Læsetid: 4 min.

Frihed fra frygt

Selv om hun har tilbragt 16 af de seneste 21 år i husarrest, har Aung San Suu Kyi fastholdt sin position i befolkningen som den eneste, der kan bringe frihed og forandring i Myanmar
15. november 2010

»Det er ikke magt, der korrumperer, men frygt. Frygten for at miste magten korrumperer dem, som udøver magt, og frygten for magtens svøbe korrumperer dem, der er underlagt den.«
Aung San Suu Kyi

YANGON – Myanmars demokrati-ikon Aung San Suu Kyi er endelig fri efter otte års husarrest. Hendes kamp for frihed har været lang. Som datter af landets nationalhelt Aung San, der befriende Myanmar (dengang Burma, red.) fra britisk og japansk overherredømme har hun fra ganske lille haft en særlig forpligtelse over for sit folk.

Aung San blev dræbt i 1947, da Aung San Suu Kyi var to år gammel, lige inden Myanmar blev uafhængigt. Han havde samlet landets mange etniske grupper, der splintredes i voldelige konflikter under landets første demokratiske periode i 1950’erne. Militæret tog over og har hersket siden.
Hun havde en privilegeret opvækst, fortrinsvist i udlandet, da hendes mor var Myanmars ambassadør til Indien. Senere studerede hun på Oxford Universitet i Storbritannien, hvor hun også mødte sin kommende mand, akademikeren Michael Aris. Efter perioder i Japan og Bhutan slog hun sig ned i England som hjemmegående og mor til sine to sønner, Alexander og Kim. Men Myanmar var aldrig langt fra hendes tanker. I et brev til Michael Aris inden giftermålet gjorde hun ham klart, at hun en dag måske var nødt til at vende tilbage til sit eget land på grund af sin forpligtelse til sit folk. »Jeg beder dig kun om én ting,« skrev hun, »hvis mit folk har brug for mig. At du hjælper mig med at opfylde mig pligt over for dem.«

I 1988 så hun sig kaldet. Da hun var tilbage i Myanmar for at tage sig af sin syge mor, brød store demonstrationer ud i protest mod militærstyret. Hundredtusinder krævede demokrati, men militærstyret slog hårdt ned og dræbte tusinder af især unge mennesker. I sin første tale i 1988 – ved Swedagon-pagoden (i nærheden af, hvor hun talte i går, red.) mødte flere end 100.000 frem – udtalte hun:

»Den nuværende krise er hele landets anliggende […] Jeg kunne ikke som min fars datter blive ved at ignorere alt det, der foregår. Denne nationale krise kunne faktisk kaldes en anden kamp for uafhængighed.«

Hun grundlagde partiet National League for Democracy (NLD), der i 1990 vandt landets første frie parlamentsvalg ved en jordskredssejr. Men inden da var hun i 1989 blevet tvunget i husarrest af militæret. Hendes partis valgsejr blev afvist af generalerne, der i stedet beholdt magten og påbegyndte en »syvpunkts-plan til blomstrende demokrati«, der kulminerede ved parlamentsvalget forrige søndag, hvor Suu Kyis parti valgte ikke at stille op.

Det eneste håb

Foreløbige resultater tyder på, at militærets parti har vundet med omkring 80 procent af mandaterne ved hjælp af valgsnyd. Landets ledende general ville vinde mere end landets moralske leder – og folkets håb. Af de seneste 21 år har Suu Kyi tilbragt 16 år under husarrest ved Inya-søen i Yangon. Hun har været løsladt flere gange før, i 1995 og senest i 2000 til samme jubelscener som denne gang. Hver gang er hun endt tilbage i sit hus under tvang, når hun efter måneder eller år igen har skabt nok begejstring i befolkningen, fælles fodslag i oppositionen, støtte fra det internationale samfund og frygt hos generalerne.

Trods sit fysiske fravær har hun fastholdt sin position i befolkningen som det eneste håb, der kan bringe frihed og forandring. Selv afviser hun sin ikonstatus og understreger, at hun alene ikke kan forme landets fremtid. Hun henter inspiration i sin frihedskamp fra Gandhi og Nelson Mandela. I 1991 blev hun tildelt Nobels Fredspris.

Hun har tidligere bedt det internationale samfund om at pålægge Myanmar-styret handelssanktioner, hvilket hun er blevet kritiseret for af iagttagere, der mener, at det går ud over befolkningen – og samtidig fastholder hende selv og militærstyret i en skruetvinge. Den vestlige verden har indført begrænsede sanktioner mod landet. Men i går udtalte hun, at hun vil »tale med mange forskellige mennesker om sanktioner« og derigennem genoverveje sin position.

Kampens pris

Kampen har haft sin pris. Da hendes mand i 1999 var dødssyg af kræft, nægtede myndighederne ham et besøgsvisum. Styret tilbød hende at rejse ud, men hun afslog af frygt for, at de ikke ville lade hende rejse tilbage til Myanmar. Michael Aris døde uden hende ved sin side efter tre års adskillelse. Også hendes to sønner har måttet lide. De har ikke haft en mor, siden de var børn og har ikke set hende siden julen 1995 og er gentagne gange blevet nægtet visum. Sine yngste børnebørn har hun endnu ikke mødt.

Hun er blevet kritiseret for at være for uforsonlig og kompromisløs, men andre fastholder, at hun har været meget fleksibel i forhold til militærstyret, og at det er generalerne, der ser hende som deres store fjende og ikke er villige til dialog.

Hendes parti er fragmenteret, virker forstenet på mange og har lidt under mangel på en leder. Senest er det blevet opløst af militærstyret, da det ikke stillede op til parlamentsvalget, men under søndagens pressekonference understregede hun, at hun ikke anerkender partiets opløsning.
»Det blev oprindeligt stiftet som en folkelig bevægelse. Så længe folket ønsker forandring, lever NLD,« slog hun fast.

Alt imens har Myanmars befolkning fortsat deres daglige kamp for overlevelse. Landet er blandt Asiens fattigste og med børnedødelighedstal, der står mål med de værste steder i Afrika. Men i det mindste har de nu håb. Om det er et håb, der vil leve længe eller slukkes igen, forbliver uvist på denne historiske dag for Aung San Suu Kyi og Myanmars befolkning. Men som både hun selv og hendes far har udtalt: »Vi håber på det bedste og forbereder os på det værste.«

internationalt@information.dk

Sofie Nymark og Christian Holst er pseudonymer. Journalistens og fotografens navne er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu