Ambassade-læk: USA udspionerer FN-diplomater

Washington udspionerer topdiplomater i FN. Det skriver britiske The Guardian og tyske Der Spiegel på baggrund af de omkring 250.000 amerikanske diplomatiske indberetninger, der er blevet lækket til organisationen Wikileaks.

Ifølge et fortroligt direktiv udstedt af udenrigsminister Hillary Clinton den 31. juli 2009 skal amerikanske diplomater fremskaffe følsomme informationer om blandt andre FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, og de permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd fra Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien.

Blandt andet ønsker den amerikanske regering oplysninger om Ban Ki-moons og hans sekretariat politiske planer samt efterretninger om FN-diplomaters eventuelle planer om undersøgelser af den amerikanske behandling af fanger i Irak, Afghanistan og på Guantanamo.

Hillary Clinton efterspørger endvidere personlige kreditkortinformationer på FN-topfolk, tekniske detaljer om deres kommunikationsudstyr, koder til deres email-programmer, biometriske data i form af fingeraftryk, portrætfotos og iris-scanninger samt detaljer om deres personlighed.

Direktivet blev sendt til de amerikanske repræsentationer ved FN i New York, Wien og Rom samt til 33 amerikanske ambassader og konsulater verden over, blandt andet i London, Paris og Moskva.

De tre store amerikanske efterretningstjenester, CIA, Secret Service og FBI, er ifølge The Guardian alle involveret i at indsamle de følsomme informationer i samarbejde med det amerikanske udenrigsministerium.

Ulovlig aflytning

Lækket af det følsomme direktiv forventes at rejse spørgsmål om, hvorvidt amerikanske diplomater udfører decideret spionage. Desuden kunne Hillary Clintons ønske om at indsamle tekniske detaljer om FN-topfolkenes kommunikationsudstyr tyde på, at det amerikanske udenrigsministerium ønsker at aflytte og overvåge FN-diplomaternes fortrolige kommunikation.

Ikke alene er sådanne aktiviteter formodentlig ulovlige. De risikerer også at underminere tilliden mellem FN og USA, der er sammenslutningens største bidragyder med tre milliarder dollar om året, skriver The Guardian.

I det hele taget viser lækket ifølge The New York Times, at USA i de senere år i høj grad har udvidet sine udsendte diplomaters rolle i retning af efterretningsopgaver. Ikke bare i FN, men også i andre lande har udsendte fra det amerikanske udenrigsministerium indsamlet kreditkort- og flybonus-numre, arbejdstider og andre personlige oplysninger om højtstående udenlandske kontakter. Direktiverne, der har øget de udsendtes beføjelser, går tilbage til 2008 og udvisker ifølge avisen traditionelle grænser mellem diplomater og spioner.

The New York Times har fundet en række eksempler på de udvidede retningslinjer i de lækkede diplomatiske indberetninger.

For eksempel får udsendte embedsmænd på ambassader i Mellemøsten, Østeuropa og Latinamerika besked på at indsamle officielle titler, navne, stillingsbetegnelser såvel som internet- og intranet-brugernavne, mailadresser, hjemmesideadresser, kontonumre og andet. Embedsmændene bliver også bedt om at indsamle informationer om de kommunikationsnetværk, der skaber infrastrukturen for militær og efterretningstjenester i de lande, de er udsendt til.

Ronald E. Neumann, som har været amerikansk ambassadør i Afghanistan, Algeriet og Bahrain, siger til avisen, at han ikke forstår, hvorfor diplomater har fået besked på at indsamle sådanne oplysninger. »Min bekymring ville primært gælde spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende person var i stand til at udføre det uden at give os problemer. Og for det andet hvor meget en sådan ansat kan bruge tid på det, uden at det går ud over hans eller hendes forpligtelser.«

Ifølge The New York Times har både Condoleezza Rice og Hillary Clinton underskrevet direktiver om de udvidede efterretningsopgaver i deres embedsperioder som amerikanske udenrigsministre.