsker at hemmeligholde.

Offentliggørelsen af de 391.832 logs sker i et nøje koordineret samarbejde med udvalgte medier, heriblandt Information, som simultant publicerer historier baseret på de hemmelige dokumenter. Formålet med den koordinerede offentliggørelse er blandt andet at sikre offentligheden adgang til de lækkede Irak-dokumenter, før eventuelle modtræk fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Pentagon har så sent som i sidste uge opfordret Wikileaks til at aflevere dokumenterne og destruere alle kopier.

Historisk chance

De næsten 400.000 krigsdokumenter giver offentligheden det mest detaljerede indblik i en international konflikt nogensinde og overgår i omfang alle tidligere lækager, herunder både Wikileaks lækage i juli af 77.000 afghanske krigsrapporter og den indtil da mest omfattende lækage, nemlig de såkaldte Pentagon Papers i 1971, der blotlagde hele USA's strategi i Vietnam.

Sikkerhedspolitiske eksperter betegner lækagen af de mange tusinde dokumenter som en historisk chance for at efterprøve de oplysninger, som offentligheden hidtil har fået om Irak-krigen.

»Hvis dokumenterne er af samme karakter som de lækkede afghanske rapporter, repræsenterer de en unik mulighed for at korrigere det spundne billede af krigen, som vi har fået fra politikerne og fra forsvaret,« siger lederen af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Det er lektor i international politik Peter Viggo Jakobsen enig i.

»Lækagen er en glimrende anledning til holde politikerne ansvarlige for de oplysninger, de har givet om krigens dilemmaer,« siger han og understreger, at dokumenterne under alle omstændigheder vil give »et langt klarere billede end vi hidtil har haft af, hvad der i virkeligheden foregik i Irak.«

Unik adgang

Som det eneste danske medie har Information haft forhåndsadgang til de hundredtusindvis af krigsrapporter, heraf over 22.516 rapporter fra det sydøstlige Irak, hvor danske og britiske soldater i årene 2003-2007 udkæmpede en stadig mere desperat krig mod irakiske oprørsbevægelser, tilhængere af den afsatte Saddam Hussein og og al-Qaeda.

Dokumenterne består ifølge en Pentagon-talsmand af militære indrapporteringer af såkaldte »betydningsfulde hændelser« (significant activities) i Irak. De enkelte rapporter er meget forskellige i karakter. Nogle består af to linjers afrapportering om en enkeltstående hændelse, hvor en militær enhed har været i kamp, eller en IED (populært kaldet vejsidebombe) er eksploderet. Andre har karakter af bearbejdede resumeer og vurderinger af udviklingen i krigen eller anvendelsen af bestemte våbentyper.

Tilsammen giver de 391.832 dokumenter et ekstremt detaljeret indblik i, hvordan det accelererende voldsorgie kom til at gennemsyre hele det irakiske samfund, og giver for første gang offentligheden mulighed for at komme helt tæt på den krig, der kom til at koste otte danskere, 4.560 allierede og mindst 100.000 irakere livet.

Logsene giver med andre ord et røntgenbillede af det tiltagende krigskaos, som også Danmark blev en del af.

Lækagen af de 391.832 Irak-dokumenter er den anden gigantiske lækage af krigsdokumenter fra Wiki- leaks i år.

I begge tilfælde er der tale om offentliggørelse af ubearbejdede rådata, som stammer fra de amerikanske og allierede baser, hvilket både gør oplysningerne meget virkelighedsnære, men også meget svære for offentligheden at navigere i og drage konklusioner ud fra.

Samtidshistorie

Ikke desto mindre har Afghanistan-lækket, hvoraf 15.000 efterretningsrapporter med særligt personfølsomme oplysninger fortsat tilbageholdes af Wikileaks, ført til adskillige opsigtsvækkende afsløringer, heriblandt afsløringen af NATO's brug af dødspatruljer i jagten på Taleban-ledere, dokumentation for den pakistanske efterretningstjenestes omfattende støtte til Taleban samt nye oplysninger om omfanget af civile tab og mængden af IED-angreb.

Efter offentliggørelsen af Afghanistan-dokumenterne blev Wikileaks voldsomt kritiseret for ikke at have renset de afghanske dokumenter for kilder, men dette problem skulle ifølge Wikileaks talsmand Kristinn Hrafnsson være løst denne gang. Ligesom Afghanistan-rapporterne har en del af Irak-dokumenterne karakter af efterretningsrapporter, hvor navngivne kilder refereres for oplysninger, de har givet til koalitionsstyrkerne eller til de irakiske myndigheder. Men disse personfølsomme oplysninger skulle nu være fjernet fra logsene.

Pentagon parat

De seneste uger har det amerikanske forsvarsministerium Pentagon appelleret både til Wikileaks og til medieverdenen om ikke at offentliggøre de mange Irak-dokumenter.

»Det amerikanske militær opfordrer på det kraftigste Wikileaks til at aflevere de stjålne dokumenter til den amerikanske regering (...) og ikke offentliggøre dem,« sagde Pentagons talsmand oberst David Lapan på et pressemøde i sidste uge.

»Nyhedsorganisationer advares mod at bidrage til lækagen af de hemmelige dokumenter i samarbejde med den uanstændige organisation, der er kendt som Wikileaks,« tilføjede han.

Lapan fortalte også, at Pentagon de seneste uger har sat en arbejdsgruppe på hele 120 mand til at gennemgå indholdet af den database, som de lækkede dokumenter menes at stamme fra, for »at vurdere de mulige konsekvenser« af lækagen.

Trods lignende advarsler fra Pentagon i forbindelse med lækagen af Afghanistan-dokumenterne kom det i sidste uge frem, at den konkrete skadevirkning af lækagen tilsyneladende har været til at overse.

I et brev til det amerikanske Senats forsvarsudvalg, har den amerikanske forsvarsminister Robert Gates således konkluderet, at »ingen følsomme efterretningskilder eller -metoder var blevet kompromitteret af lækagen«.

Begrænset fare

Trods konklusionerne vedrørende Afghanistan-rapporterne advarede NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i går mod offentliggørelsen af dokumenterne.

På en pressekonference i Berlin sagde han, at offentliggørelsen af den slags information vil være »meget uheldig« og kan bringe både militært personel og civile i fare.

»Den slags lækager kan få meget negative konsekvenser,« sagde Anders Fogh Rasmussen. »Vi tager dette spørgsmål meget alvorligt«.

De sikkerhedspolitiske eksperter, som Information har talt med, har imidlertid svært ved at se, hvori den konkrete sikkerhedsrisiko består.

»Det er selvfølgelig et problem for USA og deres allierede, at der ikke er styr på sikkerheden, men jeg har svært ved at se, at lækagen af Irak-dokumenter, som er renset for kilder, kan udgøre et konkret sikkerhedsproblem,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Dels er krigen i Irak forbi, og dels er det som oftest lokale forhold, der afgør, om en lokal iraker eller afghaner vil give informationer til USA.«

Også Mikkel Vedby Rasmussen mener, at de sikkerhedsmæssige konsekvenser af Irak-lækagen er begrænsede.

»Jeg har svært ved at se, hvordan offentliggørelsen af den slags dokumenter kan skade sikkerheden, men der påhviler selvfølgelig Wikileaks og medierne et stort etisk ansvar for ikke at offentliggøre navne og andre oplysninger, der kan bringe enkeltpersoner i fare,« siger han.

Opdatering

Rapporterne er netop blevet udgivet af Wikileaks: http://warlogs.wikileaks.org