Danmark undlod at beskytte irakere mod sekterisk blodbad

Lækkede amerikanske krigslogs belyser nu i detaljer den sekteriske vold, som hærgede Irak, samtidig med at den danske regering afviste at beskytte de irakiske asylansøgere i Danmark og i stedet straffede dem for ikke frivilligt at rejse hjem.

Det lækkede materiale fra Irak viser, hvordan det religiøst baserede opgør mellem særligt shia- og sunnimuslimer når sit klimaks i årene 2006 og 2007, hvor militser står bag omfattende sekteriske udrensninger. Talrige indberetninger oplyser om sekteriske likvideringer og bomber mod moskéer og kristne kirker. Desuden viser indberetninger, hvordan volden fortsætter i de følgende år, hvor irakere bliver myrdet, hvis de forsøger at vende tilbage til boliger, som de er blevet fordrevet fra under de sekteriske udrensninger.

»De danske myndigheder og den danske regering har længe undladt at forholde sig til situationens alvor i Irak,« siger generalsekretær i Amnesty International Lars Normann Jørgensen.

»Problemstillingen er blevet diskuteret i en indenrigspolitisk sammenhæng, hvor det gælder om at være så hård som muligt mod de fremmede. Nu understreger Wikileaks-dokumenterne, at den faktiske situation i Irak er så slem, at det er nødvendigt i det mindste at give irakerne i Danmark en midlertidig opholdstilladelse.«

Hårdest ramt er det centrale og sydlige Irak, hvor over totredjedele af de afviste irakiske asylansøgere i Danmark stammer fra. Sunnier i shia-dominerede kvarterer og shiaer i sunni-dominerede kvarterer bliver standset ved vejspærringer eller opsøgt i deres hjem. De bliver bagbundet, får bind for øjnene og likvideres med skud i nakken eller munden.

Systemet bryder sammen

De lækkede logs dækker perioden fra 2004 til slutningen af 2009. Den sekteriske vold er ifølge indberetningerne ikke stoppet sidst i 2009, og FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR har netop på ny rapporteret om en forværring af sikkerhedssituationen i Irak.

UNHCR har gentagne gange henstillet til, at irakere i Danmark, som ikke har fået asyl, får midlertidig opholdstilladelse, indtil situationen i landet er stabiliseret. Den løsning er imidlertid blevet afvist af regeringen og Dansk Folkeparti.

»Når man er afvist asylansøger, så skal man forlade landet, ellers bryder asylsystemet sammen. Det er helt afgørende for, at der kan være troværdighed om systemet,« siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, der siden invasionen i 2003 har presset på for at få tvangsudsendt de afviste irakiske asylansøgere i Danmark.

Ifølge Martin Henriksen er det et »skråplan« at give midlertidige opholdstilladelser.

»Vores erfaringer viser, at de har en tendens til at blive permanente,« siger han og tilføjer: »I en ideel verden burde det også være sådan, at de, der får asyl i Danmark, rejser hjem, når forholdende i hjemlandet er til det. Men vi kan jo se, at det ikke er tilfældet.«

Radikales udenrigsordfører, forhenværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen, er dybt uenig.

»Det er helt uforsvarligt at sende folk tilbage under sådanne omstændigheder. De mennesker burde selvfølgelig have haft lov at blive i Danmark og ikke konstant være blevet truet med at blive sendt hjem til de vilkår, der nu tegner sig,« siger Niels Helveg Petersen.

»Det her understreger, at regeringen og Dansk Folkeparti helst sendte alle udlændinge ud af Danmark. Det er deres projekt. Vi sagde som krigsførende nation, at vi var med i Irak blandt andet for at befri irakerne for forfølgelse fra et diktatorisk regime, men derefter er vi pludselig ligeglade med, hvad der sker dem. Det er bizart.«

Fortsat pres

Fra 2003 til maj 2009 afviser den irakiske regering at tage imod tvangshjemsendte irakere på grund af den konstant forværrede sikkerhedssituation i landet. Regeringen og Dansk Folkeparti opretter til gengæld ad flere omgange økonomiske støtteordninger til irakere, der frivilligt rejser hjem, mens resten af de afviste irakere blandt andet bliver frataget økonomiske ydelser for at presse dem til at forlade landet.

I 2006 henstiller UNHCR til, at alle ansøgere fra den sydlige og centrale del af Irak får asyl. Mens Sverige samme år giver opholdstilladelse til 90 procent af alle irakiske asylansøgere, giver Udlændingeservice i Danmark asyl til to procent og overinstansen Flygtningenævnet til syv procent af de irakere, der får behandlet deres sag.

Året efter stiger den danske anerkendelsesprocent over for irakere til 38 procent i Udlændingeservice og 30 pct. i Flygtningenævnet, og i 2009, hvor mange kristne irakere fik asyl, topper anerkendelsesprocenten med 47 procent i Udlændingeservice og 16 procent i Flygtningenævnet.

Det er en markant stigning, men anerkendelsesprocenten er stadig højere for grupper som syrere, somaliere, iranere og afghanere, og Danmark ligger længere fra at opfylde UNHCR's henstillinger end flere andre europæiske lande.

I erkendelse af, at lande som Danmark ikke følger henstillingerne har UNHCR siden 2006 opfordret til, at alle asylansøgere fra Syd- og Centralirak som et minimum får midlertidige opholdstilladelser. Det kunne for eksempel være humanitære opholdstilladelser, som integrationsministeren kan give til afviste asylansøgere. Men i Danmark afviser først integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) og siden Birthe Rønn Hornbech (V) at beskytte irakerne.

Politisk påvirkning

Forsker i flygtninge- og menneskeret ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen hæfter sig ved, at oplysningerne i de lækkede logs fra Irak »i forbløffende grad« stemmer overens med de oplysninger, som tidligere er kommet fra UNHCR og organisationer som Human Rights Watch.

»Danmark har på linje med en række andre europæiske lande politisk presset på for at sikre udsendelser til Irak i sager, hvor man ikke har givet asyl, men man kan frygte, at der sker en frakobling mellem informationerne om forholdene i et land som Irak, og hvordan Danmark internt håndterer sagerne. Og det kan hurtigt bringe Danmark på kant med menneskerettighederne,« siger Thomas Gammeltoft Hansen.

Han understreger, at det afgørende i forbindelse med hjemsendelse er, om der er en reel risiko for, at udsendte bliver udsat for forfølgelse, tortur eller nedværdigende behandling.

»Og det må man sige, at de her dokumenter vidner om, at de i visse områder kan risikere. Spørgsmålet er, om man har gjort, hvad man skulle for at indsamle oplysninger om situationen i Irak, og dernæst om man har taget oplysningerne alvorligt i den danske forvaltning.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen eller Konservatives udlændingeordfører Naser Khader.