Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forbrydelserne fortsætter i Filippinerne

På årsdagen for Maguindanao-massakren i det sydlige Filippinerne er retssagen mod de næsten 200 sigtede endnu knap begyndt. Over hele landet blev dagen brugt til mindehøjtideligheder, og et generelt krav om mere retfærdighed og sikkerhed i landet
Politiet efterforsker Maguinda°©nao-massakren den 24. november 2009, hvor 24  personer °© heriblandt mindt 12 journalister °© blev dr©°bt, da en viceborgmester sendte sin kone og s©™ster afsted med sin officielle kandidatopstilling til valget.  I tirsdags var der p? ?rsdagen overalt i Filippinerne mindeh©™jtidligheder for at mindes de mange ofre.

Politiet efterforsker Maguinda°©nao-massakren den 24. november 2009, hvor 24 personer °© heriblandt mindt 12 journalister °© blev dr©°bt, da en viceborgmester sendte sin kone og s©™ster afsted med sin officielle kandidatopstilling til valget. I tirsdags var der p? ?rsdagen overalt i Filippinerne mindeh©™jtidligheder for at mindes de mange ofre.

Udland
26. november 2010

COTABATO CITY »We serve and protect« står der over politiets hovedkvarter i Cotabato City, få timers kørsel fra det sted, hvor lokale politifolk sidste år medvirkede til en af de værste massakrer i Filippinerne siden kolonitiden.

På den anden side af vejen, hvor ladvogne drøner forbi nogle pakket med svært bevæbnede mænd står en gruppe af yngre muslimske kvinder med skilte og pamfletter sammen med unge tomboys og bøsser svøbt i regnbueflag, gamle damer med bannere og en flok børn, der løber rundt mellem dem. Retfærdighed for ofrene i Maguindanao-massakren er det gennemgående tema i deres budskaber, men forsamlingen har brugt anledningen til at mindes adskillige andre forbrydelser, der er foregået i deres provins siden 23. november sidste år.

Justice for the Tukananes massacre henviser til nedskydningen af fire unge i et smadret blikskur, de havde lejet. Justice for Florence til en gruppevoldtægt af en frivillig sygeplejerske, som sønnen til en af regionens borgmestre er mistænkt for at stå bag. Heller ikke i disse sager er de skyldige blevet pågrebet.

På årsdagen for Maguindanao-massakren, hvor 58 personer heriblandt 33 journalister mistede livet, var der i tirsdags overalt i Filippinerne begivenheder for at mindes ofrene.

I ofrenes fodspor

Mens Cotabato Citys kvinder og unge marcherede gennem deres hærgede by, afholdtes i Cebu City en konference om journalisters sikkerhed, i landsbyen Maranding var der fællesbøn med deltagelse af de tre store befolkningsgrupper; muslimer, kristne bosættere og oprindelige folk.

Tidligt om morgenen kørte konvojer af journalister, menneskeretsaktivister og familiemedlemmer til ofrene for massakren til gerningsstedet Sitio Masalay nær Ampatuan byen er opkaldt efter den klan, der uudfordret kontrollerede provinsen indtil massakren 23. november 2009.

»Vi vil mindes den skæbnesvangre dag ved at følge de fodspor, som vores myrdede mediekolleger og andre ofre for massakren trådte,« sagde Rowena Paraan, sikkerhedsansvarlig for National Union of Journalists of the Philippines (NUJP). De fodspor er fortsat farlige at betræde, idet der de seneste uger har været en stigning i kidnapninger i provinserne Maguindanao og Cotabato samt bombeangreb langs hovedvejene i området.

Senest i søndags, hvor to blev såret, da en vejsidebombe sprang ved byen Shariff Aguak i Maguindanao. Militæret besluttede derfor at sende fire bataljoner ud for at beskytte mindehøjtideligheden.

Mindre spektakulære

Sam Zafiri, Amnesty Internationals Asien-ansvarlige, sagde tirsdag:

»Det faktum, at private hære fortsat opererer i området et år efter Maguindanaomassakren er en hån mod ofrene og en invitation til flere katastrofer.«

Dertil kommer, at Mangudadato-klanen den politiske rival til Ampatuans, som massakren var et angreb på der nu har udvidet sin indflydelse i provinsen, formentlig ikke er stort bedre:

»Mangudadatuerne er forretningsmænd, og Ampatuanfamilien er tyveknægte. Men bortset fra det, opererer de på præcis samme måde med private hære til at kontrollere befolkningen,« siger en journalist fra General Santos City, som af sikkerhedsårsager ønsker at være anonym.

Hans vurdering bliver bakket op af Red Batario fra Center for Community Journalism and Development (CCJD):

»Tjah ... Mangudadatu er mindre spektakulære og bedre uddannede end Ampatuan ... Men den store forskel, det vil jeg nu ikke sige, der er.«

Dom om 18 år?

Filippinernes præsident, Benigno Aquino, har erklæret den 23. november for national mindedag for ofrene, men medierne og de efterladte er indtil videre ikke videre imponeret over hans administrations indsats for at få ryddet op efter massakren.

Harry Roque, professor i jura ved University of the Philippines i Manila og advokat for 15 af de efterladte, siger:

»Aquino skylder ikke Ampatuan noget, sådan som Arroyo (forrige præsident, red.) gjorde. Men so far ...,« Roque ryster på hovedet:

»Det går enormt langsomt med den retssag. Med det her tempo vil der mindst gå 18 år, før der falder dom. Og hvor mærkeligt det end lyder Aquinos egen familiehistorie taget i betragtning så har han endnu ikke givet prioritet til menneskerettigheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her