Wikileaks Talsmand: 'Folk vil finde offentliggørelsen berettiget'

»Jeg har ingen idé om, hvad Pentagon vil gøre ved den her offentliggørelse. Det kan vi spekulere over i evigheder, men vi må bare vente og se.«

Sådan siger Kristinn Hrafnsson, islandsk freelancejournalist og talsmand for Wikileaks, til Information kort før den rekordstore offentliggørelse af dokumenter fra Irak-krigen.

Organisationen Wikileaks fik en skarp advarsel fra Pentagon efter lækagen af omkring 77.000 filer fra krigen i Afghanistan i juli måned. Lækagen var blandt de største lækager i historien, men den rekord har organisationen nu slået, når den i dag forventes at publicere over 390.000 hemmelige amerikanske militærdokumenter fra Irak-krigen på internettet.

Kristinn Hrafnsson fortsætter:

»Der er ingen tvivl i mit sind om, at når folk ser materialet og de historier og nye sandheder, der kommer ud af det, så vil de finde det fuldt berettiget og strengt nødvendigt, at det her materiale kommer ud. Ligegyldigt hvad nogen fra Pentagon så siger.«

Offentliggørelsen sker på et pressemøde i London i dag, efter at Dagbladet Information sammen med udvalgte medier og menneskerettighedssorganisationer verden over har haft eksklusiv adgang til at gennemgå materialet og forberede historier, hvoraf de første ramte avisforsider og nyhedsudsendelser i går aftes kl. 23 dansk tid.

Journalistik i ren form

»Det her er den største militære lækage i historien. Den indeholder hændelsesrapporter fra 2004-2009. Mange af rapporterne er bare små begivenheder, mens andet er afslørende materiale, der aldrig før har set offentlighedens lys. Jeg er ret sikker på, at mange vil se noget af materialet som meget belastende, da det peger på potentielle krigsforbrydelser,« siger Kristinn Hrafnsson.

- Hvilke potentielle krigs-forbrydelser?

»Det kan jeg af hensyn til vores mediepartnere ikke gå i detaljer med, før det er ude. Men materialet tegner et samlet billede af krigen set fra amerikanernes synspunkt. Så det er ret detaljeret, og derfor bør det også være ude i offentligheden. Specielt i de lande der har deltaget i krigen eller støttet den direkte,« siger han og fortsætter:

»Det er et nutidshistorisk arkiv, men set fra vores perspektiv er offentliggørelsen af Irak-dokumenterne også journalistik i sin reneste form. Det giver fakta til folket og giver det mulighed for at grave sig ned i materialet og drage deres egne konklusioner. Befolkningerne bliver myndiggjort og velinformerede, om hvad der er foregået«.

- Hvad vil det betyde for vores syn på Irak-krigen?

»Det kommer til at påvirke vores historie. Det her var en krig, der blev indledt med fabrikationer og løgne. Den har været omkostningsfuld i form af både lidelser og menneskeliv og har efterladt et land i ruiner. Som borgere i lande, der har støttet krigen, har vi et ansvar for ikke bare at kigge væk, men at se på materialet i det åbne og blive konfronteret med krigens grimme sandhed.«

Hård kritik

Wikileaks blev mødt af hård kritik fra flere sider efter offentliggørelsen af de 77.000 rapporter fra krigen i Afghanistan. Flere navne på lokale afghanere, der samarbejdede med koalitionen, var med i det lækkede materiale, og både den amerikanske regering og organisationer som Reporters Without Borders kritiserede offentliggørelsen for at være »hensynsløs«. Kristinn Hrafnsson mener, at den, tid der er gået, har vist, at kritikken har været ude af proportioner.

»Der er gået uger og måneder, siden filerne blev offentliggjort, og der har endnu ikke været en eneste rapport om nogen skade. Det bliver også anerkendt af Pentagon,« siger han.

- Men kritikken er også kommet fra andre sider, end den plejer, fordi navnene var med i materialet. Tager kritikerne bare fejl?

»Selvfølgelig var det uheldigt, at nogle navne røg igennem sidst, for det er ikke Wikileaks intention at udsætte nogen for fare. Vi tager kritikken til os og har en anden tilgang til redigeringen den her gang. En elektronisk redigeringsmekanisme som sikrer et sikkert resultat,« siger Kristinn Hraffsson.