Baggrund
Læsetid: 3 min.

Briterne gør op med antiterrorlovgivning

Labour vil hjælpe den konservative-liberale regering med at rulle antiterrorlovgivningen tilbage
Udland
26. november 2010

LONDON - I et brud med fortiden har det britiske Labour-parti lagt afstand til en lang række antiterrorlove, der blev indført i kølvandet på 11. septemberangrebene i 2001. Den daværende Labour-regering indførte dengang nogle af den vestlige verdens hårdeste antiterrorlove, bl.a. tidsubestemt husarrest for terrormistænkte, der ikke kan retsforfølges, varetægtsfængsling i 28 dage, oplagring af uskyldiges dna i elektroniske registre og identitetskort. Overvågningen af borgerne accelererede, så Storbritannien i dag er et af de lande i verden med flest overvågningskameraer. Men i et interview med avisen The Daily Telegraph erkender den nye indenrigstalsmand, Ed Balls, at partiet ikke fandt den rette balance mellem antiterrorlovgivning og borgerrettigheder.

»Vores ry som et parti, der sikrer borgerrettighederne såvel som sikkerheden, har af den grund lidt skade,« erkender Balls og erklærer, at partiet nu er parat til at begrænse varetægtsfængslingen til 14 dage, som koalitionsregeringen foreslår.

»Vores tilgang bør altid være, at hvis der er beviser for, at vi kan gå længere ned end 28 dage uden at hæmme politiet og efterretningstjenesterne i at udføre deres job, så bør vi gøre det.«

Kovending

Udtalelserne er et udtryk for en kovending fra et Labour-parti, der under Tony Blairs ledelse forsøgte at få gennemført varetægtsfængsling på først 90 dage og siden 42.

Labour-regeringens antiterrorlovgivning blev kritiseret voldsomt af både De Konservative og Liberaldemokraterne, da de var i opposition, og en omfattende tilbagerulning af lovgivningen blev annonceret som et af de første tiltag efter regeringsdannelsen i maj.

Arbejdet er imidlertid stødt ind i problemer i forbindelse med afviklingen af de såkaldte 'kontrolordrer', der er omfattende restriktioner pålagt personer, der anses for at være en fare for nationen, men som ikke kan retsforfølges, fordi efterretningstjenesterne ikke vil afsløre deres viden om miljøet.

Liberaldemokraterne står fast på, at kontrolordrerne helt skal droppes. Men en gennemgang af lovgivningen, der ventes offentliggjort i næste måned, menes at anbefale, at de fastholdes for et antal radikale elementer, der anses for at være særligt farlige. Anbefalingen har sået splid mellem den liberale vicepremierminister, Nick Clegg, der står i spidsen for den såkaldte Friheds- og Store Ophævelseslov, og den konservative indenrigsminister, Theresa May, der mener, at kontrolordrerne skal fastholdes, indtil et bedre alternativ findes.

Overveje alternativer

Internt i det konservative parti er der imidlertid også mange, der mener, at kontrolordrerne er både uliberale og ineffektive og derfor bør ophæves.

»Det er ikke kun et liberaldemokratisk emne. Der er masser af konservative parlamentsmedlemmer, der står fast på princippet om frihed for loven,« siger David Davis, tidligere kandidat til partiets formandspost.

Han hævder, at mindst 25 konservative og lige så mange liberale vil stemme imod justeringer af antiterrorlovgivningen, hvis de ikke indeholder en afvikling af kontrolordrerne, hvilket vil kunne bringe lovgivningen i farezonen.

Selv Labour signalerer, at partiet vil være parat til at overveje alternativer til kontrolordrerne - såsom øget overvågning og rejserestriktioner. Men Ed Balls siger, at partiet vil søge »konsensus om kontraterrorisme«, hvor det vil være muligt.

Blandt de love, der er enighed i regeringen om at tilbagerulle, er bl.a. dna-registret, id-kort, indførelse af restriktioner for brug af overvågningskameraer og afviklingen af politiets ret til at stoppe og undersøge tilfældige mennesker uden grund.

»Vi bliver nødt til at tage nogle skridt for at bringe den nationale sikkerhed og de civile rettigheder i balance igen, men selvfølgelig samtidig sikre, at vi kan holde landet uden for fare,« siger indenrigsminister Theresa May.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her