Nyhed
Læsetid: 3 min.

Britisk universitetsreform rammer middelklassen hårdest

Den britiske middelklasse vil komme til at betale op til seks gange mere for deres uddannelse end fattigere studerende
Udland
8. november 2010

LONDON - Det bliver middelklassen, der kommer til at betale for, at fattigere studerende fortsat skal kunne tage en universitetsuddannelse i Storbritannien, når brugerbetalingen for en videregående uddannelse op til tredobles fra 2012. Under det nye system skal de studerende optage lån for at dække gebyret, som skal tilbagebetales over 30 år, fra de får et job med en indtjening på mere end 180.400 kroner om året. Herefter vil de skulle betale 9 pct. af deres indkomst, hvilket betyder, at dem på mellemindkomster kan komme til at betale op mod seks gange mere tilbage for deres lån end dem, der efterfølgende får dårligere betalte job.

Udregninger viser, at en universitetsuddannet med en gæld på 260.000 kroner, der senere i livet kommer til at tjene omkring 390.000 kroner om året, vil skulle tilbagebetale 19.000 kroner om året i 30 år. En person med en indkomst på 215.000 kroner om året skal imidlertid kun af med 3.000 kroner om året, fordi en lavere rente da vil blive påført. De studerende, der kommer fra mere velhavende familier, vil fortsat have mulighed for at betale undervisningsgebyret forud og derved spare renterne.

»Universitetsuddannede på mellemindkomster vil komme til at betale langt mere for deres uddannelse over tid, og det vil bekymre mange,« siger Ian Mulheirn fra Social Market Foundation: »De har udsigt til en væsentlig gæld for første gang nogensinde.«

Det anerkendte Institute for Fiscal Studies kalder det nye system for uretfærdigt.

»Det er svært at retfærdiggøre, at studerende fra hjem med indkomster på 370.000 pund skal have større gæld end alle andre studerende, som tager kurser til samme pris,« skriver IFS i en udtalelse.

Studerende raser

De britiske studentergrupper påpeger, at deres gæld vil være endnu større, når lån, der skal dække leveomkostninger, medregnes. De er - med studenterleder Aaron Porters ord - rasende over, at de nye planer vil »tvinge de studerende til at betale prisen for de ødelæggende nedskæringer i undervisningsbudgettet.«

Flere iagttagere giver de studerende ret i, at det, der under Blair-regeringen begynde som et 'top op-gebyr' oven i statstilskuddet for at sikre kvaliteten i takt med at flere tog en universitetsuddannelse, nu bliver til regulær brugerbetaling.

»Problemet er, at Finansministeriet har udnyttet medfinansieringen af universiteterne og brugt det som et våben til at påføre vanvittige nedskæringer i de videregående uddannelsers undervisningsbudget, som de studerende nu vil blive bedt om at betale for,« skriver The Guardians lederskribent.

Universitetslektorernes fagforening (UCU) påpeger, at universitetsuddannede på en gennemsnitsindkomst i fremtiden kommer til at betale 20 pct. mere i skat end dem, der ikke tager en universitetsuddannelse.

»Koalitionen indfører en uddannelsesskat, der vil bebyrde den næste generation af universitetsuddannede med årevis af tabt indkomst. Den besked den sender, er, at vi i Storbritannien nu straffer aspiration snarere end opfordrer til det,« siger Sally Hunt, generalsekretær for UCU.

Holder ikke løfter

Koalitionsregeringen forsvarer planerne med henvisning til, at det nye system vil sikre kvaliteten i uddannelsessystemet og samtidig sikre, at fattigere studerende fortsat kan tage en uddannelse. Liberaldemokraterne - der under valgkampen lovede at stemme imod enhver stigning i brugerbetalingen - påpeger, at de 25 pct. fattigste studerende i fremtiden kommer til at betale mindre for deres uddannelse, end de gør i dag. Dette skyldes bl.a. en række progressive elementer, de har fået med i planen. Bl.a. afsættes der en pulje til scholarships og tilskud til leveomkostninger for de mindst bemidlede, ligesom dem, der betaler deres uddannelse forud, vil blive straffet økonomisk.

De studerende anerkender, at det nuværende re- formudspil - der ventes gennemført - er bedre end forslaget i den såkaldte Browne-rapport, men de lover alligevel at straffe de liberaldemokrater, som stemmer for forslaget.

»Hvis disse liberaldemokrater ikke holder deres løfte, vil vi rejse landet rundt og finde dem,« sagde Aron Porter på dagen, hvor meningsmålingerne viste, at Liberaldemokraternes støtte er faldet til ni pct. i meningsmålingerne fra de 24 procent, de fik ved valget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her