Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Enhver diplomat vil se med rædsel på det her'

Wikileaks' læk af diplomatiske indberetninger kan blive til stor skade for USA's forhold til resten af verden, vurderer tidligere dansk ambassadør. Han bakkes op af en ekspert i internationale studier
Udland
29. november 2010

Få kender i detaljer indholdet af de mere end 251.287 telegrammer og 8.000 diplomatiske indberetninger, skrevet af amerikanske diplomater til deres chefer og kolleger i Washington, som Wikileaks offentliggjorde i aftes.

Men ifølge en tidligere dansk ambassadør kan de lækkede dokumenter meget vel blive en alvorlig belastning for USA's diplomatiske apparat.

»Enhver diplomat vil se med horror på, at de oplysninger, han indberetter til hovedkvarteret derhjemme, kommer frem,« siger Henning Kjeldgaard, der fra 1983-1996, var udstationeret som ambassadør for Danmark i flere lande verden over.

»Når en diplomat skriver indberetninger, er det jo netop ikke hans opgave at være diplomatisk, men derimod at give en nøgtern vurdering af, hvad der er op og ned i en given situation – og sige sin uforbeholdne mening om, hvem af parterne der opfører sig forstandigt, og hvem der opfører sig totalt åndssvagt. Og hvis de oplysninger pludselig kommer for en dag, ja så kan det være stærkt problematisk,« siger Henning Kjeldgaard.

»Noget af det vigtigste, ambassader laver, er indberetninger hjemover,« lyder vurderingen fra seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Hans Mouritzen.

»Det kan for eksempel være noget, vedkommende ambassadør har opsnuset til et cocktail party: Hvad rører sig i de andre ambassader? Er der noget særligt, man skal vide om den pågældende minister? For eksempel ville det, at Lene Espersens (K) omdømme er gået ned ad bakke, typisk være et emne, man rapporterede om som diplomat i Danmark. Altså, det er en slags gossip på højt niveau,« siger Hans Mouritzen.

I demokratiets tjeneste

Wikileaks har på forhånd antydet, at de nye dokumenter kan risikere at udløse en diplomatisk krise mellem USA og flere af dets allierede.

Særligt USA's forhold til flere arabiske lande skulle være omtalt i de lækkede indberetninger.

»Vi ved endnu ikke præcist, hvad lækkene indeholder, men man kunne tænke sig, at der kunne være op- lysninger imellem, som ville kunne bruges af antiamerikanske kræfter i Mellemøsten. Hvis diplomatiske risikovurderinger af, hvem i samfundet, der er til størst fare for amerikanske interesser, er blandt de lækkede dokumenter, ja så kan det selvfølgelig være med til at opflamme et had mod Amerika. Og det, at USA allerede selv har været ude og advare mod lækken, er selvfølgelig et tegn på, at dokumenterne indeholder noget væsentligt,« siger Hans Mouritzen.

Ifølge Henning Kjeldgaard er Wikileaks med sin offentliggørelse imidlertid på vej til at overtræde grænsen for, hvad der kan retfærdiggøres i demokratiets og gennemsigtighedens navn.

»Der er virkelig noget på spil her, for hele forudsætningen for at man kan have et effektivt diplomati er, at de indberetninger, man giver til hovedkvarteret, ikke kommer for en dag,« siger den tidligere ambassadør.

- Men er det ikke i offentlighedens og demokratiets interesse at få indblik i, hvordan USA's diplomati agerer i eksempelvis de arabiske lande?

»Det mener jeg ikke. Det er derimod i demokratiets interesse, at der eksisterer et effektivt og velarbejdende diplomati, og det gør der altså ikke på helt samme måde, hvis diplomaterne hele tiden skal have i baghovedet, at det, de indberetter, risikerer at ende på forsiden af aviserne om et halvt år,« siger Henning Kjeldgaard.

Hans Mouritzen er derimod ikke i tvivl om, at lækkene fra Wikileaks kan retfærdiggøres.

»For de diplomater, der sidder i systemet, må det være frygteligt, for det er deres allerhelligste, der her røres ved. Men efter som jeg ikke selv er operativ, synes jeg kun – som enhver journalist – at det er herligt. Indberetningerne fortjener at komme frem, men om vi ender med at blive skuffede, når vi ser dem, kan vi jo af gode grunde ikke vide endnu,« siger Hans Mouritzen.

Serie

Cablegate

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I demokratiets interesse....

Det ser ærligt talt ud til, at der nærmere er sket en afkobling i diplomatiet, med hensyn til demokratiets interesser.

Peter B. Jensen

Når man fordømmer disse læk, er det pludselig som om at det eksisterende system var ufejlbarligt. Først hørte vi at offentliggørelser kunne koste liv, uden at relatere det til hvor mange liv hemmelighederne har kostet. Og nu føler det internationale diplomati sig presset, fordi det gik lige så godt med fred og fordragelighed verden over.

Jeg får associationer til det gamle soviet, der ikke længere kunne holde befolkningen i påtvunget uvidenhed - hvilket vesten iøvrigt hyldede. Spørgsmålet er så om vi har mere fornuftige løsninger, eller ender med at sende de oprørske stemmer til Hans Ø.

Ok, ambassadelækken vil afstedkomme en diplomaternes rundering i utide. Den må de tage med stram overlæbe....Og det er vel så det.

Enhver diplomat må leve under devisen. At være diplomatisk er en høflig måde at sige, skrid ad helved til. Det har lækket afdækket mere end noget andet indtil videre.

Ja nu hyler de sgu som børn de kære politikere og eksperter. Hvis vores ledere ikke kan stå ved deres ansvar og handlinger, ja så må vi jo finde nogen andre der kan. Den vestlige verden er blevet et børnehave-diktatur.

Er diplomatiet i fare?

Man kan godt sætte sig ind i, at en diplomat, en politiker, en embedsmand, en efterretningsagent, en talsmand for den amerikanske regering, you-name-it, kan føle sig truet. Man kan også frygte for et bagslag ved afsløringerne i form af nye og endnu mere fordækte metoder.

Spørgsmålet er bare, om ikke d'herrer og damer og regeringer skulle have tænkt på det noget før? Hvor ondt skal vi egentlig have af dem? Som amerikanerne selv udtrykker det: they had it coming.

Skal skadevirkningerne fra lækagerne ikke sættes i forhold til et halvt århundredes uhyrlige, enorme skader, som den afdankende stormagt USA's såkaldte diplomati har påført verden? Nu klynker de, fordi medicinen smager dårligt. Der var ingen klynk, når nationer på stribe er blevet interveneret, korrumperet, infiltreret UOPHØRLIGT siden 1956 (Korea).

Er det ikke på tide med lidt forårsrengøring? Altså vel vidende, at x-antal støvmider, rovmider, pelsklaner, sølvfisk vil afgå ved døden, når snavset hvirvles ind i det ubarmhjertige mundstykke.

Dem, der nu klynker, hyler op, beskylder og anklager, er de samme, der ikke er stået tilbage for ... det værste. Og som nu oplever den naturlov, der består i at alle overgreb med tiden rammer en selv. I Vesten har vi ikke et præcist ord for det. Hybris-Nemesis måske. I østen kaldes det karma. Det er en universel lov, den står ikke til diskussion, og den er ikke forbeholdt hinduer og buddhister. Begrebet 'synd' er heller ikke helt dækkende. Men under alle omstændigheder har korrupte regimer nu mulighed for frivilligt at bede om syndsforladelse. Men hvis vi skal tale det sprog, kræver det en ting: at man oprigtig angrer.

Jeg har et kvalificeret bud.

Det er i virkeligheden ikke WikiLeaks, der har lækket. Altså, de har selvfølgelig dannet et netværk, hyret deres hackere osv. Det er i virkeligheden kredse indenfor den amerikanske administration og efterretningsvæsen, der selv har sluppet informationerne. Kredse som efterhånden er så edderspændt-dødtrætte af at være vidne til, hvordan korporatisterne i deres eget land agerer. De vil ikke længere sidde med hænderne i skødet og være passive vidner til fuldendelsen af det totalitære regime og dets overgreb mod resten af verden på amerikanske borgeres bekostning.

Lad os få alt snavset frem. Der er reelt intet at tabe, for det vi har, er nået en tilstand af maksimal tilstopning af sit eget ... vi bruger ikke L-ordet. Og husk, skadedyrene og støvet bor også bag panelerne, i revnerne og under gulvtæppet.

Er der nogen, der gider at gå ned med skraldespanden? Sorry, Onkel Sam, det er din tur.

Morten Kjeldgaard

"Wikileaks' læk af diplomatiske indberetninger ..."

Skal vi ikke lige være enige om, at Wikilieaks ikke har lækket en skid. Lækken er et eller andet sted i den amerikanske regering. Wikileaks er blot dem, der opbevarer dokumenterne således at alle kan få adgang til dem gennem Internet. Denne fremherskende forargelse over Wikileaks er latterlig, og dem der er allermest forargede, er de samme der roder og rager rundt i dokumenterne som om de ikke havde andet at bestille.

Hvis r.egeringerne er bekymrede, burde de passe bedre på deres fortrolige informationer. Det er jo kun naturligt, at regeringer skjuler ting for borgerne... eller er det?

@ Morten Kjeldsgaard

Naturligvis bør det ikke værre naturligt for regeringer, at skjule ting for os, folkene, nationerne.

At det nok er "naturligt" i praksis, skyldes nok, at politikerne i den grad fedter sig ind i slibrige affaire og derfor har brug for at skjule sig ... og så hedder det sig, at hemmelighedskræmmeriet er til for nationens sikkerheds skyld.

My foot !

Det mest afslørende her, er atter regeringernes dobbelte standarder. De almindelige borgere må leve med en fortsat mere intens overvågning af alle handlinger. Påskuddet er en kamp mod terror, men de samme radikale metoder finder hurtigt brug først mod hård kriminalitet, men anvendes efterhånden mod selv små sociale bedragere.

Parolen er den kristent calvinske, at kun folk der har noget at skjule, kan have noget mod at få alle handlinger overvåget. Men både borgere og regeringer bør have retten til at tale frit og uhæmmet, ikke mindst når det foregår i sluttet selskab. Nu står verdens regeringer - fra Pakistan over Saudi-Arabien til USA og Danmark - så sammen om at beklage, at deres eget snavsede undertøj er blevet hængt offentligt ud. For naturligvis gælder der helt andre standarder for dem selv...

Den danske regerings folk har fx omhyggeligt officielle telefoner til embedshandlinger. Men er gentagne gange blevet grebet i bevidst at bruge uregistrerede telefoner, for at holde deres mere beskidte handlinger uden for registrering. Det giver en lettere "næse", men misbruget fortsætter naturligvis. Til gengæld vil regeringen naturligvis ikke selv udnytte overvågningssystemerne til at undersøge ulovlighederne med.

Problemet er, når sikkerheden bag de lukkede døre misbruges til at foretage ulovligheder. Regeringer bør selv leve op til højere standarder, end de kræver af deres borgere - og vi borgere bør have større mulighed for at kikke vore regeringer i kortene, end omvendt. Derfor tak til den amerikanske soldat, der siges at være kilden bag denne læk.

Henning Ristinge

diplomatiske skriverier har sjældent noget at gøre med at 'skjule' noget for offentligheden. Det har derimod meget at gøre med frit at kunne kommunikere til sin regering sine private indtryk og opfattelser af den faktiske situation. Det handler om at give sin regering et beslutningsgrundlag. Det her med at bredt fremlægge diplomaters bramfrie udtalser om den faktiske situation som de oplever den - er sgu ikke til gavn for noget som helst.

Jeg har været tilhænger af det meste af de wikieleaks har lavet - men det her virker meget uigennemtænk og amatør agtigt. Det ville have været rimeligt - måske - hvis man havde taget de ting ud som rent faktisk er vigtige for en forståelse af irak krigen eller afghanistan krige - men bare bredt videregive private udtalser fra regerinsgledere - er ikke bare farligt - det er også yderst uhensigtsmæssigt.

Det smadrer diplomatisk arbejde og det sætter regeringer og folk op mod hinande og kan i værste tilfælde udløse helt unødvendige og stærkt faretruende situationer.

Det her virker både uigennemtænk og ubegavet!

Tillad mig at spørge: hvorfor er kanalen WikiLeaks valgt? Hvis de seneste kæmpe-udsivninger er så skadelige, hvorfor kommer de så ikke ud via Taleban?
Det må være rigtigt at "nogen indenfor systemet" har fået fornuftige kvababelser over dobbelte standarder.
Hver gang et figenblad falder, får man mere afsmag. Føj..

Inden vi fordømmer/jubler over denne lækage skal vi jo lige huske at kun ca. 220 dokumenter er frigivet.

Der mangler altså stadig over 250.000

Når de alle er lagt ud, kan man diskutere om det var det hele værd :)

Peter H. Hansen

Nobels Fredspris til WIKILEAKS

Det er både modigt og beundringsværdigt hvad holdet bag WIKILEAKS er begyndt, at publicere, mere end en kvart million dokumenter fra hvad der betegnes som ”verdens eneste supermagt”, og deres udenrigstjeneste.

Den såkaldte State Department der er ledet af ”demokraten” Hillary Clinton,
ægtefælle til den tidligere USA præsident, Bill Clinton.

USA har, og har haft siden 1945, en alt for dominerende rolle i verdenspolitikken, efter USSR forsvandt i 1991, har USA kunnet gøre som de vil, næsten. Dette må selvfølgelig stoppes og en af metoderne er, at afsløre deres korrupte og chauvinistiske (uden)rigspolitik mv. Netop som WIKILEAKS er i gang med i denne tid og i de kommende måneder.

Man kunne ønske, at der ville være modige danske offentligt ansatte der ville gøre det samme, særligt ansatte i det danske UDENRIGSMINISTERIUM og FORSVARSMINISTERIET der lækkede dokumenter til den danske offentlighed om hvad der reelt foregår bag de politiske kulisser her i landet.

Men der er også et massivt behov for, at HISTORISKE DOKUMENTER, fra besættelsestiden og Den Kolde Krig frigives, på en eller anden måde, særligt de mystiske aftaler vedrørende THULE AIR BASE på Grønland.

http://www.youtube.com/watch?v=0z5FYB8tvVU

Inden alle disse borgerlige kommentarer hvis udgangspunkt er, at det gælder for alt i verden om at bevare status quo, ikke støde an, ikke kritisere, og betydningen af hvor vigtigt det er at skjule politiske initiativer for offentligheden, herunder optakten til ny krige, med en stærk etnocentrisk holdning i forhold til hvilke emner der måske kan interessere, Afghanistan, Irak (der jo som bekendt er sluppet ud og derfor ikke kan forarge mere), på trods af, at verden er så meget mere end Vest-Europa og USA.

Lad mig citere Eric Arthur Blair - eller George Orwell som han også kaldes:

"I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandheden en revolutionær handling".

Naar Niels nu er igang med at citere Orwell saa er her et andet citat fra samme mand:

'The majority of pacifists either belong to obscure religious sects or are simply humanitarians who object to taking life and prefer not to follow their thoughts beyond that point. But there is a minority of intellectual pacifists, whose real though unacknowledged motive appears to be hatred of western democracy and admiration for totalitarianism. Pacifist propaganda usually boils down to saying that one side is as bad as the other, but if one looks closely at the writing of the younger intellectual pacifists, one finds that they do not by any means express impartial disapproval but are directed almost entirely against Britain and the United States …'

uanset hvad der bliver lækked i fortrolige oplysninger og af hvem tvivler jeg på at nogen kan forvolde større skade for USA's forhold til resten af verden end selveste USA's regeringer har gjort i de sidste mange år.

Uden fortrolighed og hemmeligheder - Intet diplomati. Uden diplomati - Krig!

"Diplomatisk tale"="double-speak"=indpakket løgn

Flemming Adelskov

Det taler MOD god ånd og filosofi, at bagtale andre bag lukkede dør. Det holder ikke i længden. Eksempelvis her tre af buddhisternes bud på ikke at rode sig ud i problemer. Man skal udøve: ret tale, ret tankegang, ret handling m.m. Det er mere reelt, om man i regeringer ikke talte med to tunger. Det gamle ordsprog lidt udvidet: man skal ikke være arrogant og aldrig sige mere end man vil høre igen. Fyr spinddoktorer og benytte samtalens muligheder!

"Ifølge Henning Kjeldgaard er Wikileaks med sin offentliggørelse imidlertid på vej til at overtræde grænsen for, hvad der kan retfærdiggøres i demokratiets og gennemsigtighedens navn."

Men jeg kan slet ikke se, at det skulle være demokratiet, som er sat på spil. Tværtimod faktisk. Begrebet 'whistleblower-politik' er efterhånden blevet en integral del af af det moderne demokrati. Og af gode grunde. Det har jo vist sig, at der hár været et behov for at erstatte de gængse kontrol-instanser, som demokratierne betjener sig af, simpelthen fordi de ikke har fungeret. Det er tale om ægte skandaler i kølvandet på afsløringer, som de er foregået specielt de seneste ti år. Og som har medført konsekvenser respektivt affødt berettigede krav om opfølgende undersøgelser under ansvar. Så mon ikke der snarere er tale om en styrkelse af det åbne demokrati og dets aktive instanser med den nye transparans, som offentliggørelserne er med til at knæsætte?

Måske handler udsagnet mere om, at Henning Kjeldgaard tilhører en afgående diplomattype til fordel for en moderniseret udgave, der naturligt medtænker offentligheden, når formuleringer og vurderinger skal ud over skrivebordskanten? Og som dermed har lært sig, at gennemsigtighed er en klar forudsætning for et velfungerende demokrati, for at det ikke skal oversvømmes med skandaler. For sporerne skræmmer, når statsræsonen bygges på en forældet doktrin om hemmelighed fremfor åbenhed.

Man skal jo erindre, at i en verden, hvor staterne er forpligtede af indgåede konventioner, står offentlighederne og deres organisationer (Amnesty, Human Rights Watch, medierne m. m. fl.) med et nødvendigt redskab til at forhindre altfor grove politisk tiltag udenom befolkningerne og gemt væk i al hemmelighed.

Men at sige, at demokratiets selvfølgelige udviklings-processer skulle være en kontra-produktiv trussel for demokratiet selv, er at strække loyaliteten overfor gårsdagens vilkår på området for langt. Fordi det netop alene er et politisk anvar at reagere på mulighederne, som de viser sig internationalt. Og det skulle man vel snildt kunne gøre, selvom de er af en mere reflekteret beskaffenhed, end det er kommet frem med afsløringerne...

Med venlig hilsen

Mit bud er at diplomater overalt til alle tider har talt diplomatisk den ene vej og bramfrit den anden. Og at den diplomatiske tale - hvis den har skullet kunnet føre til noget, fx fremskridt i ellers fastlåste forhandlinger - forudsætter den bramfri.

Henning Ristinge

Ganske korekt Bentzen
og netop derfor bør man være lidt mere selektiv med hvad man afslører. Jeg synes de mee målrettede irak papirer wk slap ud var helt i orden - det her derimod ligner et haglskud vor haglene går i alle retninger fuldkommen uden hensyn til konsekvenserne.