Irakiske stammeledere kunne ustraffet slippe af sted med både mord og kidnapninger i det danske ansvarsområde, selv om de danske styrker ifølge flere eksperter var ansvarlige for lov og orden. Det fremgår af de 391.832 lækkede krigslogs fra Irak, som Information har privilegeret adgang til.
En gennemgang af omkring 70 rapporter om stammestridigheder i det danske område viser, at de danske soldater helt systematisk undlod at gribe ind over for forbrydelser begået af stammerne.
»Det er ingen tvivl om, at frem til juli 2004 havde de danske styrker direkte lovmæssig forpligtigelse til at opretholde lov og orden. Derefter var de forpligtet til at bistå irakerne med at opretholde lov og orden,« siger Toby Dodge fra den velansete britiske tænketank IISS.
Ifølge en log fra den 23. juni 2005 »observerede« en dansk deling f.eks. stammestridigheder mellem al-Gwam og al-Garamsha-stammerne i nærheden af Ad-Dayr uden at gribe ind, selv om syv civile bliver dræbt og tre såret.
Den 13. juli samme år fortæller en anden log, hvordan danskerne undlod at gribe ind i en strid, som foregik blot 200 meter fra en dansk base. Ifølge loggen skyldtes skyderierne, at en kvinde angiveligt blev kidnappet. Men heller ikke i dette tilfælde gjorde danskerne tilsyneladende noget for at opklare sagen eller redde kvinden.
Aftalesvigt
Tilsammen giver de mange logs indtryk af, at den danske indsats over for stammevolden begrænsede sig til at lægge låg på kampene.
Men det er ifølge både danske og udenlandske Irak-eksperter ikke tilstrækkeligt i forhold til det folkeretlige ansvar, som de danske styrker havde i Irak.
Den danske Irak-ekspert Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet mener også, at danskerne løb fra deres ansvar.
»Det er klart, at danskerne skulle håndhæve lov og orden,« siger hun, men udtrykker samtidig stor forståelse for danskernes manglende lyst til at blande sig.
Amnesty mener ligesom Toby Dodge, at Danmark har svigtet sit ansvar.
»Hvis danskerne generelt undlod at gribe ind over for f.eks. mord og kidnapninger, har de ikke levet op til den aftale, der var indgået med irakerne,« siger Amnestys juridiske konsulent Claus Juul.
Selv afviser forsvaret, at Danmark var ansvarlig for retshåndhævelsen: »Forpligtelsen til at opretholde ro og orden lå primært hos de egentlige besættelsesmagter: USA og Storbritannien,« skriver forsvarskommandoen i en mail til Information.
Læs baggrundshistorien her: Med kikkerten for det blinde øje
The War Logs: Irak-krigen
Seneste artikler
Soldater fralægger sig ansvar for lovbrud
23. december 2011De menige soldater kan ikke forventes at vurdere juraen under tilfangetagelser, siger konstabelforeningen.Forsvaret mørklægger Irak-redegørelse
17. december 2010Oppositionspartierne raser over udformningen af forsvarets Irak-undersøgelse. Der er alt for meget hemmelighedskræmmeri, mener deOppositionen vil have auditører ind i Irak-sag
11. december 2010Forsvarets Auditørkorps bør undersøge beskyldninger om danske soldaters deltagelse i irakisk fangemishandling under Operation Green Desert
Jamen, krig ér ikke en spor køn realitet. Men at Forsvaret nu igen forsøger at skubbe alt ansvar af på Alliance-partnerne, forekommer ikke klogt. Det har nemlig allerede vist sig, at den trafik ikke er gangbar. Man spekulerer på, om det er et forsøg på at skabe en bastion, før de kommende nye Wikileaks afsløringer? Under alle omstændigheder et kluntet forsøg med en uddateret logik. Det burde Forsvaret have imødeset...
Med venlig hilsen
Danske styrker i Irak greb ind over for stammefejder - at påstå andet er løgn - men man måtte naturligvis i de konkrete tilfælde vurdere, hvad der i situationen var muligt og hensigtsmæssigt at gøre.
Jeg kan anbefale folk at læse f.eks. "Imperial Life in the Emerald City" af Rajiv Chandrasekaran. Hvis I er interesserede i at vide mere om Irak under USA's besættelse af IRAQ der startede i 2003. Du kan slet ikke forestille dig omfanget af (GWB-)amerikanernes inkompetence...
Men at kritisere danske soldater for hvad Iraq'ere gjorde mod Iraq'ere i 2004, er typisk "alting er den hvide mands skyld"-rascisme. Det er trist at Amnesty ikke kan hæve sig over den slags rascisme.
Nænej, konventioner er konventioner. så enkelt er det såmænd...
Med venlig hilsen
Atter en gang dansk inkompetence, politisk studehandel og ansvarsforflygtigelse.
Grundlæggeren af Fredsvagten, Bo Richardt, har malende og koncist skildret Danmarks internationale rolle under skørterne på USA - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=sSIy7qaH1qs&feature=&p=2F100E12473791E6&i...
De civile politikere i Pentagon har udstedt en del-ordre Frago242 (fra Juni 2004) - der pålægger de amerikanske soldater at se bort fra irakeres vold mod irakere.
Spørgsmålet er - om danske politikere har givet de danske styrker i Iraq samme ordre.
Eller har de danske styrker - fået ordre til at følge den amerikanske Frago242 del-ordre.
“A frago is a ‘fragmentary order’ which summarizes a complex requirement. This one, issued in June 2004, about a year after the invasion of Iraq, orders coalition troops not to investigate any breach of the laws of armed conflict, such as the abuse of detainees, unless it directly involves members of the coalition. Where the alleged abuse is committed by Iraqi on Iraqi, ‘only an initial report will be made … No further investigation will be required unless directed by HQ.’”
http://www.guardian.co.uk/world/2010/oct/22/iraq-detainee-abuse-torture-...
Nu skal journalisterne passe på at warlog-materialet ikke går hen og overskygger den virkelighed, der mødte de danske soldater i Irak. Det var et ragnarok, intet mindre. Al verdens lænestolsgeneraler har fået et unikt materiale til at bedømme skyld og uskyld i det irakiske ragnarok, men sandheden er at de virkelig ansvarlige i den her sag, er politikerne, og de er af indlysende årsager ikke nævnt i warlog-materialet, men krøbet i skjul bag en tvivlsom højesteretsdom, som i Fogh-regimets ånd fastslog at: "Der er ikke noget at komme efter". Det bliver nemt til at journalisterne leder efter sandheden under lygtepælen, selv om sandheden ligger tabt et sted ude i mørket.
Sandheden i denne sag er at hver og en af de 61 politikere, der stemte ja til Irak-krigen, burde til en kommissionsrapport forklare hvilke overvejelser de gjorde sig, og hvilke tiltag de foretog for at orientere sig om den situation, de sendte danske soldater ned til. Eksv. om de overvejede hvordan tilfangetagne Irakere skulle håndteres. En politiker der ikke kan overskue hvad han eller hun stemmer om, bør stemme blankt.
Warlog-materialet fungerer reelt som de ansvarlige politikeres 'Fogh of war' - for nu at bruge McNamaras begreb. En tåge af information som er egnet til bekvemt at skjule sig bag?
Der er så meget derude, som stadig svømmer i det gamle VKO rigimet`s mørklægnings perriode.
Mit største problem er bare: Hvornår, bliver Danmark sendt ind på krigsforbryder domstolens række, vores gamle VKO politikere, har jo gjort "os" fortjænt dertil . For øjeblikket, er det Iraq krigen jeg tænker på.
Når først Afghanistan problemet tages op til vurdering., får jeg virkelig problemer i overskud. Krigsforbrydelser i overskud, for at fange "terroister", gør NATO sig selv til "terroist" og behandler det Afghanske folk som terroister.
Det, som ærger mig mest, er, at der går år efter år, inden et nogenlunde sandhedslignende udsagn gøres gældende.