Læsetid: 3 min.

Egyptens valg: Mere ritual end demokratisk handling

Med præsident Hosni Mubaraks beslutning om at begrænse Det muslimske Broderskabs indflydelse i Egyptens parlament er valgresultatet endnu mere forudsigeligt end normalt
27. november 2010

Beirut – Overfladisk ligner det egyptiske parlamentsvalg i morgen det, der sidste gang og forrige gang, ja, igen og igen, har leveret den nu 82-årige præsident Mubarak et demokratisk gummistempel med bogstaverne NDP – ’Nationalt Demokratisk Parti’.

Den arabiske verdens tradition for ’syntetiske’ valghandlinger, hvor stammerne stort set er optalt på forhånd, gælder også Egypten. »Egypterne afvikler ikke et valg, men et ritual«, som en politisk iagttager i Beirut udtrykte det.

Dog er ritualet ændret denne gang, og årsagen er, at Hosni Mubaraks styre synes at nære bekymring for styrken af Det muslimske Broderskab – på papiret forbudt, men med 88 ’uafhængige’ mandater, en femtedel af pladserne i parlamentet.

’Brødrene’ skal nu skæres ned til en størrelse, styret finder mere naturlig. Og det betyder, lyder det fra en diplomatis iagttager i Kairo, at den kommende Folkets Forsamling, som er parlamentets officielle navn, formentlig vil se måske 20 islamiske mandater de næste fem år.

»Helt at udelukke dem, vil man heller ikke, det vil være for tykt,« tilføjes det.

Op til valget er ledende medlemmer af Det muslimske Broderskab hentet af politiet ligesom adskillige ’Brødre’ er blevet afvist af den valgkommission, der godkender kandidatlisterne.

»Et klart bevis på valfusk,« siger broderskabets parlamentariske leder, Saad Katatni, »NPD vil sende et signal om, at vælgerne ikke har noget valg.«

Medierne under kontrol

At Mubaraks flertalsstyre er bekymret, fremgår ligeledes af stramninger i mediernes adgang til at dække valghandlingen samt i afvisning af uafhængig kontrol, lokalt som internationalt.

Et tilbud fra den amerikanske kongres om at sende et hold observatører til valget blev afvist med den begrundelse, at det ville være en krænkelse af Egyptens suverænitet.

Myndighederne har desuden inddraget de private tv-selskabers licenser til at filme på valgstederne, hvilket rammer de udenlandske medier, der arbejder med lokale tv-hold.

Hvert selskab skal søge ny tilladelse, hvilket kan tage uger, hvilket betyder at valget vil være overstået.

Egypten har formelt pressefrihed, men ifølge ejeren af tv-selskabet Cairo News Company, Bader Gohar, er pressefriheden illusorisk.

»Inddragelsen af vores licenser betyder, at valgstederne ikke kan dækkes med direkte udsendelser, f.eks. interview, da vi ikke har tilladelse til at opstiller vores grej. Vi vil simpelt hen ikke være i stand til at arbejde på gaden.«

Bader Gohars selskab var blandt de mest aktive i dækningen af uro og voldelige sammenstød ved parlamentsvalget i 2005.

Rent valgteknisk er det nye, at antallet af pladser i Folkets Forsamling udvides fra 44 til 508 pladser for at skaffe plads til 64 kvinder, der er garanteret valg på en særskilt kvindeliste, der sikrer at mænd ikke løber med stemmerne. Oven i de 508 valgte udpeger præsident Mubarak 10 medlemmer.

Interne rivninger

Nyt er også, at NPD denne gang opstiller sideordnede kandidater – ved valget i 2005 var der kun én NPD-kandidat i hver af de 254 valgkredse med det resultat, at vragede NDP-politikere meldte sig ud af partiet og stillede op som ’uafhængige’, og som i og i vidt omfang slog deres tidligere partifæller. NPD-generalsekretær Safwat el-Sherif siger således til avisen al-Ahram, at »partiet var tvunget til at opstille flere kandidater i de samme valgkredse efter at det stod klart, at de nød den samme popularitet.«

Ved valget i 2005 blev det for første gang tilladt at opstille flere politiske partier, og denne gang deltager i alt 14 med i alt 1.223 kandidater. Andre 4105 stiller op som uafhængige – af dem menes 140 at være fra Det muslimske Broderskab.

NPD stiller med 780 kandidater mod 508 ved valget i 2005, en indikation af den side-ordning, som i øvrigt har betydet, at NDP-kandidater åbent bekæmper hinanden i stedet for at bekæmpe de politiske konkurrenter.

Det muslimske Broderskab stiller op i en tredjedel af valgkredsene, men er altså på forhånd svækket – ikke kun af myndighedernes forfølgelse og en forfatningsændring, der betyder, at de ikke får adgang til at kontrollere stemmeoptællingen, men også af indre slagsmål mellem en yngre pragmatisk fløj og den såkaldte ’gamle garde’, der fastholder en strengt fundamentalistisk kurs under sloganet ’Islam er løsningen’, og som virker afskrækkende på potentielle unge vælgere, opvokset med internettet og globaliseringens muligheder for at orientere sig bredt.

Omkring 30 af Egyptens 80 millioner indbyggere er registrerede vælgere, men ifølge de kilder, Information har talt med i Kairo, ventes valgdeltagelsen kun at blive på mellem otte og 12 procent.

»Der er jo heller ikke meget at stemme om,« som en af kilderne siger.

lael@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu